Dette er ikke en bog om brændende platforme og alle mulige andre skræmmende scenarier om marketing- og reklamebranchen. Dem synes vi der er rigeligt af. Dette er derimod en optimistisk og positiv bog. Den handler om alle de muligheder, som vi står overfor lige nu. Aldrig har vi haft flere redskaber, platforme og virkemidler at benytte os af. I stedet for blot at pege på problemerne, som reelt set var vores eneste mulighed for få år siden, er vi nu i stand til rent faktisk at hjælpe organisationer, virksomheder og deres brands med at handle på det. Vi skal blot spørge ”Hvad kan vi hjælpe med?”