Charlotte Heje Haase er i samtale med Caroline Overgaard. Begge blev mødre med uopdaget adhd. Er der mon noget til fælles, der kan have noget at gøre med neurodiversitet?  Vi undersøger især de to første år som mødre og har en del tilfælles, selvom vores adhd ser forskellig ud. Begge elsker deres børn ubetinget, men ansvaret i at blive mor og den store kærlighed betød også, at de åbne antenner og det vågne alarmsystem blev forstærket.  Og det var svært for både Charlotte og Caroline at tage pauser og passe på sig selv. Og overhovedet at være klar over egne behov. Det sociale blev helt skåret fra og også de fysiske møder i mødregrupperne. Det bliver en samtale om: ✔️ At strække sig for langt, fordi ens børn bliver et hyperfokus og man glemmer sig selv og sine behov og har ikke overskud til andet. ✔️ At have enorm brug for aflastning og hjælp og samtidig ikke kunne bede om den eller tage imod.    ✔️ At ville være den bedste mor i verden. Følelsen af at sætte barren så højt, at man næsten kun kan fejle. ✔️ Kontroltabet og det uforudsigelige med små børn, og hvordan deres rytmer blev styrende for alt andet.  ✔️ At være overstimuleret som mor men alligevel ikke tillade sig at tage pauser eller lade op, og på grund af den indre uro men ikke være klar over, at man var udmattet, hvilket kunne give sammensmeltninger. ✔️ Når man ikke kan sove, fordi alle antenner er tændt og ens beskyttende mur om ens hjerte er styrtet sammen. ✔️ Om at blive tricket af babygråd og for alt i verden ville stoppe den. (Og fx så undgå barnevognskørsel som Charlotte).  ✔️ Det store skift med at få et barn til og have givet alt og glemt sig selv, og nu skulle dele sig selv i flere stykker og at få et helt anderledes barn og skulle starte forfra under nye vilkår.  Det er også en samtale om skiftet, når man opdager egen adhd: Om at lære at for at kunne være der for sine børn, skal man først være der for sig selv, berolige sig selv, regulere sig selv. Men det kan være forbandet svært og kræver, at man først husker egne behov. Som kan være udfordrende, hvis man ikke så vant til at lytte til dem. Eller helt har forstået eller accepteret dem til nu.  At lære at kunne lade op i en familie uden at trække sig helt. Hvordan gør man mon det? (Charlotte og Caroline har ikke svaret, men øver sig). At kunne udtrykke sine behov og øve sig i at mærke dem. Befrielsen i at give slip og ikke at overgøre sig. Og måske få hjælp til energiforvaltning og selvregulering gennem medicin også. Roen, men også sorgen over det, man har gået glip af, fordi man tidligere altid var på vej væk eller lige pludselig er eksploderet.   Om hvordan diagnosen har hjulpet til at forstå sig selv og respektere egne begrænsninger som mor. Og øvelsen i at sætte tempoet ned og være i børnehøjde.   Links Caroline Overgaards arbejde https://www.overgaarddesign.dk/  Carolines Instagramprofil om adhd https://www.instagram.com/adhd_imedgangogmodgang/  Charlotte Heje Haases adhd blog https://www.harjegadhd.dk/  Charlotte bog om at blive mor https://www.saxo.com/dk/mit-livs-stoerste-tigerspring_charlotte-heje-haase_haeftet_9788763837545