Socialdemokratiske Viggo Kampmann var en økonomisk statsminister, som stod bag udvidelsen af velfærdsstaten i efterkrigstidens Danmark. Men som statsminister overskygger Kampmanns skandaler og forsvindingsnumre politikken – og hans storhedstid bliver som finansminister. Værter: Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det var på en sørgelig baggrund, at H.C. Hansen overtog statsminister-posten i 1955. På et møde i Nordisk Råd døde den daværende socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft, og H.C. Hansen var som udenrigsminister den naturlige efterfølger. Under krigen blev H.C. Hansen censureret, fordi han var klar i sin kritik af nazisterne, og han var ligeledes kritisk over for kommunisterne i sin tid som folkevalgt og statsminister. H.C. Hansen var særligt interesseret i udenrigspolitik, og han havde...

Venstre-manden Erik Eriksen klarede på tre år at få nok stemmer til at vedtage en revideret grundlov, hvor kun få ting er ændret siden da. Og så var han den første Venstre-politiker, der dannede regering kun sammen med Konservative. Det var et svendestykke for Venstre-politikeren Erik Eriksen at lande en ny grundlov for Danmark i 1953. Det var blevet forsøgt af andre statsministre før ham - blandt andre Thorvald Stauning - uden held. Men Eriksen lykkedes med at revidere den eksisterende...

Selvom Hans Hedtoft kun blev 51 år, nåede han at gennemføre flere centrale beslutninger i sin tid som statsminister. Hør om Hedtofts betydning for danske jøders flugt under anden verdenskrig, en frygtet invasion fra Sovjetunionen og Danmarks NATO-medlemsskab.   See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Knud Kristensen sad som den anden statsminister efter afslutningen af anden verdenskrig, og det var derfor på et bagtæppe af krigens følger, at Kristensen skulle regere. Blandt andet blev et ønske om en ny grænsedragning afgørende for hans embedsperiode, hvor han trak overskrifter ved at mene noget forskelligt som privat-Knud og som statsminister-Knud. Sagen endte ikke, som han havde håbet, og kostede ham i sidste ende posten som statsminister, og i tiden efter mente han, at Venstre bevægede...

Fra slutningen af 1942 sad Erik Scavenius på posten som statsminister. Men inden da var Scavenius anset som værende en dygtig diplomat og udenrigspolitiker, især fra hans tid som udenrigsminister under Første Verdenskrig, hvor han lykkedes med at holde Danmark ude af krigen, hvilket han efterfølgende høstede store roser for. Bare få måneder efter at Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Scavenius udnævnt som udenrigsminister igen, og han blev i denne omgang kritiseret for at handle for...

Fra slutningen af 1942 sad Erik Scavenius på posten som statsminister. Men inden da var Scavenius anset som værende en dygtig diplomat og udenrigspolitiker, især fra hans tid som udenrigsminister under Første Verdenskrig, hvor han lykkedes med at holde Danmark ude af krigen, hvilket han efterfølgende høstede store roser for. Bare få måneder efter at Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Scavenius udnævnt som udenrigsminister igen, og han blev i denne omgang kritiseret for at handle for...

Nazityskland havde stor betydning for begge Vilhelm Buhls regeringsperioder. Han sad som statsminister fra maj 1942 til oktober 1942, hvor tyskerne droppede den samarbejdspolitik, der havde eksisteret indtil da. Kort forinden den udvikling havde Vilhelm Buhl holdt sin såkaldte “stikkertale”, hvor han i et vanskeligt politisk miljø opfordrede danskerne til at samarbejde med de danske myndigheder, hvis man vidste noget, eller hvis man havde set mistænkeligt adfærd vendt mod den tyske...

Thorvald Stauning blev den første socialdemokratiske statsminister, men i sin første periode sad Stauning kun i lidt over to år på statsministerposten - fra april 1924 til december 1926. Tiden på posten var præget af en økonomisk krise, fordi kursen på den danske krone steg, hvilket betød at det var langt vanskeligere at eksportere til udlandet. Det førte til store sociale problemer i landet og sammenstød med fagforeningerne for Stauning. Denne udsendelse er den første del af to udsendelser...

På trods af at Carl Theodor Zahle havde en baggrund som søn af en skomager, så sad han i spidsen for en dansk regering over to perioder. Særligt hans anden periode som konseilspræsident var proppet med store sager. Et særligt stort emne var ændringer af Grundloven af 1915, hvor kvinder og tyendet fik stemmeret, hvor valgretsalderen bliver sænket til 25 år og man samtidig ændrer regeringslederens titel. Zahle bliver derfor den sidste konseilspræsident i Danmark - fremover er titlen...

Klaus Berntsen fremsatte i 1912 en lov om en ændring af grundloven, hvor den priviligerede valgret til Landstinget skulle ophæves. Men først i 1915 blev grundlovsændringen endeligt vedtaget under Zahle som konseilspræsident, og dermed gik Berntsen formentlig glip af en større plads i historiebøgerne. Med afstemningsresultatet 33 mod 31 i Landstinget blev den priviligerede valgret stående nogle år endnu. Den ret sikrede dem, der bidrog mere til statskassen - i form af eksempelvis at betale...

Der var nok af begivenheder at have holdninger til, da Niels Neergaard var valgt til det politiske embede. Første gang han blev valgt, var i 1887, og han stoppede først sit politiske liv i 1932 - kun afbrudt af to år, hvor han ikke var valgt. I to omgange sad Neergaard som regeringsleder - én gang som konseilspræsident i 1908-1909 og én gang som statsminister i 1920-1924. Neergaard var derudover et enormt dannet menneske, der havde flere kandidatgrader, ligesom at han rejste rundt i Europa...

I.C. Christensen var i en periode både konseilspræsident og forsvarsminister. Om de mange opgaver gjorde, at han ikke gennemskuede, at justitsminister P.A. Alberti havde taget af kassen i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse - hvor Alberti også var direktør - skal være usagt.Ikke desto mindre endte skandalen I.C. Christensens tid som konseilspræsident, og den del af hans regeringsperiode bliver selvfølgelig dækket i denne udsendelse.Hør også om, hvordan I.C. Christensen udbyggede...

Med en hverdag på marken fra tidlig morgen til sen aften lignede det ikke umiddelbart en fremtid som politiker for I.C. Christensen. Men bondesønnen fra Vestjylland fik mulighed for at tilegne sig viden med hjælp fra borgere i området, der havde brugt tid på en høj- eller efterskole. I.C. Christensen udviklede sig til en flittig politiker, der fik ry for aldrig at komme for sent til et møde, og for at være en magtfuld mand i Finansudvalget. Det gjorde, at de øvrige politikere måtte troppe op...