Vi klarede os gennem orkanen og fortsætter med nye sejl
Listen now
Description
Denne episode af ‘Simon Spies - karaktermord i primetime?’ er en ganske kort test-episode. Efter to døgns intenst arbejde tyder meget på, at det er lykkedes at redde podcasten i 12. time og rent teknisk sikre den mod fremtidige angreb på ytringsfriheden. Den endegyldige test er denne korte episode, som forhåbentlig viser, at vores mange abonnenter og følgere også stadig automatisk får besked om nye episoder. I påsken meddelte min podcast-udbyder Buzzsprout ud af det blå, at firmaet ville fjerne podcasten efter en henvendelse udefra, hvorfor dens episoder ville forsvinde fra samtlige platforme såsom Spotify, Apple, Podimo, Google osv. Vi håber, at vi nu har klaret orkanen på det åbne hav, og med nye sejl er vi klar til at fortsætte med helt normale episoder. Og der er masser af glæde sig til - så hvis du ikke allerede abonnerer på tidens mest omtalte og omdiskuterede podcast om journalistik, så følg den der, hvor du plejer at høre dine podcasts. Og er du først lige blevet opmærksomhed på ‘Simon Spies - karaktermord i primetime?’, så hop med ombord på skibet og lyt til de seks episoder, som allerede ligger klar. 1000 tak for interessen. Vært & producer: Bo Østlund Medvirkende: Bo Østlund. Musik: ‘With Tenacity’/Christoffer Moe Ditlevsen, ‘Naked (In The Night) (Instrumental Version)’/Lars Lowe, ‘The Journal’/Heath Cantu, ‘Its just a Good Thing’/Martin Lindstrom. (Epedemic Sound Commercial Subscription Music License)
More Episodes
Så blev det sommeren 2024, ferien er startet, vejret er lige så lunefuldt som altid - og Danmark røg ud af EM uden at imponere. Imponerende har DR’s håndtering af kritikken af ‘Spies og Morgenbolledamerne’ mildt sagt heller eller ikke på noget tidspunkt været. Men det er dog alligevel...
Published 06/30/24
Midt i junis hedebølge var denne podcast med til at skrive dansk pressehistorie, da radiostationen 24syv valgte at hyre tre af landets ypperste journalister til en såkaldt kommission, som har til opgave at undersøge, om DR’s dokumentar ‘Spies og morgenbolledamerne’ holder vand. Såvel DR som...
Published 09/12/23