Description
Der opstilles flere og flere kameraer i danske idrætshaller. Kameraerne sender sportskampe direkte ud på nettet, så mor og far kan sidde hjemme foran computeren og følge med i datterens kamp. Der er altså en lang række fordele, men det rejser også en række dilemmaer - og en professor mener sågar, det er på kant med lovgivningen. Sportsugen dykker ned i sagen. Til verdensmesterskabet i håndbold i Sverige og Polen fejer det danske håndboldlandshold al modstand af banen, og er nu ubesejret i 26 VM-kampe. Det rejser spørgsmålet ”er det nuværende håndboldlandshold det bedste nogensinde?” Programmet slutter på vandet sammen med OL-guldvinder og SailGP-besætningsmedlem, Martin Kirketerp. En lyn slog ned i masten under sidste race, og ved bunden af masten stod Kirketerp. Det slog benene væk under ham, men nu er han tilbage på fødderne igen. Hvad sker der, når et lyn slår ned? Og hvordan har han det i dag. Det er sidst i udsendelsen.
Oversigt:
- Intro
- Livestreaming fra danske breddeidrætskampe
- Er det danske herrelandshold i håndbold det bedste nogensinde?
- Sejler Martin Kirketerp fortæller, hvordan det er at blive ramt af lynet
Vært: Claus Elgaard. Tilrettelægger: Nicolaj Rønstrup. Medvirkende: Jesper Jørgensen (direktør, Volley Danmark), Henrik Jakobsen (direktør, Dansk Håndbold-Forbund), Karin Ingemann (udviklingschef, Danmarks Idrætforbund), Anders Antonsen (direktør, SportWay), Sten Schaumburg-Müller (professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet) Erik Veje Rasmussen (tidl. professionel håndboldspiller- og træner), Martin Kirketerp (SailGP-besætningsmedlem og OL-guldvinder). See omnystudio.com/listener for privacy information.
Her har du den allersidste udgave af Sportsugen på Radio4, der efter lige knap fire år siger farvel og tak og gør plads til nye spændende programmer. Det skal vi selvfølgelig markere med en særlig udsendelse, der vil tage udgangspunkt i de fire år, hvor programmet har eksisteret. En tid, hvor...
Published 09/28/23
Det danske kvindelandshold i fodbold er tilbage til hverdagen efter at have deltaget ved et historisk VM, men så alligevel ikke helt – for det er med en ny træner, der vil nye veje med spillet, og forud for et helt nyt landsholdsformat. Hør fra tre landsholdsprofiler om de første dage i den nye...
Published 09/21/23