Episodes
Bliver unge inkluderet nok i vores fælles hobby? Hvordan definerer vi “ung” i dag? Hvordan inkluderer man rent faktisk unge i rollespilsarrangementer? Og det lidt provokerene spørgsmål “Hvorfor skal vi overhovedet inkludere unge?”
Dét og mere omkring ungeinklusion taler vi i dette afsnit med Mikkel Bistrup Andersen om. Han er selv ung, i hvert fald lidt endnu, og har arbejdet med ungeinklusion fra forskellige vinkler.
Published 11/03/24
Skal rollespil være sjovt? Det kan i hvert fald være overraskende svært, rent faktisk at gøre det sjovt. Charles har brugt meget tid på emnet “Humor i rollespil”, og han mener vi alle bør lave mere sjovt rollespil. Charles giver her sine bedste tips til og eksempler på, hvordan humor i rollespil er et værktøj som så mange andre.
Published 08/15/24
Ole, Morten og Thomas laver rollespilspodcasts, såkaldte actual play, hvor de optager mens de spiller rollespil. Det er meget populært efterhånden og vi har inviteret dem ind til en snak om hvordan man gør, hvad det kan og hvilke faldgruber der kan være. Eftersidning.dk laver en stribe forskellige eventyr, samt Fastaval-rollespil, og har ærmerne fulde af tips og tricks til alle der er nysgerrige!
P.S.: Nå ja, og så glemte vi det bedste råd: Lad være med at spise nødder mens du sidder foran...
Published 05/07/24
Lyd og lys er to typer effekter, som få ved mere om end Rasmus Teilmann. Rasmus deler passioneret ud af sin store viden om den tekniske del af rollespil, og hvordan han blandt andet bruger det til BlackBox Copenhagen. Rasmus giver også gode tips til, hvordan du kan tænke lyd og lys ind i dine egne scenarier.
Published 04/11/24
Spillere skal spise og dét behøver ikke være en halvtam semi-offgame omgang. I dette afsnit dykker vi ned i begrebet Dinner Warfare/Warfare Dining og kigger lidt på, hvordan man kan designe scenariets måltider til, at give en kæmpe kampplads for drama, intrige og konflikt. Vi snakker både om hvordan, fordele og ulemper, alt sammen spundet med nogle helt konkrete meget forskelligartede eksempler.
Published 03/08/24
Når man spiller meget tæt sammen i par, og det er en vigtig del af designet i et rollespil, har det mange fordele, men også nogle ulemper. I dag går Larping Out Loud igennem eksempler på dyadic play og taler lidt om, hvad konceptet kan, og hvordan man kan bruge det.
Published 02/23/24
Vi har undgået burnout, men det er gået ud over jer - og os! Vi har savnet at lave Larping Out Loud, og dét snakker vi om i dette korte afsnit. Hør os fortælle lidt om hvad der er sket siden april sidste år, og nu har vi brug for jer - kom med alle jeres gode forslag. Let's keep this one alive!
Published 02/07/24
Peter har i en alder af 36 spillet sit livs første liverollespil! Hør om hans oplevelse i dette afsnit, hvor vi vender alt fra præstationsangst til nervøsitet over om kostumet nu er godt nok. Vi taler også om hvad du som ny spiller selv kan gøre for at overkomme eventuelle bekymringer og om, hvordan vi som medspillere og arrangører gør vores fælles yndlingshobby endnu nemmere at blive en del af.
Published 04/22/23
At sætte ens liverollespil op i andre lande er en vild oplevelse. Katrine Wind sender fra Texas, hvor hun er ved at køre to runs af scenariet Daemon sammen med Christian Møller Christensen, der er en dansk rollespiller bosat i USA. Snakken går på kulturforskelle, hvad man skal være opmærksom på, når man sætter andres liverollespil op og hvad de har lært”.
Published 04/04/23
Hvad er flagging? Hvordan bruges det? Og hvorfor bruges det? I dette afsnit griber værterne Katrine Wind og Kathrine Abel fat om begrebet flagging og de muligheder samt udfordringer der er ved det. Vi er virkelig inde i et nicheområde af rollespilsdesign og forsøg på at passe på vores miljø her. For kan vi egentligt tillade os at ekskludere nogen fra vores rollespil og til vores begivenheder?
Denne gang har vi ingen gæst i studiet, men har du kommenterer, spørgsmål eller erfaringer du gerne...
Published 02/14/23
Rollespil og memes har vist sig at være et rigtig godt mix! Ikke nok med at det er sjovt - det kan det også bruges f.eks. som dokumentation af larps, debriefing m.m.
Naja og Martin var nogle af skaberne bag Facebookgruppen "LatexPosting", hvor rollespillere deler memes, som vedrører mange forskellige dele af miljøet. I dette afsnit snakker vi med dem om, hvad memes kan, hvad de ikke kan og om hvad LatexPosting er for en størrelse.
Published 11/07/22
Online-rollespil blev rigtig stort under corona, og nu har Mia og Adrian samlet en masse erfaringer om, hvad det format kan, og hvorfor man skulle prøve at spille online-larps, selvom vi kan mødes fysisk igen. Vi mødtes med dem på Knutpunkt 2022, og vi hører mere om både de larps, Mia og Adrian har skrevet samt om det praktiske ved at arrangere den type larps.
Published 09/13/22
Spørgsmålet "Vil du ikke nok undertrykke mig?" er sjældent nok, når vi gerne vil spille grimme relationer med skæve magtbalancer. Der skal mere til, og hvad dét kunne være har dagens gæst Danny Meyer Wilson nogle bud på. Med afsæt i en artikel om netop det "gode" offer af Katrine Wind og Karijn van der Heij, taler vi om, hvordan vi kan hjælpe hinanden i rollespilssituationer, hvor der er et tydeligt offer - og vi snakker også lidt om, hvorfor det overhovedet er interessant at dykke ned i de...
Published 04/26/22
Sebastian Nemeth er tilbage i Larping Out Loud og diskuterer emnet “Larp democracy" med os. Vi forsøger os med en definition af et emne, der handler om, at vi som Nordvesteuropæere ofte ender med demokratiske løsninger og ikke har lyst til, at nogen skal være udenfor. Vi kommer med bud på, hvilke faktorer der kunne spille ind samt hvad både spillere og larp-designere kan gøre for at få nogle mindre harmoniske løsninger på konflikter og relationer.
Published 03/20/22
På Forum kørte Larping Out Loud et bæverding-format, hvor vi sidst på eftermiddagen inviterede rollespilsarrangørerne Ann Christensen, Louise Helth van Sprang, Stefan Carlsen og Sebastian Nemeth til en løs snak om de ting, der er svære ved at være arrangør. Der var inviteret til en fri tone og spørgsmål fra salen. Her kan du høre, hvad de havde at sige.
Published 01/10/22
Elskede du også Gøngehøvdingen? Nu er det muligt at spille for alvor i den periode. Snapphaneland er et scenarie, hvor man spiller i Skåne. Alle taler enten dansk eller svensk, og sprogbarrieren er en del af designet. På Knutepunkt 2021 fortalte Alma og Rosalind om scenariet, og selve optagelsen er på engelsk.
Published 12/15/21
Larping Out Loud var inviteret som fremhævede talere til dette års Bifrost Forum - landsforeningens årlige kongres for rollespil i foreningsregi. Kathrine Abel blev desværre forhindret i at deltage, så Katrine Wind kørte showet selv. Dette afsnit er optagelsen fra vores talk om, hvad denne podcast kan tilbyde som en community platform. Og så er der bl.a. lidt om os, lidt om feminisme, lidt om podcastproduktion, lidt om tryghed og til slut svar på spørgsmål fra publikum.
Published 11/17/21
Nynne fortæller om at overdommer for dommerkomitéen for scenarier på Fastaval. Nynne har prøvet lidt af hvert men fortæller her om, hvordan det egentlig fungerer, og hvad der er det fede ved et arrangement som Fastaval.
Published 10/28/21
Er du også blevet ghostet i rollespil? Det med at din medspiller ikke har lyst/tid/overskud/opmærksomhed til at spille jeres relation er noget, der kan gøre utrolig ondt - og har gjort det på både Abel, Wind og gæsten Lene Frederiksen.
I det her afsnit, der går rigtig tæt på rigtig svære følelser, kigger vi på, at det med kemi har stor indflydelse på rollespil. Vi kommer også med nogle forslag til, hvordan man som medspiller kan gøre det lidt nemmere at håndtere, hvis relationen bare ikke...
Published 10/06/21
René er tilbage med konkrete erfaringer og forslag til ritualer. Denne gang handler det f.eks. om brug af lyd, lys, genstande, omgivelserne - og indvolde. Ad! Vi kommer også ind på, hvordan man kan kommunikere til de andre spillere under et ritual, og om ritualer kan fejle.
Published 08/25/21
Har du også en skuffe fyldt med ideer til scenarier, som du godt engang ude i den ukendte fremtid gad lave? Har du også tænkt din idé ihjel før du overhovedet fik den afprøvet?
I dette afsnit taler vi om tips og tricks til at få gjort ideen til virkelighed. Vi påstår ikke at have den hellige gral, men da vi begge har gjort os skyldige i idé-drab, vil vi gerne dele nogle erfaringer.
Published 08/04/21
En queer rollespiller er hovedpersonen i filminstruktøren Moyna Söderstrands nyeste film “Live, laugh, larp”. Moyna fortæller om, hvilke tanker hun har gjort sig i forhold til repræsentation af både queerness og rollespil i filmen, der er en klassisk rom-com med et sci-fi rollespilsscenarie som setting, bliver optaget i maj 2021.
Hvis du har lyst til at støtte projektet, finder du en Kickstarter her: https://www.kickstarter.com/projects/livelaughlarp/live-laugh-larp?ref=project_build
Published 04/23/21
Fatima AbdulKarim and Juhana Pettersson are the honorary guests for Fastaval 2020 and 2021. They were two members of the core organizing team of the Palestinian-Finnish larp Halat hisar (which means “State of siege”) in which they emulate the experience of being oppressed through a fictional foreign countries forces that interfere in the life of students and staff at a Finnish university. In this first episode in English of Larping Out Loud, Fatima and Juhana tell the interesting story of the...
Published 03/31/21
Hvad rimer på franchise, nerfguns, babygylp og rollespil?
Firefly!
Til oktober kører Nikoline, Marie og Helle deres første Firefly-scenarie. De taler i dagens afsnit af Larping Out Loud om deres design, hvordan man håndterer franchise-rollespil og at arrangere et stort rollespil i en ren kvindegruppe, mens to ud af tre af gruppens medlemmer er på barsel. Hør deres bedste råd her.
Published 01/30/21