Episodes
Hvordan inddrager man lyden af et sted i en komposition? Og hvornår er noget musik og ikke bare lyd? Dette og meget andet undersøger Jens Folmer Jepsen i samarbejde med musikerne Anna Jalving og Frederik Sakham, der også fortæller om deres arbejde med musikforeningen Aarhus Unge Tonekunstnere.
Published 06/10/20
Den moderne videnskab og teknologi har en stor magt over fødevareproduktionen. Jens Folmer Jepsen dykker ned i afkrogene af dette komplekse felt, med kyndig hjælp fra miljørådgiver Jesper Saxgreen og biolog Klaus Sall, der begge har stor erfaring med at undersøge, hvordan den modificerede fødevareproduktion særligt har alvorlige konsekvenser i verdens u-lande.
Published 06/09/20
Vin er ikke bare vin. Det kan være rødt, hvidt, boblende, orange osv. Men det kan også være mere eller mindre manipuleret. "Småt op!" har besøg af vinimportøren Emil Olander, der udelukkende arbejder med vine, som er skabt med mest muligt respekt for naturen, til en snak om myter og sandheder om naturvin.
Published 06/04/20
Småt op!-redaktionen er endnu engang rykket ud af deres vante rammer og befinder sig denne gang på Station K i Langå; et kulturelt knudepunkt i det Kronjyske. Her bliver Jens Folmer Jepsen kyndigt guidet igennem glæderne ved at få en laks på krogen af Lars Kielsgaard, der er tidligere formand for Langå Sportsfiskerforening.
Published 06/03/20
I denne anden del af historien om Niels Fredborgs gloværdige karriere, fortæller den tidligere banecykelrytter blandt andet om, hvordan han oplevede terrorhandlingen under OL i München 1972, ligesom vi hører, hvad der skete i Fredborgs liv efter han endegyldigt parkerede cyklen i garagen.
Published 06/02/20
Skal vi som moderne mennesker tøjle og kontrollere vores vrede? Eller kan det indimellem være gavnligt at give sig hen til vreden? Dette undersøger Jens Folmer Jepsen, når han taler med den norske forfatter til bogen "Raseri" Monica Isakstuen og professor i psykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen.
Published 05/28/20
Som den eneste danske atlet hjemtog Niels Fredborg en medalje af det ædleste metal, da han sejrede i 1000 m. på bane ved OL i München 1972. Småt op! har sat Fredborg i stævne der, hvor det hele startede - Aarhus Cyklebane - for at høre om hans enestående karriere som banerytter.
Published 05/27/20
Hvordan definerer man egentlig musik? Og hvordan adskiller musik sig fra "almindelige" lyde - hvis der overhovedet er en forskel? Det ved lektor i Musikvidenskab ved Aarhus Universitet Steen Kaargaard Nielsen en masse om, hvilket han gør os klogere på i dette afsnit af "Småt op!"
Published 05/26/20
At give en drikkedunk, et hjul eller læ for vinden kan synes som en lille handling - men uden denne hjælp vinder stjernene aldrig cykelløb. Den professionelle cykelrytter Christopher Juul-Jensen fortæller i dette afsnit af "Småt op!" om hjælperytterens funktion og den evigt levende drøm om selv at vinde cykelløb.
Published 05/21/20
På banen blev han kaldt "Angelface", og i perioden fra 1979 til 1989 spillede han over 400 førsteholdskampe for hjerteklubben AGF. I dette afsnit af "Småt op!" fortæller Bent Wachmann om sine to små mål, de store sejre og den professionelle fodbolds udvikling.
Published 05/20/20
Småt op-redaktionen introducerer en miniserie født ud af egen begrænsede viden om moderne politik: I en række programmer har vi inviteret nogle af landets skarpeste politiske hoveder i studiet for at gøre os alle klogere på området. I denne lektion fortæller professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith om, hvordan politiske beslutninger påvirker nationaløkonomien.
Published 05/19/20
Småt op-redaktionen introducerer en miniserie født ud af egen begrænsede viden om moderne politik: I en række programmer har vi inviteret nogle af landets skarpeste politiske hoveder i studiet for at gøre os alle klogere på området. I denne lektion fortæller professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet Mikkel Thorup om arbejdets rolle i et politisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Published 05/14/20
Hvad driver atleter til at indtage præstationsfremmende medikamenter? Og kan vi egentlig afkræve, at atleterne skal være rollemodeller for os andre? Disse spørgsmål søger Jens Folmer Jepsen svar på hos én af landets førende dopingeksperter; Ask Vest Christiansen, der er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, i dette afsnit af "Småt op!"
Published 05/13/20
Kan man udtrykke følelser igennem bronze? JA! - lyder det rungende fra skulptøren Liné Thordason, der i dette afsnit af "Småt op!" taler med Jens Folmer Jepsen om sine bronzeskulpturer.
Published 05/12/20
Sommerferieplanerne er uoverskuelige som aldrig før, og kontrollen er taget ud af vores egne hænder. Frygt ej! siger Jens Ole Aaris, tidligere direktør i Ruby Rejser, der i dette afsnit af "Småt op!" anbefaler Jens Folmer Jepsen - og alle andre danskere - at svinge benet over jernhesten for at spendere sommeren i det dejlige Danmark.
Published 05/07/20
Hvad kan kunsten bidrage med i en krisetid? Mening, fællesskab og et reflektionsrum er blot nogle af de ting, som Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, og Hanne G, tekstilkunstner, vil fremhæve. I dette afsnit af "Småt op!" fortæller de om deres kunstprojekt "Lighthope", der bliver skabt under Corona-krisen.
Published 05/06/20
Hvad kan vi bruge et 17-minutter langt nummer fra et 60'er ikon til? Det svarer de to Bob Dylan-elskere; Anne Marie Mai, professor ved SDU, og Bodil Skovgaard Nielsen, kulturjournalist hos Information, på i denne omgang af "Småt op!"
Published 05/05/20
Jens Folmer Jepsen taler med kokkene Lars Kyllesbech, Restaurant Mefisto, og René Mammen, Restaurant Substans, om de små ligheder og forskelle, der er mellem forskellige generationer af kokke.
Published 04/30/20
Småt op-redaktionen introducerer en miniserie født ud af egen begrænsede viden om moderne politik: I en række programmer har vi inviteret nogle af landets skarpeste politiske hoveder i studiet for at gøre os alle klogere på området. I denne lektion fortæller professor emeritus i Retorik ved Københavns Universitet Christian Kock om politikernes strategiske kommunikation, og hvad denne betyder for demokratiet og vælgerne.
Published 04/29/20
Kan man både jagte et cykelfelt i hælene og slynge pizzaer op i luften? Det kan fotograf og kok Jakob Kristian Sørensen, som i dette afsnit af Småt op! taler med Jens Folmer Jepsen om et liv drevet af passion.
Published 04/28/20
En udskydelse på et enkelt år lyder måske ikke af så meget, men for atleter kan det have afgørende betydning. Jens Folmer Jepsen taler med løber Maja Alm og atletiklandstræner Mikkel Larsen om, hvilke konsekvenser Corona-udskydelsen af OL i Tokyo har for deres hverdag.
Published 04/23/20
Hvad sker der med os mennesker, når vi ingenting laver? Det ved antropolgen Martin Demant Frederiksen en masse om, da han har lavet feltarbejde blandt en gruppe georgiske nihilister som en del af sin forskning i fænomenet "ingenting". Jens Folmer Jepsen taler i Småt op! med ingentingsantropologen om alt og intet.
Published 04/22/20
Den aarhusianske musiker Niklas Runges debutalbum udkom to dage efter, COVID-19 pandemien ramte Danmark. Jens Folmer Jepsen taler med den unge singer/songwriter om at være musiker i en krisetid og om at finde sin egen musikalske stemme.
Published 04/21/20
Hvordan kommunikerer man undervejs i en kamp med en atlet, der har pulsen oppe og nerverne uden på tøjet? Det fortæller Danmarks badmintonlandstræner Kenneth Jonassen os om i denne udgave af "Småt op!", hvor han også snakker med Jens Folmer Jepsen om rejsen fra at være en god badmintonspiller til at være én af verdens bedste trænere.
Published 04/16/20