På overlevelsestur i polarforskernes fodspor og naturens spisekammer
Listen now
Description
På overlevelsestur i polarforskernes fodspor og naturens spisekammer I dette afsnit af Plantejagten rejser vi sydpå og besøger Enehøje, en ubeboet ø, der ligger i Nakskov Fjord vest for Lolland på jagt efter salturt.  Øen har tidligere været ejet af ingen ringere end den legendariske polarforsker Peter Freuchen, som deltog på flere af de sagnomspundne Thuleekspeditioner. Men da der er begrænset adgang til grønt på de arktiske egne, trænger spørgsmålene sig på. For fik de egentlig nok grøntsager, eller led de af skørbug og dårligdomme på de op til flere år lange ekspeditioner? For at holde sulten og skørbugen for døren, drager vi på jagt på den øde ø uden medbragt grønt efter salturt, også kaldet kveller. Den er rig på vitaminer og fibre. Planten indeholder også salt på grund af dens levested ved kysten og steder, hvor den af og til skylles over af saltvand.  Lyt med og hør, om det lykkes at finde denne interessante kystplante, eller om vi må nøjes med ren animalsk kost. Medvirkende: Bjarne Grønnow, forskningsprofessor ved Nationalmuseet Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder fra Enehøje og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig
More Episodes
Når vi kommer tættere på planterne, kommer de også tættere på os – nogle gange så tæt, at de slår rødder i vores kultur som folkehistorier eller ordsprog. Du har måske hørt historien om ræven og de sure rønnebær. Ellers har du sikkert prøvet at jokke i spinaten eller måttet bide i det sure æble....
Published 11/15/24
Når efteråret kommer, betyder det, at det bliver koldere og mørkere. Men der følger også en naturlig skønhed med sæsonskiftet. Skoven begynder at iklæde sig et flammende tæppe af rød, orange og gul. Og selvom man kan blive betaget af dette smukke fænomen, tjener det også et vigtigt formål, at...
Published 11/01/24
Published 11/01/24