Episodes
Fortællingen om den følsomme balletdreng Billy Elliot i det rå nordengelske kulmine- og arbejdermiljø høstede anmelderroser, da den kunne ses på det store lærred i 2000. Fem år senere blev den iscenesat som musical med musik af Elton John. Og netop nu kan Billy Elliot The Musical opleves i en dansk opsætning på Det Kongelige Teater. Men er musicalgenren velegnet til at beskrive det fremtidsløse og maskuline mine-miljø anno 1984? Hvordan forløser teatret det store format med så mange børn i...
Published 11/28/24
Published 11/28/24
Yahya Hassan var blot 18 år gammel, da han debuterede med sin sensationelle digtsamling. Hans poesi, karismatiske personlighed og fandenivoldske attitude gjorde ham til katalysator for debatten om integration. Men livet som superstjerne blev vendt til kriminalitet, fængselsdomme og indlæggelser. I bogen "Familien Hassan" fortæller hans mor og søskende nu deres fælles barske historie. Men hjælper den os til at forstå Yahya Hassan? Er det ligskænderi at spinde mere guld på digterens tragiske...
Published 11/21/24
Den tidligere vinder af Den store bagedyst Tobias Hamann og hans kæreste Patricia Thyberg er velhavende influencere og forældre in spe. De har købt en strandvejsvilla, som skal gennemrenoveres inden fødslen og inden for budget. Lad kaoset begynde! Men hvorfor er vi så nysgerrige efter at se, hvordan kendte mennesker indretter sig? Hvad siger manglen på kaos om deres privilegieblindhed? Og er det her årets mest intetsigende realityserie? Vært: Mathias Hammer. Medvirkende: Julia Lahme,...
Published 11/14/24
Forfatter Eva Tinds nye roman "Min Kim" er et lige dele følsomt og harmdirrende kampskrift om adoptionens dilemmaer, faldgruber og forbrydelser. Og mens den offentlige debat raser, er Eva Tinds konklusion klar: At blive adopteret er et overgreb, man som barn bliver udsat for, ikke hvem man er. Men er romanens system- og institutionskritik berettiget eller unødigt vred? Formår "Min Kim" at give læserne et følelsesmæssigt og faktuelt indblik i adoptionens konsekvenser? Og behøver romanen...
Published 11/07/24
De døde vækkes til live i Frederiksborg Slots særudstilling "Forglem mig ej. Liv. Død. Længsel.". Samlingen af livs- og dødsmasker, gipsafstøbninger af kendte afdøde personers ansigter, giver mulighed for at kigge Johannes V. Jensen dybt i øjnene, bese skægrester hos Holger Drachmann eller samtale med Karen Blixen. Men hvad fortæller udstillingen om vores forhold til døden og savnet? Og er masker, malerier, voksfigurer og artefakter fra afdøde mest fascinerende, gåsehudsfremkaldende eller...
Published 10/31/24
Vandet stiger. Danmark oversvømmes. Landet må lukkes ned, og danskerne skal evakueres. Det er omstændighederne i TV2's nye serie, "Familier som vores", der undersøger, hvad der sker med os, når katastrofen rammer. "Familier som vores" er stjerneinstruktøren Thomas Vinterbergs første TV-serie. Og han slår et stort brød op med et væld af statister og landets bedste skuespillere. Men er der krummer nok i historien til syv episoder? Og er det kun en tåbe, som ikke frygter havet, eller er...
Published 10/24/24
"Alle vil slikke pik på en vinder". Det konstaterer den skruppelløse advokat Roy Cohn, da han tager en ung og ambitiøs Donald Trump under sine vinger i 1970'erne. Den iransk-danske filminstruktør Ali Abbasi har lavet en opsigtsvækkende spillefilm om Donald Trumps vej mod toppen af New Yorks ejendomshierarki og hans kyniske verdens- og virkelighedsopfattelse. Filmen "The Apprentice" som har premiere i biografer landet over i dag, har allerede mødt massiv kritik af Donald Trump selv. Er det her...
Published 10/17/24
Siden 1984 har rockgruppen D-A-D været indlejret i Danmarks nationale DNA. I fredags udkom deres 40-års jubilæumsalbum 'Speed of Darkness'. Men er de fire rockikoner ældet med ynde? Eller er Speed of Darkness slet og ret et nostalgisk trip for de halvgamle mænd, der var unge engang, men som nu kæmper med forhøjet kolesteroltal og gamle læderjakker, der ikke længere kan lynes? Vært: Mathias Hammer. Medvirkende: Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet. Og Anders Bøtter, vært på Radio IIII...
Published 10/10/24
Som en tyv i natten smed forlaget People's i tirsdags en bombe i det danske kulturlandskab. I al hemmelighed har kulturskribenten og influenceren Katherine Diez skrevet selvbiografien "I egen barm". I den fortæller Diez om alt det, som førte frem til afsløringen af, at hun har plagieret og det samtidige brud med kæresten Adam Price i begyndelsen af 2024. Folkedomstolen var nådesløs. Men nu er hun tilbage med sin egen historie. 'I egen barm' er saftig og barsk læsning. Men er bogen et forsøg...
Published 10/03/24
Hvem kender familiens hemmeligheder bedre end stuepigen, som har lyttet ved dørene og hørt om utroskab, druk og lyssky forretninger? I en nyfortolkning af Henrik Ibsens skuespil 'Gengangere' sætter Husets Teater og Odense Teater stuepigen Regine i centrum, når familiære skeletter og arvelige traumer vælter ud af skabene.Men er det forfriskende at se det fra pigen på gulvets perspektiv? Og hvorfor er vi så optagede af hemmeligheder og af at bryde både den tredje og fjerde væg for at...
Published 09/26/24
I tyske Joachim A. Langs film "Føreren og forføreren" indtager Adolf Hitlers fortrolige og højt skattede propagandaminister Joseph Goebbels hovedrollen som den sande forfører, hvis indpakning af Føreren sikrede en langvarig folkelig opbakning til krigsførelse, jødehad og tro på Det Tredje Riges fortræffeligheder. Men hvor tæt på sandheden, historisk og menneskeligt, er Langs portrætter af nazisternes topfolk? Og lærer filmen os at beundre eller frygte propagandaens magt? Medvirkende: Adam...
Published 09/19/24
Fængselsbetjenten Eva står pludselig ansigt til ansigt med sin søns morder i en afdeling for de mest hårdkogte kriminelle. Instruktøren Gustav Möllers nye fængselsdrama 'Vogter' har premiere i danske biografer i dag. Men hvad kan vi lære af en feel bad-film, hvor alle er skurke og hvor lyset er fraværende? Er miljøet i de danske fængsler virkelig så barskt og ubehageligt for ind- og ansatte? Og hvad betyder det i så fald for fængslets fremtid i Danmark? Medvirkende: Peter Scharff Smith,...
Published 09/12/24
Det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet blev også et gennembrud for en generation af kvindelige billedkunstnere. Men deres malerier blev i stor stil ignoreret og efterfølgende glemt. I København har både Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling netop slået dørene op til hver deres særudstilling, der fortæller historien om Skandinaviens glemte kvindelige kunstnere omkring år 1900. Men formår udstillingerne at vise, hvad vi er gået glip af ved at have vendt blikket...
Published 09/05/24
Hvis Bibelens ord virkelig er Guds ord, risikerer mange af os nok snarlig fortabelse. I dobbeltbiografien "De fortabte sønner" skriver brødrene Andreas og Sune Gylling Æbelø om at være homoseksuelle i et indremissionsk miljø i Vestjylland, der betragtede det som en sygdom, der skulle kureres. Men formår bogen at være andet og mere end et kulørt vindue ind til de offentligt kendte brødres privatliv? Hvilket indblik får vi i landets konservativt religiøse kredse? Og hvorfor pokker er...
Published 08/29/24
I 2016 faldt hele Danmark pladask for en gruppe rapkæftede teenage-piger fra den københavnske vestegn, som med kunstige negle og natlige fester gav janteloven og det danske parcelhusliv en fuckfinger. Men i serien "Prinsesser fra blokken - otte år senere" har dokumentarist Eva Marie Rødbro genbesøgt fire af hovedpersonerne, der i mellemtiden er blevet voksne kvinder og kæmper med alkohol- og stofmisbrug, ensomhed og at finde et ståsted i tilværelsen. Hvad fortæller dokumentarserien om...
Published 08/22/24
Den nye spillefilm 'Bønderne' er stykket sammen af 130.000 unikke oliemalerier og skildrer livet i en ludfattig polsk landsby omkring forrige århundredeskifte. Filmskaberne fik i 2017 stor succes med 'Loving Vincent' om maleren Vincent van Gogh, som var den første oliemalede spillefilm. Og nu forsøger de altså at gentage succesen. Men hvorfor er fortællingen så sentimental? Lærer filmen os noget om det Østeuropa, vi i stigende grad bliver konfronteret med? Og hvorfor pokker har skaberne igen...
Published 08/15/24
Den 2. august ville den amerikanske forfatter James Baldwin være fyldt 100 år. Herhjemme bliver det markeret med udgivelsen af Baldwins roman "Hvis Beale Street kunne tale" fra 1974, der for første gang er udkommet på dansk. James Baldwins romaner bliver kaldt moderne klassikere. Men er "Beale Street" stadig relevant et halvt århundrede efter, den udkom? Og er kærlighed i et raceopdelt USA verdensklasse-litteratur eller blot én ungdomsroman blandt mange? Medvirkende: Prince Henry, sociolog,...
Published 08/08/24
Endnu en gang raser fodboldfeberen, og tirsdag aften spillede Danmark sig videre til ottendedelsfinalen ved EM. Onde tunger vil mene, at landstræner Kasper Hjulmand er eksponent for en indstilling til fodbold, som handler mere om rundkredspædagogik og 'meningsfulde relationer' end om at vinde. Men er kritikken af ham korrekt? Afspejler Kasper Hjulmands fodboldfilosofi virkelig den danske folkesjæl? Og er det grunden til, at vi aldrig for alvor spiller godt? Medvirkende: Sørine Gotfredsen,...
Published 06/27/24
Navnet André Rieu er måske ukendt for mange, men siden 1987 har den hollandske violinist turneret verden rundt med sit The Johann Strauss Orchestra og pastelfarvede kitsch-univers. I sidste uge spillede Rieu og orkestret to fyldte koncerter i henholdsvis Boxen i Herning og Royal Arena i København. Skal det siges som det er: Manden er stereotyp og klichéfyldt? Eller er det på tide at snobberne stiger ned fra deres høje hest og anerkender André Rieu som en folkeforfører? Medvirkende: Kim...
Published 06/20/24
'En domkirke af et værk'. Således beskrives Naser Khaders nye bog 'Vejen - fra koranskole til folkekirke'. Khader bertter om sin rejse fra at være praktiserende muslim til det kristne præstestudie. Han erklærer islam for kategorisk udemokratisk og apostlen Paulus den vigtigste tænker i verdenshistorien. Men hvorfor har den ikke vakt mere debat? Kommer hans ideer ud over rampen? Og er bogen andet end et forsøg på at vende tilbage til offentligheden med oprejst pande? Medvirkende: Anna...
Published 06/13/24
Lygtepæle, gader og stræder i hele landet er indhyllet i mere eller mindre iøjefaldende og stuerene valgplakater forud for Europaparlamentsvalget på søndag. Men bør vi forbyde den uæstetiske overplastring af det offentlige rum? Eller skal vi juble over, at plakaterne gør demokratiet visuelt kulørt? Og er der mon nogle æstetiske perler iblandt? Medvirkende: Maya Tekeli, journalist og radiovært, og Steffen Hjaltelin, politisk kommentator og tidligere rådgiver og kampagneleder for Venstre. Vært:...
Published 06/06/24
Niårige Edgar kommer ikke hjem fra skole. Det er alle forældres værste mareridt og plottet i Netflix' nye krimiserie 'Eric'. Den er ikke for sarte sjæle eller trætte hoveder, for handlingen er barsk og kompleks. Men hvad vil serien fortælle os? Og hvorfor pokker render en desperat far - midt i tragikken - rundt i en kloak med en imaginær, to meter høj, pissesur bamse? Medvirkende: Jacob Ludvigsen, filmredaktør på Soundvenue og Frederik Strand, museumsleder ved Politimuseet. Vært: Mathias...
Published 05/30/24
Størst af alt er kærlighed. Og i Richard Wagners Tristan og Isolde er skæbnesvanger længsel blevet til en opera på mere end fem timer, som er næsten naturstridigt svær at opføre. Det afholder dog ikke Det Kongelige Teater fra at gøre forsøget med nogle af klodens dygtigste på rollelisten og i orkestergraven. Men er det bedste godt nok, når det gælder noget så krævende som Wagners operaer? Og er der stadig behov for tragedier om kærlighedens umulighed? Vært: Mathias Hammer. Medvirkende:...
Published 05/23/24
I Skandinaviens nordligste egne har det oprindelige samiske folks sprog og kultur været truet af racistiske krav om assimilering. I sin roman "Straf" beskriver succesforfatteren Ann-Helén Laestadius den svenske stats hårdhændede behandling af samiske børn på en såkaldt nomadeskole i 1950'erne. Og fortæller hvordan barndomstraumerne sætter spor i voksenlivet og antænder lysten til hævn. Men skriver Laestadius med tilstrækkelig psykologisk, dramaturgisk og sproglig akkuratesse? Og hvad er hoved...
Published 05/16/24