Episodes
Mette Frederiksen stemplede ind i et regulært stykke populærkultur, da hun pludselig dukkede op i TV 2-dokumentaren ’Balladen om kolonihaven’. Spørgsmålet er, om det var klogt af Socialdemokratiet at lade kameraerne følge statsministeren rundt mellem ligusterhækkene. Illusionen om, at hun ”bare” var der for at møde nogle mennesker ryger, når der er kamera på, mener Eva Tolstrup Ziegler. Vi diskuterer også et opsigtsvækkende LinkedIn-opslag fra en Danish Crown-chef, hvor hun endorser fire...
Published 11/14/24
TV 2’s eget sikkerhedsfirma, Guardian, løber en kæmpe risiko ved at trække TV 2 i Pressenævnet over ’Den Sorte Svane’ og gå offensivt i medierne med deres kritik, siger panelet. Med al medieomtalen får de koblet deres navn og brand endnu tydeligere til emner som hvidvask og økonomisk kriminalitet, som TV 2’s store dokumentar handler om. Faktisk er Karne Lykkebos vurdering, at Pressenævnet er ”fuldkommen spild af tid”. Vi taler også om det amerikanske præsidentvalg og om Dronning Margrethe,...
Published 11/07/24
Published 11/07/24
Halvandet år efter sit fald fra fagforeningstinderne er tidligere FH-boss Lizette Risgaard tilbage med bogen ”Min Version.” Her går hun til angreb på anklagerne om upassende berøringer og hele den sag, der førte til hendes afgang som formand. ”Jeg har ikke gjort nogen noget,” siger hun i flere interviews. Panelet er langt fra enige om, hvorvidt hun lykkes med at tegne et andet billede af sig selv. Vi taler også om et udskældt lovforslag fra Søren Gade, som Steffen Hjaltelin mener er ”dead by...
Published 10/31/24
Donald Trumps kampagnestab har begået en genistreg ved at sende præsidentkandidaten i lære som pommes frites-mager på McDonalds. Billedet af den republikanske mangemillionær som McD-farvet hyggeonkel er så folkeligt og stærkt, at det er svært ikke at vinde sympati for ham. Men hvad giver størst værdi til hans kampagne: Hyggebilleder fra drive-in-lugen eller beskyldningen mod Kamala Harris om, at hun lyver? Panelet er ikke enigt. Vi taler også om de professionelle kvindelige fodboldspillere,...
Published 10/24/24
De færreste forstod nok, hvad Aki-Matilda Høegh Dam sagde, da hun holdt sin tale ved Folketingets åbning. For hun insisterede på at holde den på grønlandsk og kun på grønlandsk. Til gengæld har hun opnået masser af omtale og i Søren Søndergaards øjne ”fuld plade”. Hun rider på en tidsånd, hvor mange vil skamme sig over ikke at forstå hende, siger Nanna Bernth. Men der er grænser for, hvor hårdt hun kan spænde buen. Vi diskuterer også, om der går for meget ’Landmand søger kærlighed’ i Arlas...
Published 10/10/24
Katherine Diez har gjort det igen: Fået os alle sammen til at tale om hende. Bogen ’I egen barm’ røg med et brag ind i nyhedsdækningen og op på toppen af bestsellerlisterne. Primært fordi den indeholder en saftig cocktail af sex, magt, stoffer og kendte mænd, siger Eva Tolstrup Ziegler. Bogen er intet quick-fix til at skabe troværdighed om Katherine Diez efter hendes store plagiatsag, mener panelet. Men måske har hun en fremtid i ’Robinson’. Vi taler også om Mads Brügger, som har fået kritik...
Published 10/03/24
Krisen ruller stadig hos Moderaterne, som denne uge fyrede tre menige ansatte i deres politiske sekretariat – efter at resten af medarbejdergruppen selv havde bedt om frivillige fratrædelser. Trine Kromann-Mikkelsen var ved at tabe kæben, da hun hørte den nyhed, for det virker hverken ordentligt eller overbevisende. I hvert fald har Moderaterne nu både DJØF og Jeppe Søe i kritikerkoret, og panelet kan ikke helt blive enige om, hvilken af de to som er mest skadelig. Vi taler også om...
Published 09/26/24
Seks nordjyske borgmestre røg i kæmpe mediestorm, efter at DR afslørede, at et debatindlæg med dem som afsendere reelt var skrevet af Danmarks Fiskeriforening. Det er ”totalt no go” at skjule forfatteren til et debatindlæg, mener panelet. Og det hjælper ikke borgmestrene, at de tumler ud i pressen med vidt forskellige budskaber, som i hvert fald til at starte med strittede i øst og vest. Det bliver noget rod, siger Thomas Hundsbæk. Vi taler også om Mellemfolkeligt Samvirke, der har været...
Published 09/19/24
Flere rådgivere er på hver deres måde havnet i mediedækningen af sagen om mobning og sexisme i Moderaterne. Anna Thygesen har åbent fortalt om sin rolle som rådgiver for de ansatte i partiet. Lars Løkkes spindoktor Karen Clement er også – mod sit eget ønske – røget i rampelyset efter en kritisk historie i B.T. Anna Thygesen fungerer som lynafleder, men hun risikerer at udstille historien som et stykke ”kalkuleret” spin, mener Mads Tanghøje. Vi taler også om Mette Frederiksens hår, der har...
Published 09/12/24
Der er kæmpekrise hos regeringspartiet Moderaterne, efter at flere ansatte har klaget til Arbejdstilsynet over problemer med mobning og sexisme i sekretariatet, samtidig med at en vild mail fra folketingsmedlem Jeppe Søe er lækket til pressen. Det er så sprængfarlig en cocktail at håndtere, at det ser orkestreret ud, mener panelet. Og klovnebussen kan ske at rulle længe endnu, så længe Jeppe Søe bliver ved med at ”lege med tændstikker”. Vi diskuterer også, om virksomheder overhovedet kan...
Published 09/05/24
Regeringen har travlt med at relancere sig selv med nye ministerier, nye ministre og ny EU-kommissær. Måske også en ny stil, hvor Troels Lund Poulsen forsøger sig med vittigheder, bemærker Nanna Bernth. Og så har de skabt en ny formel for, hvordan man lancerer en regeringsrokade: De har præsenteret de nye ministerier, inden de har sat navn på ministrene. Sådan får de fokus på politik frem for personer, siger Steffen Hjaltelin. Vi taler også om Sundhedsstyrelsen, som med Nanna Bernths ord har...
Published 08/29/24
Ligestillingsminister Marie Bjerre har sat LGBT+-miljøet på den anden ende efter sine meldinger om, at wokeismen er ført for vidt, og at hun har ”brug for en pause” fra priden. Et klogt træk, mener Søren Søndergaard, for hun får givet masser af synlighed og kant til sig selv og sit parti. Mads Tanghøje mener derimod, at hun får brændt for mange broer undervejs og nu står et svært sted. Vi taler også om Socialdemokratiets store pensionsbombe, og hvorfor Mette Frederiksen gør klogt i at holde...
Published 08/22/24
På bare en måned er den amerikanske præsidentvalgkamp fuldstændigt vendt på hovedet. Efter at Demokraterne har skiftet Joe Biden ud med Kamala Harris, famler Donald Trump rundt efter et alternativ til ’Sleepy Joe’. Demokraterne på deres side tager fra rally til rally og holder den fest, ’vi alle sammen gerne vil med til’. For eksempel ved at kalde deres politiske modstandere for ’weird’. Et klassisk og genialt kampagnetræk, siger panelet, for der er et gran sandhed i det, og det er nærmest...
Published 08/15/24
EP-valget blev det dårligste for Socialdemokratiet i over 100 år, og Mette Frederiksen har sagt, at hun ”lytter”. Tine Lund-Bretlau synes, budskaberne fra forskellige socialdemokrater stritter, og at EP-kandidaten Magnus Barsøe lyder som en selverklæret debatredaktør i partiet. Marcus Stoltze mener derimod, at partiet er ude med koordinerede budskaber og primer for en rokade efter sommerferien. Vi runder også nogle af forårets store kriser. Bæredygtigt Landbrug har vedtaget nye...
Published 06/20/24
Skuespilleren og entertaineren Martin Brygmann fik skabt masser af drama om DR-dokumentaren ’Sexisme i musikbranchen’, da han gik i retten for at få dokumentaren lagt ned. Efter DR havde fået grønt lys til at bringe dokumentaren, postede Martin Brygmann et Facebook-opslag, hvor han præsenterer sig selv som offer i stedet for at lægge sig fladt ned og sige undskyld. Alt sammen var det med til at forstærke opmærksomheden om hans navn, mener panelet. Nu er spørgsmålet: Er der en vej tilbage for...
Published 06/14/24
TV 2-dokumentaren ’Den Sorte Svane’ har seertal på niveau med store fodboldkampe, den sætter stadig nyhedsdagsorden og har fået selv statsministeren til at stille op til et længere interview. Dokumentarer bliver tryktestet som aldrig før, men kan det overhovedet gå galt for ’Den Sorte Svane’? I hvert fald virker det, som om TV 2 har forberedt sig til tænderne frem mod lanceringen. Det giver pote nu, hvor de kritiske historier pibler frem. Vi taler også om Folkemødet, som kom galt af sted med...
Published 06/06/24
I kølvandet på dokumentaren ’Den sorte svane’ har Advokatrådet haft travlt med at isolere de advokater, som optræder i dokumentaren, fra resten af advokatstanden. Dokumentaren er giftig, for advokater lever af at være bedsteborgere og have ekstrem tillid. Og de bliver ramt på legitimiteten, hvis de fortsætter med at forholde sig til problemet som enkeltstående cases og ikke åbner for at se på det som mere et brancheproblem, mener Henrik Kjerrumgaard. Vi taler også om JP/Politikens Hus, der...
Published 05/30/24
Hver anden vælger har ikke bestemt sig for, hvor de vil sætte krydset ved EU-valget, så nu kæmper kandidaterne og partierne om deres opmærksomhed på alle tænkelige måder. Valgkampen er domineret af endorsements, hvor kendte politikere anbefaler mindre kendte EU-kandidater. Men hvem er de ultimative afsendere på endorsements? Vi taler også om TV 2, der får kritik for at dræbe fodboldfolkefesten. Selv kulturministeren er gået ind i sagen. I panelets øjne har TV 2 stillet sig et helt forkert...
Published 05/23/24
Den amerikanske senator Bernie Sanders vil i et debatindlæg have danskerne til at lægge pres på Novo for at sænke priserne på det amerikanske marked. Det er en gammel kritik, men hvad får han ud af at flytte den ind i en dansk papiravis, og hvor alvorligt er det for den danske medicinalgigant? Novo har svaret med tørre tal og fakta, og panelet er uenige om, om det er for defensivt. Vi taler også om videoerne fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som har skubbet gang i debatten om AI og...
Published 05/16/24
Copenhagen Prides mærkesager mangfoldighed, diversitet og inklusion er i rivende medvind. Alligevel mistede de på én dag tre store partnere. DI, Novo og Mærsk har alle meldt sig ud af regnbue-festlighederne, efter at Copenhagen Pride tilbage i februar krævede af deres partnere, at de tager stilling i krigen i Gaza. Den dagsorden splitter, og derfor skræmmer det virksomhederne væk, mener panelet. Og Copenhagen Pride har endnu til gode at gøre klart, hvilke dagsordner de fremover kan finde på...
Published 05/08/24
Statsministeren har kickstartet en debat om tonen på sociale medier ved at lægge en række hadbeskeder frem, som hun selv har modtaget. Mette Frederiksens opslag har fået masser af reach, men hun har også fået kritik for at spekulere i at vinde nogle billige sympati-point. Panelet føler sig overbevist om, at hun faktisk er sur over de hadefulde beskeder. Men det ligner også tilløb til mere lovgivning om techgiganterne. Vi taler også om Moderaternes spids-spids-kandidat til...
Published 04/25/24
Den 150 år gamle foreningsejede supermarkedskæde Coop er ude i en regulær overlevelseskamp. Deres bud på en redningsplan er, at benzinselskabet OK giver dem penge, til gengæld for at Coop afgiver den afgørende magt over deres butikker. For at overbevise baglandet om den plan, har de blandt andet fået lavet en video, hvor OK og Coop spiller alt for meget på violinerne til panelets smag. Og kigger man i kommentarsporet hos den kommende formand for Coop, Pernille Skipper, er der mere...
Published 04/18/24
Hele Danmarks festival for dialog og demokrati har trukket masser af overskrifter, fordi ansatte i Folkemøde-sekretariatet kritiserer direktøren og bestyrelsen for dårlig ledelse. Denne uge valgte pressechefen at trække sig fra jobbet omgående, efter at bestyrelsen besluttede, at direktøren kan fortsætte i stolen. Det var nærmest det værste, som kunne ske, for nu står den lille forening og mangler en rådgiver til at navigere dem sikkert gennem krisen, mener panelet. Vi taler også om...
Published 04/11/24
Mejerigiganten Arla havnede i den helt store påskeshitstorm, da Ekstra Bladet afslørede, at de har sænket fedtprocenten i deres piskefløde – uden at kommunikere om det. Det var bare den første fejl i flødefloppet, mener panelet. Arla selv udtalte, at justeringen handler om danskernes sundhed. Men i folkedybet var konklusionen, at Arla i virkeligheden vil tjene penge på at forringe et klassisk dansk produkt. Vi taler også om aprilsnarre, og hvornår de fungerer. Mens mange medier har opgivet...
Published 04/04/24