Description
TV 2-dokumentaren ’Den Sorte Svane’ har seertal på niveau med store fodboldkampe, den sætter stadig nyhedsdagsorden og har fået selv statsministeren til at stille op til et længere interview. Dokumentarer bliver tryktestet som aldrig før, men kan det overhovedet gå galt for ’Den Sorte Svane’? I hvert fald virker det, som om TV 2 har forberedt sig til tænderne frem mod lanceringen. Det giver pote nu, hvor de kritiske historier pibler frem.
Vi taler også om Folkemødet, som kom galt af sted med en idéliste over, hvordan arrangører på festivalen kan håndtere larmende demonstranter.
Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Rose Marie Pontoppidan Thyssen
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Mette Frederiksen stemplede ind i et regulært stykke populærkultur, da hun pludselig dukkede op i TV 2-dokumentaren ’Balladen om kolonihaven’. Spørgsmålet er, om det var klogt af Socialdemokratiet at lade kameraerne følge statsministeren rundt mellem ligusterhækkene. Illusionen om, at hun ”bare”...
Published 11/14/24
TV 2’s eget sikkerhedsfirma, Guardian, løber en kæmpe risiko ved at trække TV 2 i Pressenævnet over ’Den Sorte Svane’ og gå offensivt i medierne med deres kritik, siger panelet. Med al medieomtalen får de koblet deres navn og brand endnu tydeligere til emner som hvidvask og økonomisk...
Published 11/07/24