Fra slutningen af 1942 sad Erik Scavenius på posten som statsminister. Men inden da var Scavenius anset som værende en dygtig diplomat og udenrigspolitiker, især fra hans tid som udenrigsminister under Første Verdenskrig, hvor han lykkedes med at holde Danmark ude af krigen, hvilket han efterfølgende høstede store roser for. Bare få måneder efter at Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Scavenius udnævnt som udenrigsminister igen, og han blev i denne omgang kritiseret for at handle for egenrådigt, udover sit mandat og for at være for imødekommende over for tyskernes ønsker. Til ministermøder var der ligeledes historier om, at han opførte sig arrogant og bedrevidende over for de andre ministre. Da statsminister Thorvald Stauning blev spurgt til, om udenrigsminister Erik Scavenius var for venlig over for tyskerne, svarede Stauning: “Nej. Han er overhovedet ikke venlig!” Da Scavenius overtog posten som statsminister, forhandlede han tæt sammen med Nazitysklands udsendte rigsbefuldmægtige Werner Best og forsøgte at finde løsninger, der både passede til danskernes og tyskernes ønsker. Den tilgang blev kritiseret for at være for forstående over for tyskerne, mens andre mente, at det var en nødvendig tilgang over for så stærk en besættelsesmagt. I denne episode af Danske Statsministre, kan du høre mere om Erik Scavenius’ vej til statsministerposten og hans ledelse af landet under besættelsen.