I dette særafsnit gennemgår Jens Kjærgaard de vigtigste begivenheder for 2023 i et forfatningsretligt perspektiv.

I sidste afsnit gives en introduktion til forskellene mellem Henrik Zahles litteratur på den ene side og Jørgen Albæk Jensens, Jens Peter Christensens og Michael Hansen Jensens på den anden. Kilde: Dansk Forfatningsret

Introduktion til domstolene og den dømmende magt, herunder gennemgang af regulering af domstolene og domstolenes uafhængighed.Kilde: Dansk Statsret, kap. 5 og Dansk Statsret, kap. 14 + 11.6

Introduktion til regulering af udenrigsforhold, regeringens evne til at handle på rigets vegne uden for landets grænser. Herefter bl.a. gennemgang af rammerne for det Udenrigspolitiske Nævn. Kilde: Dansk Statsret, kap. 12-13

Introduktion til statens budget og regnskab, herunder hvad der er formålet med den finansretlige regulering, samt regelgrundlaget for landets finanser. Kilde: Dansk Statsret, kap. 10

I fjerde afsnit giver Jens Kjærgaard en introduktion til ministre og regering i relation til den danske grundlov, herunder hvad der ligger i det parlamentariske princip og gennemgå reglerne for regeringsdannelse.Kilde: Dansk Statsret, kap. 3, afsnit 1-9 (8.2 +11)

Tredje afsnit kommer omkring grundlovens indhold, lovgivningsproceduren og lovgivningskompetencen.Kilde: Dansk Statsret, kap. 8 + 11.1-5 og Dansk Statsret, kap. 7

I andet afsnit sætter vi spot på reglerne for valgbarhed, parlamentarisk immunitet, fordeling mellem statsinstitutioner og Folketingets immunitet.Baggrundsviden: Dansk statsret, kap. 4

Her i første afsnit bliver I introduceret til forfatningsrettens genstand og betydning samt forfatningsrettens emne og kilder.Når dette fundament er etableret, dykker vi nærmere ned i grundlovsfortolkning, herunder særligt om grundlovsfortolkning er anderledes fra andre fortolkningssituationer. Endelig berører vi, hvordan grundloven kan ændres.Gennemgangen vil særligt bero på henvisninger til Dansk Statsret af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen samt Dansk...