Description
Da Heidie møder sin ekskæreste, er hun sikker på, at hun har mødt ”manden i sit liv”. Men efter kort tid sammen ender en fælles bytur med, at han truer hende på livet, og hun må flygte fra hans lejlighed. Men Heidie vender tilbage til ham.
Det bliver starten på et turbulent forhold, der konstant veksler mellem kærlighedserklæringer, drømmen om det perfekte forhold, løgne og et voldsmønster, der gradvist tager til. Samtidig glemmer Heidie aldrig truslen om at blive slået ihjel – og truslen gør sig gældende ved hvert skænderi mellem dem.
I dette afsnit sætter vi spot på psykisk vold, og hvorfor det er så svært at erkende den, og hvordan den kan gøre det svært at bryde med en voldelig partner - og vi taler om kampen for at acceptere og forstå, at det aldrig er den voldsudsattes skyld at blive udsat for trusler, og at vold – uanset hvilken form for den tager – aldrig er okay.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.