Episodes
Støjberg blev smidt ud af Folketinget og måtte leverede sit kommandørkorps tilbage til dronningen. Sådan sluttede sagen om adskillelse af asylpar. Og nu slutter også podcasten ’Støjbergs instruks’, hvor Anton Geist og Ulrik Dahlin uge efter uge har analyseret rigsretssagen mod Inger Støjberg. I den sidste episode diskuterer d’herrer afstemningen i Folketinget om Inger Støjbergs værdighed. De vender også en hård kritik af den forhenværende ministers advokater. Den handler om, at advokaterne...
Published 12/25/21
Published 12/25/21
Inger Støjberg skulle pure frifindes, sagde hendes advokater under rigsretssagen. Men sådan gik det som bekendt ikke, og i denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ taler Anton Geist og Ulrik Dahlin med advokat René Offersen om, hvad der gik galt. René Offersen fortæller, hvordan det var at være advokat for en af landets mest profilerede og kontroversielle politikere i en danmarkshistorisk sag med enorm medieopmærksomhed. D’herrer dykker også ned i sagens substans og ser blandt...
Published 12/20/21
Inger Støjberg besluttede sig tilbage i februar 2016 for, at Udlændingestyrelsen skulle foretage en undtagelsesfri adskillelse af alle asylpar i Danmark, hvor den ene part var under 18. Det på trods af at hun var blevet advaret om, at en sådan praksis ville være ulovlig. Derfor har Inger Støjberg med forsæt overtrådt ministeransvarlighedsloven, og derfor skal hun straffes med 60 dages fængsel. Det konstaterer 25 ud af 26 dommere i den længe ventede dom fra rigsretten, der mandag kl. 13 blev...
Published 12/15/21
Når højesteretspræsident Thomas Rørdam mandag kl. 13 afsiger dom i rigsretssagen, vil al fokus være på Inger Støjberg. Med god ret. Det er hende, der står anklaget, og det er hendes omdømme og fremtidige muligheder i dansk politik, der er på spil. Men uanset, om Inger Støjberg bliver frifundet eller fundet skyldig, er det en tabersag for embedsværket. Og dét er temaet for denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’. Podcasten bliver den sidste inden dommen mod Inger Støjberg, og Anton...
Published 12/11/21
Efter Udlændingestyrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet, den 10. februar 2016 havde deltaget i et møde med Inger Støjberg og en række chefer fra hendes ministerium, skrev han en kortfattet mail. Denne mail skulle senere komme til at spille en central rolle i sagen om adskillelsen af asylpar. Men i lang tid blev den hemmeligholdt for ombudsmanden og Folketinget. Og da dens indhold endelig blev afsløret af Information i begyndelsen af 2019, sørgede en række topembedsmænd for, at...
Published 12/04/21
Retsmøderne i den sjette rigsretssag i danmarkshistorien sluttede af med stærke procedurer fra både anklagere og forsvarere. Det var den sidste armlægning efter afhøringen af 38 vidner og gennemgangen af tusindvis af siders dokumentation. Begge hold hævdede, at det vil gå hårdt ud over det danske folkestyre, hvis ikke rigsretten giver dem medhold. Anklagerne mente, at det ikke længere vil være muligt at holde ministre ansvarlige for deres gerninger, hvis Inger Støjberg bliver frikendt. Og...
Published 11/27/21
Mandag begynder proceduren i rigsretssagen mod Inger Støjberg. I denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ tegner Anton Geist og Ulrik Dahlin anklagernes og forsvarernes positioner op og ser frem mod sagens klimaks.
Published 11/19/21
Slutspillet skal til at begynde. Afhøringerne i rigsretten er overstået. Det sidste bevismateriale er blevet fremlagt. I ugen efter næste uge begynder proceduren, og derefter skal de 26 rigsretsdommere fælde dom. Men her på falderebet er der kommer et par interessante detaljer frem, som kan få betydning for sagen, og dem samler Anton Geist og Ulrik Dahlin op på i denne uges episode af podcasten ’Støjbergs instruks’. De analyserer de sidste vidneudsagn fra embedsmænd i...
Published 11/12/21
Rigsretssagen mod Inger Støjberg er et blame game. Selv siger den forhenværende minister, at det hele er embedsmændenes skyld. Flere af embedsmændene i hendes ministerium peger til gengæld på hende. Andre af dem siger, at det er embedsmændene i Udlændingestyrelsen, der har skylden. Og i Udlændingestyrelsen siger de, at skandalen er ministerens og ministeriets ansvar, og at de selv har forhindret de værste ulovligheder. Aben er med andre ord blevet sendt i cirkulation imellem de...
Published 11/06/21
På vej ind i saunaen i sit svenske fritidshus er Ulrik Dahlin faldet i bæltet til sin badekåbe og har slået sit ene lår så læsterligt, at han har måttet blive hjemme i sofaen og ikke har kunnet følge denne uges afhøringer i rigsretten. Men det skal ikke forhindre podcasten ’Støjbergs instruks’ i at ramme din foretrukne afspiller. Over en Skype-forbindelse orienterer Anton Geist sin hårdt ramte makker om begivenhederne i rigsretten, og sammen diskuterer og analyserer de udviklingen. Blandt...
Published 10/30/21
Inger Støjberg ville ikke have en ordning med mulighed for undtagelser. Hun ville have, at alle asylpar, hvor den ene part var under 18, blev adskilt. Det var det indtryk, daværende kontorchef Jesper Gori fik, da han deltog i et møde med den daværende udlændinge- og integrationsminister den 9. februar 2016. Og samtidig var Jesper Gori af den overbevisning, at en undtagelsesfri ordning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Den rutinerede embedsmand er et af de...
Published 10/16/21
Afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen foretog den 10. februar 2016 et eller muligvis to opkald, som har en central betydning for sagen om adskillelse af asylpar. Hun ringede til en vicedirektør i Udlændingestyrelsen. Og hvis man skal tro vicedirektøren, pålagde Line Skytte Mørk Hansen styrelsen at iværksætte en ulovlig administration. I denne uge blev Line Skytte Mørk Hansen så afhørt over to dage i rigsretten. Her forklarede hun, at hun skam ikke...
Published 10/08/21
Ligesom i showbiz går det op og ned i rigsretten. I en periode er det gået nogenlunde godt for Inger Støjberg. Men de seneste dage har været mindre gode for den forhenværende minister. Som altid samler Anton Geist og Ulrik Dahlin i denne episode af ’Støjbergs instruks’ op på ugens vidneudsagn i rigsretssagen. Især er de optagede af afhøringen af en afdelingschef, der leverede et opsigtsvækkende vidneudsagn. Frank Bundgaard, som afdelingschefen hedder, var ikke selv involveret i...
Published 10/01/21
I denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ fortæller Anton Geist og Ulrik Dahlin om afhøringen af en af hovedpersonerne i sagen om adskillelse af asylpar: Den forhenværende departementschef Uffe Toudal Pedersen, der ikke ligefrem gjorde en god figur.
Published 09/24/21
Endelig nåede rigsretssagen mod Inger Støjberg til afhøringen af hovedpersonen selv. Og ikke mindst til afhøringen af et af anklagernes nøglevidner i sagen mod den tidligere minister, forhenværende afdelingschef Lykke Sørensen. I denne episode af podcasten Støjbergs Instruks gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin de vigtigste pointer fra afhøringerne. De fortæller om det meget omtalte ministernotat, som Inger Støjberg har bygget sin forklaring op omkring. Og de forklarer, hvorfor...
Published 09/17/21
Efter nogle lidt kedelige dage i rigsretten blev det anderledes underholdende, da Inger Støjbergs forsvarere kom til orde. De kræver en »krystalklar« frifindelse af den forhenværende minister, og det budskab blev leveret med stor selvsikkerhed. I denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin forsvarernes vigtigste pointer. Blandt andet vender de det mystiske notat, der har fået en helt central rolle i sagen, og så taler de om Inger Støjbergs ønske om...
Published 09/10/21
Den har været ventet med spænding, og nu er den igang. Rigsretssagen mod Inger Støjberg. 13 højesteretsdommere og et tilsvarende antal dommere udpeget af Folketinget skal i løbet af de næste måneder granske sagen om den forhenværende ministers adskillelse af asylpar. Og inden jul skal de afgøre, om hun har brudt loven og skal straffes. På tilskuerrækkerne i retslokalet i Eigtved Pakhus sidder selvfølgelig Informations Anton Geist og Ulrik Dahlin. De skriver løbende analyser i Information,...
Published 09/04/21
Instrukskommissionen afslutter sit arbejde med et brag. Den vurderer, at det offentlige kan søge at drage fem ledende embedsmænd til ansvar, og desuden får den nuværende departementschef hård kritik. Ulrik Dahlin og Anton Geist diskuterer sidste del af kommissionens beretning i sjette episode af podcasten Støjbergs Instruks.
Published 04/27/21
Terningerne er kastet. Et flertal i Folketinget har nu vedtaget en rigsretstiltale mod Inger Støjberg for hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. Og debatten gik ikke stille for sig. Ulrik Dahlin og Anton Geist taler i denne episode af podcasten »Støjbergs instruks« om den heftige folketingsdebat om tiltalen og fokuserer især på Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges forsvar for Inger Støjberg – samt på hovedpersonens egen tale, som hun leverede som den sidste deltager i debatten...
Published 02/04/21
Inger Støjberg skal stilles for Rigsretten, og nu har Folketinget besluttet, hvad hun skal tiltales for, og sendt en tekst om det til den forhenværende udlændinge- og integrationsministers advokat. Teksten er endnu ikke offentliggjort, men vi ved nogenlunde, hvad den handler om. Og mens vi venter på kommentarer fra advokaten, taler vi i denne lille update i podcast-serien »Støjbergs Instruks« om den tiltale, som Folketinget har lagt sig fast på. I studiet er som vanligt journalist Ulrik...
Published 01/25/21
Gang på gang har forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklaret, at hun ville adskille asylpar for at hjælpe de unge kvinder, der var sammen med ældre mænd. »Det er pigerne, det her efter min mening handler om. De skal have frihed til selv at træffe et valg! Det er deres liv!« skrev hun senest på Facebook, efter Instrukskommissionen afleverede sin beretning. Men i kommissionens beretning kan man netop læse ned i detaljen om de dramatiske konsekvenser,...
Published 12/20/20
Det er ikke kun forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der står tilbage med alvorlige forklaringsproblemer, efter Instrukskommissionen netop har afgivet en delberetning. Det gør dele af hendes embedsværk bestemt også. Ledende embedsmænd var involveret i at udstede en instruks, der af kommissionen bliver betegnet som »klart ulovlig«. Andre var involveret i at efterleve den og indførte en praksis, der ligeledes beskrives som »klart ulovlig« af kommissionen. I...
Published 12/19/20
Inger Støjberg risikerer en rigsretssag. Det er situationen, efter Instrukskommissionen har afleveret en delberetning med sin vurdering af forløbet omkring den forhenværende udlændinge- og integrationsministers ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. Kommissionen vurderer, at det var »klart ulovligt« undtagelsesfrit at adskille alle asylpar, hvor den ene part var under 18. Den vurderer også, at Inger Støjberg blev advaret af sine embedsmænd imod en sådan adskillelse. Og endelig...
Published 12/18/20