Når vi kommer tættere på planterne, kommer de også tættere på os – nogle gange så tæt, at de slår rødder i vores kultur som folkehistorier eller ordsprog. Du har måske hørt historien om ræven og de sure rønnebær. Ellers har du sikkert prøvet at jokke i spinaten eller måttet bide i det sure æble. Disse velkendte ordsprog og folkehistorier er eksempler på, hvordan naturen er vokset ind i vores sprog og har rodfæstet sig som en fast del af vores sproglige repertoire. Ordsprog holdes i live,...

Når efteråret kommer, betyder det, at det bliver koldere og mørkere. Men der følger også en naturlig skønhed med sæsonskiftet. Skoven begynder at iklæde sig et flammende tæppe af rød, orange og gul. Og selvom man kan blive betaget af dette smukke fænomen, tjener det også et vigtigt formål, at træernes blade skifter farve og til sidst falder af. De farverige blade er en visuel påmindelse om, hvordan træerne forbereder sig på vinterens dvale. De fornemmer køligere temperaturer og kortere dage...

I gamle dage sagde man, at alt, hvad der står stille, er planter, og alt, hvad der bevæger sig, er dyr. Så simpelt opdelte man naturen i plante- og dyreriget. Men naturen er sjældent så sort/hvid. Svampe har nemlig vist at være en kategori for sig. Det skyldes flere ting. Blandt andet at svampe vokser og formerer sig anderledes end både dyr og planter, og modsat planter så indeholder svampe ketin, som også findes i skelettet hos insekter og krebsdyr.  Når du plukker en svamp fra jorden, er...

Hvad kan en forstenet og flere millioner år gammel aftegning af en plante fortælle os? Overraskende meget faktisk! For eksempel har et over 250 millioner år gammelt plantefossil afsløret, at kontinenterne på den sydlige halvkugle engang var forbundet. Et plantefossil ligner ved første øjekast blot en anden sten. Men kigger man ordentlig efter, kan man være heldig at finde et vindue til klodens historie. Plantefossiler er nemlig "tidsportaler", hvorigennem forskere kan lære om gamle klimaer,...

Du har sikkert prøvet at løbe en risiko før. Måske har du smidt alle brikkerne på sort eller satset hele baduljen på én hest. Eller måske er du én af dem, der ikke tør den slags? Men én, der tør, er den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen. Den satser nemlig hele sin eksistens på én enkelt plante: Klokkeensian. Denne lille plante, der ikke når højere end til anklerne, er kendetegnet ved sine smukke blå blomsterskud. Derudover er den, som den eneste plante i verden, foderplante til...

Ålegræs ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men lad dig ikke narre af dens ydmyge ydre — ålegræs er en særdeles vigtig og unik plante.  Udover at være et genialt materiale til at tække tag med fordi det på grund af sit høje saltindhold ikke kan brænde, er ålegræs også helt afgørende for havets biodiversitet. Det fungerer som levested for et rigt dyreliv, og som den eneste blomsterplante lever den hele sit liv under vandet, hvilket betyder, at bestøvningen også foregår under...

Vidste du, at den birkes du har siddende mellem tænder, efter at have spist et lækkert rundstykke, er dannet nede i frøkapslerne fra en opiumsvalmue? Den selvsamme plante, der danner det famøse giftstof opium. Et stof der både har spillet en central rolle i lægevidenskabens udvikling, men også i antallet af misbrugere verden over, som særligt ses i USA. Vi kender det fra blandt andet heroin, morfin og opioider som tramadol. Disse potente og verdensberømte stoffer har alle sine rødder fra...

Forestil dig, at du kommer svømmende gennem et vandhul, fredeligt og helt i din egen verden. Pludselig bliver du suget væk fra din planlagte rute, med en acceleration der er flere hundrede gange større end den, astronauter oplever, når en rumraket løfter dem ud i rummet. Forsvarsløst bliver du buret inde i en fælde for dernæst at blive spist.  Denne uhyggelige skæbne risikerer vandlopper og andre små ferskvandsdyr, hvis de er uheldige at komme for tæt på den glubske kødædende plante...

I naturen gælder alle tricks. Ét trick er at udgive sig for at være noget andet end man egentlig er. Fænomenet ’mimicry’ (at efterligne) finder vi mange steder i planteriget, og selv vi mennesker er blevet snydt, når naturen klæder sig ud.  Et eksempel på planter, der benytter sig af mimicry, er orkidéen flueblomst. Flueblomst er ikke ude på at skræmme fjender væk, men derimod lokke hanhvepse til. Orkidéens blomster ligner en hungravehveps, og de dufter tilmed også af hunhveps. Snydt af...

Tænk, hvis du kunne leve af sollys. Bare sidde og hygge dig mens solens stråler omsættes til energi i din krop. Det kan planter. Men det er der også ét dyr, der kan, og det bor lige under vandoverfladen i de danske fjorde: Fløjlssneglen.  I denne episode af plantejagten tager vi på dykkertur ved Munkholmbroen i bunden af Isefjorden sammen med undervandsfotograf Jette Egtved. Vi er på jagt efter fløjlssneglen og hemmeligheden bag, hvordan det lykkes den at leve af lys.   Fløjlssneglen er...

Har du nogensinde pustet til mælkebøttens faldskærmsfrø? Så har den dig, lige hvor den vil have dig. Mælkebøtten er nemlig en plante, der har udviklet frø, der let kan bæres af vinden. Og den kan derfor - især med din hjælp - nemt sprede sig fra A til din ellers grønne græsplæne.  Mælkebøtten er bare ét eksempel på, hvordan planter gør brug af kreativ frøspredning. Modsat mælkebøttens himmelfarende adfærd har kokospalmen brugt havet og et godt beskyttet frø, der kan overleve en rejse på...

På overlevelsestur i polarforskernes fodspor og naturens spisekammer I dette afsnit af Plantejagten rejser vi sydpå og besøger Enehøje, en ubeboet ø, der ligger i Nakskov Fjord vest for Lolland på jagt efter salturt.  Øen har tidligere været ejet af ingen ringere end den legendariske polarforsker Peter Freuchen, som deltog på flere af de sagnomspundne Thuleekspeditioner. Men da der er begrænset adgang til grønt på de arktiske egne, trænger spørgsmålene sig på. For fik de egentlig nok...

I dette afsnit af Plantejagten tager vi til Kaj Munks fødeegn på Lolland og leder efter anemoner. Ud til Maribosøerne ligger Søholt Storskov, et naturområde ejet og forvaltet af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven huser en masse spændende dyr og planter, herunder både hvid, blå og gul anemone. I vores forårsiver går jagten efter alle tre.   Den hvide anemone er nok ikke helt fremmed for dig. Men vidste du, at du kan hjælpe forskere med at spore klimaforandringerne ved at gå på jagt efter...

Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ. Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja. Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine...

I denne episode af Plantejagten tager vi til Lille Vildmose i Himmerland. Vi er på jagt efter en ganske særlig plante, der danner hele grundlaget for dette landskab: rød tørvemos (Sphagnum medium). I den våde tørv er der surt og iltfattigt. Derfor nedbrydes organisk materiale meget langsomt, hvad end det er mosplanter eller det velbevarede moselig Tollundmanden, der blev hængt og begravet i en højmose ved Bjældskovdal nær Silkeborg for omkring 2.400 år siden.  Al det organiske materiale...

Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber.  For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig?  I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel (Corylus avellana) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så...

Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin. Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste. Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en...

Og derfor pynter vi danskere op med stedsegrønne planter, når det bliver jul.  Velkommen til en Plantejagten-jule-special, hvor Emma og NC jager misteltenen i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg i København. Det gør de sammen med Kim Greiner, som kender haven som sin egen bukselomme, og sammen med historiker Caroline Nyvang undersøger Emma og NC, hvordan kysse-traditionen under misteltenen opstod.  Få også den kulturhistoriske forklaring på planters centrale plads i danskernes julepynt, og...

Få svaret i sæsonens sidste udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian besøger Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Det gør de sammen med skovhistoriker Helle Serup. Kongeegen er Danmarks ældste træ, og i sin storhedstid målte det 14 meter i omkreds. I dag viser træet sin høje alder, da det har mistet meget af sin størrelse, men det lever, og det producerer stadig blade. Lektor Helle Jakobe Martens fortæller, hvordan træer bærer sig ad med at blive så store, og hvordan træers rødder...

Men hvordan kan det være?  Det undersøger Plantejagten i denne episode, hvor Emma og Niels Christian tager til Anholt for at finde enebær.  Enebær gror vildt på Anholt og er hovedingrediensen i gin, som gin-mager Jakob Kjærgaard laver på øen midt i Kattegat.  Jakob Kjærgaard viser Emma og NC rundt på Anholt, og gør dem klogere på, hvordan man laver gin, og Ida Hartvig forklarer, hvorfor enebær, bananer og tomater slet ikke er det, vi tror, de er, og hvordan alle planter i virkeligheden...

I denne episode tager Emma og Niels Christian til Vejle Ådal, hvor de jager tagrør, som er en plante med en helt særlig kemi. Selvom tagrørs egne blomster er lilla, indeholder den et stof, som er effektivt til at farve tøj grønt - hvilket er sværere, end man skulle tro, da de fleste planters grønne farvestoffer kun kortvarigt binder sig til tøj.  Forskere har endnu ikke regnet ud, hvordan tagrør er i stand til at producere det potente farvestof. Men hvorfor har planter udviklet kemi, som...

Insekter, der sætter sig på solduggens tillokkende blade, lider en grum skæbne, hvor de bliver fastholdt og opløst af dødbringende slim. Men hvordan kan en kødædende plante registere, hvornår et byttedyr sætter sig på dens blade? Det undersøger Emma og Niels Christian i denne episode, hvor de er taget til Fanø for at jage soldug. Naturvejleder Marco Brodde viser Emma og NC rundt på øen i Vadehavet, og Anja Thoe Fuglsang forklarer, hvordan planter sanser og reagerer på miljøet, der omgiver...

Ved Møns Klint kan du finde en af de sjældne danske orkidéer. Horndrageren har været tæt på at uddø, og den findes kun i dag, fordi den er blevet fredet og hjulpet tilbage på fode af frivillige, der har plejet den kridtholdige jord ved Møns Klint, som horndrageren trives i.  En af de frivillige er Hans Christian Gravesen, som i denne episode viser Emma og Niels Christian rundt i Jydelejet ved Møns Klint, hvor de sammen jager den sjældne orkidé.  Hør også Peter Kyvsgaard og Jesper Erenskjold...

Du har sikkert hørt om den, men kan du huske, hvordan den fungerer? Fotosyntese er helt afgørende for livet på Jorden, og i denne episode dykker Emma og Niels Christian ned i, hvordan planters evne til at omsætte Solens stråler både sikrer planternes overlevelse og vores overlevelse.  Det gør de sammen med Poul Erik Jensen, der er førende ekspert på området.  Emma og NC besøger også Rødme Svinehaver på Fyn, hvor de går på jagt efter planten Liden Skjaller, som snylter på sine naboer, fordi...