Opdelingen af os alle i A- og B-mennesker er en kunstig inddeling i døgnrytmer. Vi bruger ikke betegnelserne A- og B-mennesker, men taler om kronotyper som udtryk for de små forskelle, der er i døgnrytmer. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste af os – omkring 90 procent – har vores søvn placeret inden for nogenlunde samme tidsrum. Så A- og B-menneskers døgnrytmer er som kronotyper de ekstreme tilfælde, 

Høj stresssårbarhed fører til høj vagtsomhed, undgåelse, behov for kontrol for at undgå ubehag ved triggere. Sårbarhed kan blive så stor, at der skal mindre stress til. Overfølsomhed for triggere kan skabe problemer for en relationelt, socialt, fysisk eller kognitivt.

Mange af nutidens teorier om identitetsdannelse hviler enten på eller er inspireret af den amerikanske sociolog Erik Erikson. I Eriksons identitetsteori betragtes individets identitetsdannelse som en lineær proces, hvor det gennem en række alderstrin gennemgår en bestemt udvikling.

Vi skal i denne episode tale om et tiltræknings- og lighedsbias der opstår, når man ubevidst favoriserer en kandidat, fordi personen enten vækker noget i én, som man særligt kan relatere til – eller slet og ret fordi personen ligner én selv.

Vi skal tale om Victor Frankl. Ud over at være psykiater, var Frankl overlever fra 4 forskellige koncentrations- og udrydningslejr under 2. verdenskrig. -Frankl døde i 1997, men hans værk “Psykologi og eksistens: menneskets søgen efter mening” lever i bedste velgående, og er måske i dag ligeså relevant, som da den blev skrevet efter krigen.  Frankls oplevelse af at overleve koncentrationslejrene viste ham, at mennesket har en evne til at finde mening selv under de mest skræmmende, absurde...

I denne episode taler vi om placebos tarvelige fætter, nocebo. Nocebo-effekten går ud på, at en negativ forventning til en behandling eller et fokus på mulige bivirkninger kan føre til netop negativ effekt eller oplevelse af bivirkninger.

Ordet neuroaffektiv er sat sammen af neuro, som angiver alt, der vedrører nerver og nervesystemet, og affektiv, som betyder følelsesmæssig. Det følelsesmæssige har vi en medfødt disponering for, men det bliver primært udviklet i samspillet med de omsorgsgivere, vi har i den tidlige barndom.

Vi kan konstatere: Mistrivsel blandt unge stiger. Det samme gør unges skærmforbrug. Men er der virkelig tale om en sammenhæng mellem skærmforbrug og mistrivsel? Det er hvad afsnittet i dag skal undersøge. Og vi skal forsøge at skille ting fra hinanden og se hvad der hænger sammen og hvordan.

Vi starter året 2024 med et afsnit indenfor det neuropsykologiske felt. Det limbiske system.Hvad er det limbiske system? Hvilke hjernedele består systemet af? Og hvordan arbejder disse hjernedele sammen?

Rosy retrospection refererer til vores tendens til at erindre fortiden mere idylisk end nutiden, alt andet lige. Det er en kognitiv forvrængning, der løber parallelt med begrebet nostalgi, selvom det sidste ikke altid direkte antyder en forudindtaget erindring.

Denne episode er til den fast lytter, der synes at det kunne være hyggeligt, at komme lidt "bag om" Psykologen. I denne julespecial svarer vi på spørgsmål sendt ind af jer lyttere og dernæst quizzer vi os selv i hvor godt vi kender vores egen podcast.

Hvor kommer fænomenet stockholmssyndromet fra? (Hint: Det ligger i navnet). Hvad går det ud på, og hvordan kan vi bruge viden om syndromet til at forstå os mennesker bedre?

Feedback er en afgørende del af vores daglige interaktioner, både personligt og professionelt. Set gennem en psykologisk linse afslører feedbackprocessen en kompleks dynamik, der involverer følelser, motivation og menneskelig adfærd. Dette oplæg udforsker den psykologiske vinkel på feedback og hvordan den påvirker både modtager og giver.

Vi mennesker har nogle særligt udviklede kognitive evner (dvs. evner for at organiserer tænkning og sprog). Vi danner også repræsentationer af verden og forhandler regler for hvad der er rigtigt og forkert. Disse regler kan være mere eller mindre rigtige/hensigtsmæssige/funktionelle og de kan ændre sig i kontekst af tid og kultur.

Eksistentiel psykologi er en gren af psykologien, der fokuserer på menneskets eksistens og de dybere spørgsmål om livet, døden, frihed og meningen med tilværelsen. Denne tilgang udspringer af filosofiske ideer og eksistentielle tanker og har rødder i arbejdet fra filosoffer som Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, og Friedrich Nietzsche.

Dysmorfofobi, også kendt som kropsdysmorfi lidelse (BDD), er en psykisk lidelse karakteriseret ved en obsessiv bekymring for éns egen fysiske udseende, selvom der måske ikke er nogen betydelige defekter eller fejl. Personer med dysmorfofobi har en forvrænget opfattelse af deres udseende og fokuserer ofte på små eller imaginære "fejl" ved deres krop eller ansigt.

Compassion er en følelse af bekymring, der opstår, når vi konfronteres eller observerer andres lidelse og føler os motiverede til at afhjælpe lidelsen. Compassion kan også betragtes som en interpersonel eller social færdighed, fordi compassion aktiverer pro-social adfærd og handlingsparathed, som skaber mulighed for at reagere med forståelse, tålmodighed og venlighed, og dermed understøtter vores gensidige oplevelse af forbundethed. Men hvad skal vi bruge compassion til?

The Google Effect, også kendt som "digital amnesi", refererer til tendensen, hvor mennesker har en tendens til at glemme information, de nemt kan finde online ved hjælp af søgemaskiner som Google. Dette sker, fordi folk stoler på internettet som en ekstern hukommelseskilde og i stedet for at huske oplysninger, husker de, hvor de kan finde dem. Dette fænomen rejser spørgsmål om, hvordan vores hukommelse og informationsbehandling påvirkes af vores afhængighed af online opslag og søgemaskiner.

Savant syndrom er en sjælden neurologisk tilstand, hvor en person, der normalt har betydelige kognitive eller udviklingsmæssige udfordringer, udviser en usædvanlig og ofte bemærkelsesværdig talent eller færdighed på et bestemt område. Dette område kan være musik, matematik, tegning, hukommelse eller andre færdigheder. Savanter er ofte i stand til at udføre komplekse opgaver eller huske store mængder information med bemærkelsesværdig præcision.

Den kognitive pyramide er en teoretisk model inden for kognitionspsykologien, der forsøger at beskrive hierarkiet af kognitive processer og funktioner i hjernen. Kognition betyder tænkning og er et begreb for det hjernearbejde, der pågår når vi tænker, husker, koncentrerer os, husker, planlægger, tager beslutninger og løser komplekse problemer.

Bevidsthed, set fra et psykologisk perspektiv, refererer til den mentale tilstand eller proces, hvor individet er opmærksom på og oplever sin egen tankegang, følelser, perceptioner og bevidsthed om omverdenen. Dette er et centralt emne inden for psykologien og har været genstand for omfattende forskning og teoretisk diskussion.

CIPA (Congenital Insensitivity to Pain with Anhidrosis) er en sjælden medfødt tilstand, hvor evnen til at føle smerte, temperatur og sved er påvirket. Personer med CIPA mangler normale smerte- og temperatursensoriske nerver, hvilket betyder, at de ikke kan føle fysisk smerte eller regulere deres kropstemperatur gennem sved. Dette kan føre til alvorlige sundhedsproblemer, da smerte normalt fungerer som en vigtig beskyttelsesmekanisme, der advarer os om skader eller sygdom. Mennesker med CIPA...

Kunstig intelligens er, når en maskine, en computer, en robot eller lignende kan simulere menneskelig tænkning og adfærd. Menneskelig tænkning og adfærd er selve psykologiens kerneområde. Derfor har kunstig intelligens og psykologi som sådan faktisk ret meget at gøre med hinanden, og i dag skal vi undersøge netop dette krydsfelt, for at blive klogere på hvordan kunstig intelligens fungerer, fungerer sammen med psykologi og måske vil fungere i fremtiden. 

Kritisk psykologi er en tilgang til psykologi, der søger at undersøge og udfordre magtstrukturen, sociale normer og uligheder i samfundet.