Dysmorfofobi, også kendt som kropsdysmorfi lidelse (BDD), er en psykisk lidelse karakteriseret ved en obsessiv bekymring for éns egen fysiske udseende, selvom der måske ikke er nogen betydelige defekter eller fejl. Personer med dysmorfofobi har en forvrænget opfattelse af deres udseende og fokuserer ofte på små eller imaginære "fejl" ved deres krop eller ansigt.

Compassion er en følelse af bekymring, der opstår, når vi konfronteres eller observerer andres lidelse og føler os motiverede til at afhjælpe lidelsen. Compassion kan også betragtes som en interpersonel eller social færdighed, fordi compassion aktiverer pro-social adfærd og handlingsparathed, som skaber mulighed for at reagere med forståelse, tålmodighed og venlighed, og dermed understøtter vores gensidige oplevelse af forbundethed. Men hvad skal vi bruge compassion til?

The Google Effect, også kendt som "digital amnesi", refererer til tendensen, hvor mennesker har en tendens til at glemme information, de nemt kan finde online ved hjælp af søgemaskiner som Google. Dette sker, fordi folk stoler på internettet som en ekstern hukommelseskilde og i stedet for at huske oplysninger, husker de, hvor de kan finde dem. Dette fænomen rejser spørgsmål om, hvordan vores hukommelse og informationsbehandling påvirkes af vores afhængighed af online opslag og søgemaskiner.

Savant syndrom er en sjælden neurologisk tilstand, hvor en person, der normalt har betydelige kognitive eller udviklingsmæssige udfordringer, udviser en usædvanlig og ofte bemærkelsesværdig talent eller færdighed på et bestemt område. Dette område kan være musik, matematik, tegning, hukommelse eller andre færdigheder. Savanter er ofte i stand til at udføre komplekse opgaver eller huske store mængder information med bemærkelsesværdig præcision.

Den kognitive pyramide er en teoretisk model inden for kognitionspsykologien, der forsøger at beskrive hierarkiet af kognitive processer og funktioner i hjernen. Kognition betyder tænkning og er et begreb for det hjernearbejde, der pågår når vi tænker, husker, koncentrerer os, husker, planlægger, tager beslutninger og løser komplekse problemer.

Bevidsthed, set fra et psykologisk perspektiv, refererer til den mentale tilstand eller proces, hvor individet er opmærksom på og oplever sin egen tankegang, følelser, perceptioner og bevidsthed om omverdenen. Dette er et centralt emne inden for psykologien og har været genstand for omfattende forskning og teoretisk diskussion.

CIPA (Congenital Insensitivity to Pain with Anhidrosis) er en sjælden medfødt tilstand, hvor evnen til at føle smerte, temperatur og sved er påvirket. Personer med CIPA mangler normale smerte- og temperatursensoriske nerver, hvilket betyder, at de ikke kan føle fysisk smerte eller regulere deres kropstemperatur gennem sved. Dette kan føre til alvorlige sundhedsproblemer, da smerte normalt fungerer som en vigtig beskyttelsesmekanisme, der advarer os om skader eller sygdom. Mennesker med CIPA...

Kunstig intelligens er, når en maskine, en computer, en robot eller lignende kan simulere menneskelig tænkning og adfærd. Menneskelig tænkning og adfærd er selve psykologiens kerneområde. Derfor har kunstig intelligens og psykologi som sådan faktisk ret meget at gøre med hinanden, og i dag skal vi undersøge netop dette krydsfelt, for at blive klogere på hvordan kunstig intelligens fungerer, fungerer sammen med psykologi og måske vil fungere i fremtiden. 

Kritisk psykologi er en tilgang til psykologi, der søger at undersøge og udfordre magtstrukturen, sociale normer og uligheder i samfundet.

MBTI, eller Myers-Briggs Type Indicator, er en populær personlighedsundersøgelse, der hjælper med at identificere og forstå forskellige personlighedstyper. Den er baseret på teorier udviklet af Carl Jung og er blevet brugt i årtier til at hjælpe enkeltpersoner med at opdage deres personlige præferencer og adfærdsmønstre. I denne kort intro vil vi udforske, hvordan MBTI fungerer, og hvordan det kan bidrage til en dybere selvindsigt og forbedret samarbejde med andre.

Hypnose er en tilstand af forandret bevidsthed, der er blevet undersøgt gennem årtier for at forstå mekanismerne bag, hvordan det påvirker vores hjerne og adfærd.

Er ensomhed og det at være alene det samme? Hvem rammes af ensomhed, hvorfor og hvad gør vi med det?

Deja vu er fortsat et fænomen, som ikke er forklaret fuldstændigt. Lyt med og høre om myter, forskning og gisninger på området.

Det er en ubehagelig realitet, at der findes ting i denne verden som er uden for vores kontrol. Karakteristisk for angst er f.eks. behovet for at kontrollere, tjekke, undgå og i det hele taget beskytte sig og sine nærmeste mod fare. Men kontrollen kan tage overhånd og blive dysfunktionel i en sådan grad, at vi glemmer leve livet med de risici, som det indebærer og med bevidstheden om, at vi ikke er herre over alting hele tiden.

Formålet med Stroop-testen er at evaluere den kognitive interferens, der opstår, når informationen fra ordets betydning konkurrerer med informationen fra farven på blækket. Hvis deltageren har svært ved at undertrykke automatisk læsning af ordet og fokusere på farven, kan det indikere problemer med selektiv opmærksomhed og kognitiv kontrol. Stroop-testen er blevet anvendt i forskellige kliniske og forskningsmæssige sammenhænge for at undersøge kognitive funktioner og identificere eventuelle...

Resiliens er et begreb inden for psykologien, der beskriver menneskers evne til at tilpasse sig og komme sig efter modgang, udfordringer eller traumatiske oplevelser. Det er en dynamisk proces, der involverer modstandsdygtighed, tilpasning og vækst i mødet med stressende eller belastende begivenheder.

Normalitet er et begreb inden for psykologien, der forsøger at beskrive og definere det typiske eller gennemsnitlige menneskelige adfærd og funktion. Det psykologiske perspektiv på normalitet er komplekst og varierer afhængigt af teoretiske tilgange og kulturelle kontekster. I psykologien anerkendes normalitet ofte som en statistisk betragtning, hvor normale adfærdsmønstre og funktioner er dem, der forekommer hyppigst i en given population. Dette er baseret på observationer af store grupper...

Bronfenbrenners teori om økosystemer, også kendt som den økologiske systems tilgang, er en udviklingspsykologisk teori, der fokuserer på, hvordan individet udvikler sig i samspil med de forskellige miljøer, det er en del af. Teorien blev udviklet af den russisk-amerikanske psykolog Urie Bronfenbrenner i 1970'erne og har haft stor indflydelse på forståelsen af menneskelig udvikling. Ifølge Bronfenbrenner er menneskets udvikling ikke kun påvirket af individuelle faktorer, men også af de...

Når noget af kroppen amputeres efter en ulykke eller betændelsestilstand forsvinder legemesdelen i fysisk forstand, men den er kroppen og hjernen altså ikke altid helt med på. Bliv klogere på hvorfor i denne uges episode.

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, kommer til at præge ens voksenliv. Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, fortæller om gruppen Voksne børn af alkoholikere. Vi diskuterer adfærdstræk og mønstre som kan afstedkomme af disse omstændigheder.

Impostersyndromet handler om følelsen af ængstelighed/usikkerhed ved sin berettigelse og forbindes særligt med mennesker, der er unge eller nye i en rolle, som måske indebærer ansvar og autoritet. Men det kan også opstå i andre typer situationer. Lyt med for at blive klogere på hvilke.

At påføre selvskade for at opnå opmærksomhed er én ting, men bevidst at påføre andre skade -ovenikøbet sine egne børn- det er der vel ikke nogen der kan finde på? I ugens episoder fortæller vi om eksempler på mennesker, der påfører sig selv og andre skader som kan virke ubehagelige eller ligefrem voldsomme, og disse historier er ikke for sarte sjæle.

Projektion er den forsvarsmekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har. Altså hvis man oplever noget i en selv, som er ubehageligt, svært at forholde sig til eller ligefrem forbudt/uaceptabelt, så reflekterer man det ud og giver andre skylden eller ansvar for disse egenskaber, så man kan betragte dem på afstand. Det kan ligeledes også være noget positivt man projicerer.

Hvad er særlligt karrakteristisk ved ængstelig evasiv personlighed og hvordan differentieres denne lidelse fra social forbi, generaliseret angst eller de øvrige personlighedsforstyrrelser?

Er du fra mellemkrigstiden, baby boomer, X, Y, Z eller A, så lyt med til denne uges afsnit, hvor vi undersøger forskellige sociale aftryk og omstændigheder, der har formet psykologien i diverse nulevende generationer. Afsnittet fortsættes i denne uge, hvor vi får styr på generation Z og A.