Velofit podcast: Sana Hypoxi - Intervalbaseret højdetræning og meget mere.
Description
Jo, den er god nok, som overskriften fortæller. Det er nu muligt fra en lænestol i Aarhus, Aalborg, Odense, København og flere andre steder at træne i højden, som var du på toppen af vulkanen Teide eller faktisk et par tusind meter højere oppe. Det har faktisk været muligt siden 2019, hvor Thomas Bundgaard ved en tilfældighed mødte Casper Foldager, stifter af Sana Hypoxi, sammen med Brian Elmengaard og Rasmus Stockholm, som alle tre er læger med speciale i ortopædkirurgi.
"Da Casper i januar 2020 spurgte, om jeg ville prøve kontrolleret, intervalbaseret højdetræning i en lænestol i Egå, skulle der ikke mange overvejelser til," udtaler Thomas Bundgaard, som kort efter mærkede effekten med Velotons. Sidenhen har Thomas brugt Sana, on/off, både med henblik på performanceoptimering, men særligt som et middel mod migræneanfald.
Vi har langt om længe fået muligheden for at have Casper Foldager med i podcaststudiet og snakket om effekterne ved hypoxi (lav iltmængde). Helt konkret har vi udspurgt ham om følgende:
Hvad er Sana Hypoxi? Hvad er fordelene? Hvordan kan man bruge det, og hvad er effekterne? Kan det betale sig? Egne erfaringer? Dette er blevet til en yderst interessant podcast (i vores optik :)), som reelt set kunne have været dobbelt så lang. Vi kommer ind på det væsentlige, og særligt hvor stor effekt lav iltbehandling har på alle celler i kroppen, og hvordan det kan hjælpe på alt fra hjernerystelse, COVID-19/influenza-senfølger, performance optimering til langvarige skader i bevægeapparatet.
Lyt med og giv os et like på vejen ;)
/Velofit
Ps. Denne podcast er ikke sponsoreret.
I denne podcast skal vi dykke ned i en verden, der bliver relevant for mange, når temperaturen falder og dagene bliver kortere: indendørs træning. Vi tager en grundig snak om, hvordan du bedst udnytter tiden på hometraineren for at holde formen ved lige – eller måske endda bygge på – hen over...
Published 11/21/24
Velkommen til Velofit Podcast! I denne podcast tager vi fat på et emne, der kan være afgørende for din performance og komfort på cyklen: styrketræning. Vi kommer rundt om, hvordan styrketræning kan styrke din udholdenhed, stabilisere din core, og forebygge skader, så du står skarpt til...
Published 11/12/24