Episodes
Budget 2025 for Syddjurs Kommune er vedtaget, med hele Byrådet ombord i aftalen. Det lyder måske meget nemt, men hvordan kom det i mål, og hvad blev resultatet.
Det kan du høre om i denne episode.
Du kan med fordel høre episode høre episode 5 inden du lytter til denne. Her kan du høre mere om, hvad sådan en budgetaftale egentlig er for noget.
Published 10/24/24
Sommeren er over os. I den anledning er her fem anbefalinger til gode eventyr i Syddjurs Kommune, hvor du ikke behøver at have pungen op af lommen.
Det gælder både som turist, eller som lokal borger på Djursland.
Jeg håber du vil lytte med og finde inspiration til din sommerferie.
Published 07/03/24
Hvad er det for en aftale, der er blevet indgået mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen? hvad betyder det generelt for velfærden i Danmark, og hvad betyder de mange beløb, der nævnes i medierne i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen.
Jeg prøver at sætte mine egne ord på, der gør det let forståeligt for dig, der ikke beskæftiger sig med kommunalpolitik, og prøver via eksempler at beskrive det på lokalt niveau i Syddjurs Kommune.
Published 06/09/24
Den demokratiske samtale er udfordret. Det vil jeg forsøge at gøre noget ved. Det kan selvfølgelig ikke løses på 25 minutter. Derfor bliver denne episode en del af en længere serie. I dette første afsnit giver jeg mit perspektiv på, hvad jeg mener om den demokratiske samtale. Hvilke udfordringer er der, og hvilke mulige løsninger.
Senere vil jeg invitere andre med, der kan give deres perspektiv på den demokratiske samtale. Formålet er, vi skal blive bedre til at lytte til hinanden, lære af...
Published 05/22/24
I tredje episode, har jeg inviteret min kollega i Byrådet Kasper Kolstrup Møller ind til en snak om det politiske samarbejde. Kasper er udvalgsformand i Erhvervs- og Planudvalget for Konservative, for hvem han også er gruppeformand. Kasper rakte selv ud, da jeg bad om input til podcasten.
Vi taler om hvordan man bedst skaber resultater, hvodan det er at være en offentlig person, samt om han ser os som kollegaer eller rivaler.
Jeg kommer også omkring indvielsen af Molsværket, et nyt...
Published 05/04/24
I anden episode af Borgmesteren i tale, fortæller jeg om havmiljø. Et emne, der fylder rigtig meget lokalt i Syddjurs. Jeg kommer ind på, hvorfor det er vigtigt, en status på hvordan det ser ud under havoverfladen, og om der er håb for fremtiden.
Jeg giver også en status på arbejdet med kommuneplanen for Syddjurs Kommune. Et kæmpe stykke arbejde, hvor der politisk er flere holdninger til, hvordan Syddjurs Kommune skal udvikles i fremtiden.
Published 04/14/24
I første episode introducerer jeg, hvorfor jeg gerne vil lave podcast.
Denne episode omhandler en aktuel sag om biogas i Syddjurs Kommune. Jeg beskriver de dilemmaer, der var i sagen, og hvorfor jeg stemte som jeg gjorde.
Published 03/02/24