Episodes
Anne og Mette er i dag veninder, men deres venskab startede anderledes end flestes: De har været sammen med den samme mand - som udsatte dem begge for vold. En råkold dag mødes de, for sammen at lægge puslespillet over deres fælles fortid. Deres historier minder skræmmende meget om hinanden, og deres venskab ender med at rumme nøglen til at forstå, hvad de hver især har været udsat for. I dette afsnit taler vi om, hvad der sker, når vi mødes af nogen, der til fulde forstår voldens...
Published 12/05/23
At skulle etablere et forældresamarbejde sammen med den, der har brugt vold imod en, kan synes urimeligt svært. Alligevel er det en situation, som mange kvinder står i adskillige år. Så hvad kan man gøre, når man har brudt med voldsudøver – men fælles børn betyder, at volden følger med?
Det taler vi med Rosa Maria om i denne episode. Her fortæller hun om, hvordan hun forsøger at navigere i et kompliceret forældresamarbejde, mens hun insisterer på at finde “gaven i lorten”.
Podcasten er en...
Published 11/28/23
I denne episode sætter vi spot på økonomisk vold sammen med Marie Louise. Hun fortæller om, hvordan hendes privatøkonomi blev en del af den vold, der udspillede sig mellem hende og hendes ekskæreste. Vi taler om, hvordan penge og privatøkonomi bliver brugt som en del af volden – og hvordan det i Marie Louises tilfælde efterlod hende med en tømt opsparing og stor gæld.
Podcasten er en del af Lulutalk - et online fællesskab for voldsudsatte kvinder. Her kan du få få viden, inspiration og
møde...
Published 11/21/23
Efter et længere forhold med mange voldsepisoder, tog Line endelig en beslutning om at forlade kæresten og flytte ind på et krisecenter. Line fortæller hele sin historie om forløbet op til at hun tog af sted, om hverdagen på et krisecenter, og om hvordan er det at komme hjem igen. Og mest af alt hvilke følelser og tanker der går igennem hovedet før, under og efter opholdet. Vi taler også med Line om betydningen af at møde og danne vigtige venskaber med andre kvinder i samme...
Published 11/14/23
Matilde forelskede sig i spændingen. Han var anderledes end hendes tidligere relationer – og mere vild. Men tidligt i deres forhold oplever Matilde, at kærestens behov er vigtigere end hendes. Han taler grimt til hende, og bølgerne går tit højt, når de er sammen. Hendes veninder kan ikke lide ham, men det er først, da Matilde bliver udsat for fysisk vold, at hun forstår, at det er et voldeligt forhold.
Hun gør alt, hun kan for at holde volden skjult, for hun synes, det er pinligt at erkende...
Published 06/27/23
I dagens afsnit sætter vi spot på, hvordan man overlever i et voldeligt forhold i mange år. Berit møder sin mand på arbejdspladsen, hvor de bliver forelskede og hurtigt finder sammen. De bliver gift og får en datter, og i mere end 20 år lever Berit i et almindeligt og godt middelklasseliv – udadtil. Men bag facaden er deres ægteskab præget af psykisk og fysisk vold i alle årene.
For Berit er der en lang række forhold, der fastholder hende i det voldelige forhold. Det primære hensyn er...
Published 06/20/23
Dette afsnit handler om Maja, der kommer til Danmark fra udlandet og oplever en enorm isolation, da hendes kæreste bliver voldelig.
Maja kommer fra et andet land i Skandinavien. Hun 16 år, da hun møder sin tre år ældre kæreste. De bliver hurtigt forelskede, men efter et par år vælger han at flytte til Danmark for at starte uddannelse og karriere. Maja har på det tidspunkt ingen planer om at forlade deres fælles hjemland, men da hun uventet bliver gravid, bestemmer hendes kæreste, at de skal...
Published 06/14/23
Bente møder sin eksmand, da hun er i slutningen af trediverne. De er sammen i flere år og får to børn sammen, men efter et forhold præget af vold, misbrug og tre krisecenterophold vælger Bente at forlade sin mand.
I dette afsnit taler vi om først at få bearbejdet volden længe efter, at man har forladt den voldelige partner. Sammen bliver vi klogere på, hvorfor det kan tage mange år at række ud – og hvordan børn, skam, hverdagen og livet med deleordninger kan komme til at skubbe volden til...
Published 06/07/23
I dette afsnit får vi besøg af Projekt Q-Værks socialrådgiver, Hanne, og sammen dykker vi ned i, hvad der skal til for at bryde med volde.
Det gør vi gennem Hannes fortællinger om nogle af de oplevelser og erfaringer, hun har gjort sig efter mange års samtaler med kvinder, der har haft volden tæt på.
Vi bliver klædt på til at forstå voldens mekanismer, og hvorfor det er så svært at forlade en partner, som udøver vold – at det ofte er forbundet med en stor frygt.
Vi spørger også Hanne,...
Published 03/13/23
Efter et forhold præget af psykisk vold, er Martha efterladt med en ødelagt selvtillid, en stor ensomhed og en overbevisning om, at hun ikke er noget værd. Hendes fornemmelse for egne følelser er ikke til stede, og hun kæmper med at få styr på sit indre kompas.
Marthas vej ud af volden sker gennem et nyfundet fællesskab, der gør det muligt for hende igen at mærke egne følelser. Det giver hende et overskud til at søge viden om, hvad partnervold er, og dét bliver starten på Marthas arbejde...
Published 03/13/23
Et sted inde i Caroline, ved hun godt, at noget føles forkert i hendes parforhold. Kærligheden er vanedannede, næsten som et drug, og selvom hendes kæreste kan være modbydelig over for hende den ene dag, kan han dagen efter overøse hende med ros og kærlighed, og det får hende til at blive hos ham.
På trods af, at Caroline får overskredet sine grænser, bliver overvåget i deres fælles hjem og føler sig krænket, føler hun en skam og må derfor lyve over for familie og venner – og også over for...
Published 03/13/23
Da Heidie møder sin ekskæreste, er hun sikker på, at hun har mødt ”manden i sit liv”. Men efter kort tid sammen ender en fælles bytur med, at han truer hende på livet, og hun må flygte fra hans lejlighed. Men Heidie vender tilbage til ham.
Det bliver starten på et turbulent forhold, der konstant veksler mellem kærlighedserklæringer, drømmen om det perfekte forhold, løgne og et voldsmønster, der gradvist tager til. Samtidig glemmer Heidie aldrig truslen om at blive slået ihjel – og truslen gør...
Published 03/13/23