Description
Altså - I skal ikke komme og sige at vi ikke spænder vidt her i Vinen i Mit Liv: i sidste uge snakkede vi om det bedste af det billige - vine, der er nemme at få fingrene i og som ikke får dig til at græde, når du svinger Dankortet. 🥳
Det er der til gengæld en reel risiko for at vinene i dette afsnit kan gøre - især når ens kæreste forærer en af dem væk til en tilfældig håndværker som tak for godt arbejde! 💸😭
I denne uge handler det nemlig om investeringsvin og vi har besøg af den skønne Olivia aka Vindrikkeren fra Trianglen. 🥰🍷
Hun arbejder til daglig for vinhandelsplatformen Sharewine og deler gavmildt ud af sine bedste tips og tricks til spirende vininvestorer. 📈 Og hvor VIML-damerne jo normalt skyder totalt fra hoften, møder Olivia op forberedt til tænderne med en ca 8-siders roman af noter i hånden, så i denne episode tør vi godt at love at der virkelig er guf for nørderne! 🤓
Lyt med når vi runder alt fra enhjørninge til Swatch-ure og bliver lidt klogere på, hvad der gør en vin til en (potentielt) god investering. 🦄
Skål (ja, hvis vi altså havde noget at skåle i!) - og rigtig god lyttelyst!
Vine smagt i denne episode:
INGEN!! 🤯🫣 That’s right - vi snakker for meget og drikker for lidt og når simpelthen først til vinen i næste episode. 😅
Så er vi simpelthen nået til sidste afsnit inden sommerferien. Bum! Men bare rolig, med en længde på hele 1:21 er episoden her lang nok til at vare hele din sommerferie. Næsten, ihvertfald... 🙈
Der er måske nok gået en uge ude i den virkelige verden, men her i "studiet" (aka Emilies køkken-alrum)...
Published 06/30/23
Vi har fået MAAANGE forspørgsler på de sociale medier - som en ægte blogger ville sige det... 😄 Men ret skal være ret, vi har helt ægte fået ihvertfald et par henvendelser igennem tiden på om vi kunne lave et afsnit om vin med større tilgængelighed til mere rimelige priser. Og altså - we live to...
Published 06/15/23