Se og Hør-sagen er en fantastisk case for alle, der interesserer sig for mediejura. Du husker måske historien: En 'tys-tys-kilde' forsynede ugebladets redaktører med oplysninger om kendte personers kreditkorthævninger. Rigtig mange mediejuridiske spørgsmål blev vendt: Hacking, brug af hackede oplysninger, kildebeskyttelse, beslaglæggelse, ansvar for involverede personer og selskaber, og selv den upåagtede lov om mediers informationsdatabaser fik offentlighedens interesse. Og mange blev dømt....

Graverjournalistik nyder særlig retlig beskyttelse. Men der er ikke noget fripas. Og når journalister afdækker urimeligheder og uretfærdigheder, duer det ikke, at de selv fremsætter urimelige og uretfærdige påstande. Hør om Pedal-Ove, kriminalinspektøren og de to journalister, der kom til at gå for langt.

Journalister behandler hele tiden oplysninger om personer. Normalt er en sådan persondatabehandling omfattet af de mange regler i GDPR, men det gælder ikke journalister. Det er godt. Hvad der derimod ikke er så godt, er, at det er noget uklart, hvad der så gælder. Historien om journalistundtagelsen bliver derfor også en historie om en noget mislykket lovgivning. Idé og manuskript: Sten Schaumburg-Müller Produktion: Karsten Prinds © Syddansk Universitet 2023

En journalist beskytter sine kilder, det er en helt grundlæggende journalistisk regel. Men hvordan ser juraen ud? Hør om den unge journalistelev, der først fik en bøde på £ 5.000 for ikke at ville afsløre sin kilde. Og hør, hvad Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sagde til det.

Hvis et medie bringer ulovligt indhold – det sker ikke så tit, men det sker – opstår der spørgsmål om, hvem der er ansvarlig. Faktisk kan kun meget få gøres ansvarlige, men til gengæld står redaktøren ofte tilbage med aben. Det var, hvad der skete i en sag, hvor redaktøren holdt ferie.

Selv om man jagter en forbryder, må man ikke bare offentliggøre hvad som helst om personen. Faktisk skal man altid tænke sig godt om, når man behandler oplysninger om andre personer, ikke mindst når man bruger billeder af dem. Det viser denne historie fra Vordingborg om jagten på en blotter. En jagt, som nok gik for vidt.

Man må ikke bare videregive billeder af noget privat. Men det må man så godt alligevel, hvis sagen berettiger det. Og alligevel er der stadig en grænse for, hvor meget man må udpensle. Det kan du høre om i denne historie om Else, Aarhus Kommune og TV2. Idé og manuskript: Sten Schaumburg-Müller. Produktion: Karsten Prinds. © Syddansk Universitet 2022.

Historien om statuen 'Den lille havfrue' på Langelinie i København er også en historie om ophavsret. Lige siden statuen blev stillet op i 1913 har den bevæget sig i farvandet mellem folkeligt klenodie og individets ophavsret. Idé og manuskript: Sten Schaumburg-Müller. Produktion: Karsten Prinds. © Syddansk Universitet 2022.