Der har været indbrud i byen i nat. Butikker, containere og lagre er blevet brækket op. Selvom ingen ved, hvem der står bag, falder mistanken hurtigt på bygdebørnene nede fra kollegiet. Carl og Christoffer går på jagt efter de skyldige - og efter en sæl i Sermilik-fjorden med den unge fanger Rico Mikaelsen. I begge tilfælde finder de noget andet end det, de kom efter. Epilogens klavermelodi er baseret på sangen 'Avungarruarli' af Dornginnguarng.

Hvorfor er folk i Tasiilaq så gode til at fortælle uhyggelige historier? Det er noget Christoffer og Carl har undret sig over, siden de som børn voksede op med fortællinger om fjeldgængere, spøgelser og monstre i byens skygger. Spørgsmålet tager drengene forbi den gamle fanger Morten Josvassen, på tupilak-jagt på det forladte lokalmuseum, og ind i 9.Y på deres gamle folkeskole.

Christoffer har tegnet et kort af Tasiilaq ud fra hukommelsen. Men kortet har en del hvide pletter. Lever danskerne i deres egen boble? Sammen med Axel Hansen går han og Carl på jagt efter en nedgravet tidskapsel, og finder ud af at byens indbyggere, på trods af interne forskelle, er drevet af det samme ønske.

Tasiilaq er kendt for onde handlinger. Men hvad de færreste ved, er at byen er god til at tilgive hinandens synder. Carl og Christoffer besøger en indflydelsesrig politiker, der endte som angrende drabsmand. De opsøger præsten James Ignatiussen, der fastholder sin tro på det gode. Men til borgermødet i hallen, bliver det for alvor klart, hvor småt lyset kan virke i det store mørke.

Hvis man vil snakke med Tasiilaq, skal man forbi Hjørdis på kommunekontoret først. Efter en række negative oplevelser med danske og vestgrønlandske medier, er byen nemlig skeptisk anlagt over for journalister. Det forhindrer dog ikke Carl og Christoffer i at tage med deres gamle ven, Efraim Simonsen på arbejde som hundeinspektør. Programmet indeholder optagelser, der kan virke voldsomme.

Hjerterne hamrer, da Carl og Christoffer lander i Tasiilaq heliport. For Carl handler det om gensynsglæde og moderkærlighed, men for Christoffer er følelserne mere blandede. Er hans barndomsby virkelig så rædselsfuld, som han har set i fjernsynet? Kan byen huske ham efter 14 års fravær? Og hvordan skal det gå, når drengene tropper op på det lokale diskotek med en mikrofon?