Description
Covid-19 har på rekordtid flyttet markant flere services, ydelser og produkter over på internettet og har ændret forbrugernes indkøbsmønstre. 40 procent af danskerne handler mere online i dag, end de gjorde før, og hos virksomhederne har det skabt innovation. Vil den vækst fortsætte i takt med, at verden åbner igen? Eller går vi tilbage til de fysiske shopping-oplevelser? Og hvem sætter egentlig grænserne for innovationen inden for Retail? Teknologien eller forbrugeren?
Det søger vi svar på hos Ole Buch, der er CTO i Lobyco – firmaet bag den succesrige Coop app, som har to millioner brugere i Danmark – og Rasmus Kjærgaard, der er Industry Lead, Retail and Professional Service Industry hos Microsoft Danmark.
Vært: Anne Marie Kindberg, CMO og COO i Microsoft Danmark.