Episodes
Solceller, vindmøller, landbrug og byggegrunde. Der er pres på arealerne i Danmark, og den aktuelle klima- og biodiversitetskrise kræver, at vi finder nye tilgange til at lægge planer for brugen af vores jord. Det gælder både globalt og lokalt. Vores podcast Midt i Landsbylivet sætter i dette afsnit fokus på multifunktionel jordfordeling. Bl.a. med et besøg ved Aastrup Kjær, hvor Region Midtjylland medvirker i projektet BioScape, der arbejder med genopretning af naturen. Det sker i tæt...
Published 06/20/23
Published 06/20/23
Kan man egentlig lave gin, der smager godt nok til, at den kan drikkes alene? Det, og meget andet, finder vi svar i anden episode af vores podcast fra Anholt, hvor vi smager på gin i verdensklasse og snakker om fremtidsscenarier- og drømme for den lille ø i Kattegat.
Published 08/31/22
Ude midt i Kattegat ligger Anholt. Her er man både langt væk fra fastland og lysforurening, og på en vinterdag er øen indhyllet i mørke. I denne episode tager vi på tur ud i mørket. Anholt går nemlig benhårdt efter at blive dark sky certificerede. Hvad det vil sige, kan du høre mere om i podcasten her.
Published 08/10/22
Stjær har det hele: skole, børnehave, en brugs, en boldklub. Og grønne handleplaner. I Stjær er de nemlig rigtig gode til at tænke grønt og bæredygtigt, og det var også dét der sikrede byen prisen som Årets Landsby i 2021. Lyt med i podcasten og hør om byens mange grønne projekter.
Published 06/29/22
Hvordan kan man bruge kultur til at udvikle landsbyer? Det prøver vi at finde svar på i Idom-Råsted, hvor de skæve ideer og imponerende kulturarrangementer står i kø.
Published 02/09/22
20-årige Nada blev student sidste år, men da hun var under uddannelse, var det svært at finde en balance mellem fritidsjobs og uddannelse. "Jeg pressede mig selv, og det gjorde, at jeg blev rigtig stresset og fik det dårligt. Derfor er mit bedste råd til andre unge, at de skal huske at slappe af, og at man godt kan være ærlig over for sin lærer og bede om udsættelse på en opgave, hvis man mærker, at presset er ved at blive for stort," fortæller Nada. Nada taler også om, at man skal forvente...
Published 01/14/22
Hvis du overvejer STX, kan du få gode råd fra dagens gæst, 18-årige Julie, der lige er blevet student. Julie fortæller om dagligdagen på STX og giver sine bedste tips til, hvordan man kan få styr på lektierne, så man kan holde fri uden dårlig samvittighed. Inden Julie startede på gymnasiet, legede hun med tanken om at blive pædagog, psykolog eller lærer, men de tre år på STX fik sporet Julie ind på, at hun som anklager kunne komme til at arbejde for, at alle får en fair behandling. Og derfor...
Published 01/14/22
I denne episode skal du møde Jamil Mehdi, der er rigtig god til at få unge til at reflektere og hjælpe dem, der har det svært. Jamil møder tusindvis af unge, når han holder foredrag og dialogmøder på efterskoler og folkeskoler. Her deler han bl.a. sine tanker om, hvorfor han er blevet social iværksætter - og hvem der har hjulpet ham væk fra et kriminelt miljø. Nogle af de unge Jamil møder som ungecoach kommer fra hjem, hvor alting sejler, men han møder også unge som har det svært af en masse...
Published 01/14/22
Drømmen om at blive musiker har altid trukket mere i Simone end skolebøgerne, og hun har haft svært ved forene sit kreative væsen med tavleundervisning, skriftlige opgaver og eksamener. Derfor har hun ikke taget den lige vej gennem uddannelsessystemet. Simone startede på STX, men droppede ud i starten af 3.g og holdt et sabbatår. Året efter startede hun på HF, som viste sig at være det helt rigtige, fordi musikundervisningen var mere praktisk og udøvende og mindre teoretisk.
Published 01/14/22
Hvornår er det ok at springe fra en uddannelse? Og skal man absolut lægge planer og have styr på det hele i stedet for at afprøve muligheder, der opstår? I denne episode skal du møde fire unge, der deler deres personlige historier for at inspirere andre unge - og især dem som skal til at vælge ungdomsuddannelse. Nicklas, Anna, Kevin og Kathrine er i studiet med uddannelsesvejleder Karina Meinecke til en snak om deres tanker om uddannelse - og hvordan de fandt ud af, at det lige var det, de...
Published 01/14/22
Loke har været vidt omkring inden han blev optaget på psykologistudiet. Han har taget en EUX som VVS’er, han afbrød sit udvekslingsophold i USA, og han har spillet basketball på eliteplan. Fra at være en middelmådig elev i skolen, knækkede Loke pludselig koden til, hvordan han kunne blive bedre til at studere og lære det, han skulle. De gode råd deler han ud af her i podcasten. Loke er i studiet med Kira Gilling Hansen, der er projektleder for Ditbarnsfremtid.
Published 01/14/22
Pulsen og skuldrene skal ned, og så skal vi i gang med de mere dybsindige og filosofiske samtaler med vores børn, hvor der er fokus på det gode liv - og hvad der er vigtigt i livet. Lis Brok-Jørgensen fra Efterskolerne og lektor Rita Buhl fra Via University College er i studiet, fordi de ved, hvad der skal til, hvis snakken om uddannelse og fremtidsplaner skal være en god oplevelse for de unge. Der skal ikke så meget retning og mål på, når vi snakker uddannelse med vores børn. Vi skal også...
Published 01/14/22
Det kan være rigtig svært at vælge uddannelse, og hvornår ved man, om man har truffet det "rigtige" valg? For 17-årige Josephine var det et besøg på HTX, som blev afgørende for hendes valg. Lyt med når Josephine fortæller om sit uddannelsesvalg, og hvordan det er at gå på HTX. Hun kommer også ind på, hvordan hun jonglerer fritid, uddannelse og frivilligt arbejde i Horsens, hvor hun bor. Josephine er i studiet med Tim Nelson, der er tovholder for Uddannelse og Job ved Ungdomscenter Horsens.
Published 01/14/22
Kevin Kroløkkes vej til kokkefaget har ikke været snorlige. Han gennemførte med nød og næppe en HF, og i fem år gik han med en konstant følelse af, at han manglede at finde sin plads. Og det var ikke fordi, Kevin manglede ambitioner. Han var bare i tvivl om, hvordan de skulle forløses i et job. Kevin får snart sit svendebrev og har været i lære på Relæ, der er en økologisk Michelin Restaurant. Og siden juni har han også været høstansvarlig på restaurantens gård ”Farm of Ideas.”
Published 01/14/22
Hvordan bliver byggeriet grønt og bæredygtigt? Og er ungdomsuddannelserne gearet til at klæde de unge på til den grønne omstilling? I denne episode har vi inviteret Mads Okking fra Dansk Håndværk og tømrerlærling Gustav Frank i studiet, fordi de har en holdning til - og stor viden om bæredygtigt byggeri. Gustav er også uddannet naturvejleder og har en drøm om at kombinere sin passion for naturen med sit arbejde som tømrer. Og han vil gerne være med til at påvirke byggebranchen i en grøn og...
Published 01/14/22
Oscar er 20 år og fortæller i denne episode om, hvad der fik ham til at vælge en tømreruddannelse. Det var især det sociale, som bekymrede Oscar, da han var bange for at miste de venner, som valgte en anden uddannelsesvej. Heldigvis har det været nemt for Oscar at holde fast i de gamle venner, som også er gode til at invitere ham med til gymnasiefesterne. Oscar har sin mor med i studiet, da hun har taget aktiv del i Oscars uddannelsesrejse – og har flere gode råd til de unges forældre. Mor...
Published 01/14/22
Annas hjerte brænder for det bæredygtige, og hun mener, at byggebranchen og erhvervsskolerne har et kæmpe ansvar, når det handler om at uddanne unge, så de kan lære at bygge bæredygtigt og renovere i stedet for kun at bygge nyt. Anna er bygningskonstruktør-studerende og udlært møbelsnedker, men hun er startet et helt andet sted. Hun gik nemlig på gymnasiet og troede, at hun skulle være filmfotograf. Det sprang hun fra, fordi hun ikke var glad - og tog i stedet på højskole.
Published 01/14/22
Hvis du er forælder, vejleder eller underviser er det nu, du skal lytte med! I denne episode har vi nemlig inviteret lektor Rita Buhl fra Via University College og Lis Brok-Jørgensen fra Efterskolerne i studiet. Rita har bl.a. skrevet Forældreguiden og er en af forskerne bag Udsyn i udskolingen, og Lis rådgiver vejledere ude på efterskolerne og har derfor god føling med, hvad der optager de unge og forældrene. De taler om forskellen på vejleder- og forældreroller og kommer med forslag til,...
Published 01/14/22
Vi besøger den lille landsby Ebdrup på Djursland for at finde ud af, hvorfor der næsten aldrig er huse til salg i byen.
Published 01/11/22
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) og regionsdirektør Pernille Blach Hansen fortæller om Region Midtjyllands nye strategi for bæredygtige hospitaler, og den vigtige rolle regionens mere end 30.000 ansatte spiller i at gøre den til virkelighed.
Published 02/10/21
Der genereres enorme mængder plastaffald på hospitalerne. Så i 2016 indledte Region Midtjylland "materialestrømsprojektet" (i daglig tale: plastprojektet) på Aarhus Universitetshospital. Målet var, at plastaffald skulle ses som en ressource - noget der kunne skabes gennem værdikæde-samarbejde og nye forretningsmodeller. Men plast er jo ikke bare plast, og projektet skulle tage livtag med industrien ud fra en ny tankegang - og det var altså længe før klima kom på alles læber.
Published 09/06/20
Mere økologi, mere lokale råvarer, mindre madspild og mindre affald. Køkkenet på Regionshospitalet Randers er kendt for økologi. Men det er gået fra økologi til også at handle om madspil, plastikreduktion og mindre kød i retterne. Og hvordan sikrer man midt i det, at patienter får den helt rigtige næring? Kom med på besøg i køkkenet hos cheføkonoma Mona Carøe.
Published 09/06/20
Danmarks 3. coronasmittede er ansat på Aarhus Universitetshospital. Lægefaglig direktør Claus Thomsen og ledende overlæge Lars Østergaard fra Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital, og overlæge Anne Hempel-Jørgensen fra Styrelsen for Patientsikkerhed holdt sammen pressebriefing om sagen.
Published 02/29/20