Description
Over 40 millioner har set den tre timer lange maratonsamtale mellem podcastværten Joe Rogan og præsidentkandidaten Donald Trump. Mange af afsnittets millioner af seere er yngre amerikanske mænd, som er blevet godt trætte af "woke" politikere og cancel culture, og derfor føler de sig godt tilpas, når de ser The Joe Rogan Experience, verdens største podcast. Podcastens tusindvis af afsnit består af timelange samtaler om UFO'er, konspirationer, sundhed og kampsport, men under den joviale overflade udspiller der sig en kulturkamp på platformen. Det er en politisk kamp, der ikke er opdelt efter partiernes logik. Sammen med sine stærkt indflydelsesrige mediekolleger er Joe Rogan en del af den anti-woke, anti-politiske korrekthedsfløj, som hylder nye politikere, der gør oprør mod det, de opfatter som et tankepoliti. I Udsyn i dag fortæller Mikkel Bækby Johansen, der forsker på Københavns Universitet i den mandsdominerede kulturkamp, om, hvordan samtalen mellem Donald Trump og Joe Rogan kan ende med at få afgørende betydning for præsidentvalget.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Regeringen er netop kommet med et udspil, der skal imødegå de unges stigende forbrug af opioider i Danmark. Misbruget af opioider er steget markant herhjemme de seneste år. Sidste år var der 116 dødsfald som følge af opioidforgiftning, og blandt de unge i stofbehandling er antallet med...
Published 11/21/24
Putin var for nylig vært for det årlige Valdai-møde, hvor forskere, politikere og diplomater fra hele verden mødes for at diskutere verdens tilstand. Putin holdt i den forbindelse en timelang tale for de delegerede, hvor han beskrev den nye verdensorden, som ifølge ham i stigende grad er...
Published 11/18/24