Bibliotekets husfilosof Seier Peitersen joiner Jonas, Erik og Gustav til en diskussion om et begreb: relativisme, i sine forgreningen inden for videnskab, epistemologi, ontologi og etik. Vi er ikke helt enige. Skud ud til Kenneth Gergen og Bruno Latour, der er nogen af de eneste, der vedkender sig relativismen og ikke kun bruger den som anklage. Kontakt: facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

Forskeren Ernst Schraube har indkaldt til kamp: kritisk psykologi overfor den moderigtige aktør-netværksteori. Hvad sker der når to lige store krafter mødes? Kan førstepersonsperspektivet, en slags fænomenologisk opdatering af Descartes cogito, overvinde den flade ontologi? Kan teknologien vinde sig egen ret? Holzkamp eller Latour? Tyskland eller Frankrig? Tak til Cecilie for forslaget! Tekst: Schraube (2013). Musik: Alfred Egede Kristensen

Erik, Jonas og Gustav snakker videre om Bruno Latour og aktør-netværksteori. *Man bør virkelig lytte til del 1 først.* Vi diskuterer videnskabelige og psykologiske implikationer samt begrænsninger. Hvordan studerer man netværk, når alt er filtret sammen? Hvor fri er aktøren? Uendelig aspektuering og netværk? Networking eller "netarbejde" med "infrasprog" bliver en del af svaret. Kontakt: [email protected] el. facebook.com/studerendeibabel

Efter lytterforespørgsel tackler vi Bruno Latour, science and techonology studies (STS) og især perspektivet aktør-netværksteori (ANT). Der er videnssociologi, flad ontologi, opgør med dikotomier og posthumanisme på menuen! I del 1 fokuserer vi på at forstå begreberne om netværk og aktør (og aktant). Hvil i fred til Bruno! Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

Tesen vi kommer frem til er, at determinisme* ikke findes. Det sker via en diskussion af dynamisk systemteori, psykologi og videnskaben om adfærdsforandringer. Perspektivet vi snakker om er et ikke-mainstream og anderledes bud på naturvidenskabelig psykologi. Tjek afsnit 30 for en genopfrisker af systemteori. Nøgleord: attraktorlandskaber, systemteori, kompleksitet, determinisme, replikationskrisen, bayesiansk statistik, ikkelineære modeller, radikal naturvidenskab, ontologi, personlig...

Erik, Jonas og Gustav snakker videre om Hartmut Rosa og livet i acceleratiossamfundet. Man lever godt, hvis man har travlt, og man bliver straffet for at stå af. Det skaber en særlig identitet og subjektivitet. Vi er jo i psykologi. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel

Efter efterspørgsel drøfter vi sociologen Hartmut Rosa og hans idéer om accelerationssamfundet. Alt går hurtigere - eller hvad? FOMO, tilpasningstvang, to do-lister, sequencing (bl.a. angelsaksiske produktivitetstermer), kalender, oplevelsessamfundet, short-short, TV-kritik, lidt ånd fra Frankfurterskolen, tiden, oplevelsessamfundet, og andet på menuen. Og del 2 venter. Musik: Alfred Egede Kristensen

Nærlæsning og gennemgang af samtlige kapitler i Sigmund Freuds bog Kulturens Byrde fra 1930. Over tre timers ren samfundsanalyse fra den psykoanalytiske værktøjskasse. Du kender den måske som: - Kulturens Byrde - Das Unbehagen in der Kultur - Civilization and its discontents Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

Ifølge James Gibson ser bogstaveligt du talt handlemuligheder omkring dig, af Gibson kaldet affordances. En sti inviterer dine ben til at gå på den, en telefon til at ringe med den og et æble til at spise det. Hvad er de? Socialiseres de? Teori eller ontologi? Beklager notifikationerne, der afforder at gribe din telefon, og glædelig 1. maj! Kontakt: facebook.com/studerendeibabel Tekst: Kapitlet om affordances fra The Ecological Approach to Visual Perception af James Gibson. Musik:...

Vi har nået 50 afsnit! Faktisk ikke, kun 49, men det passer bedre til anledningen. Gustav og Erik har lært en masse siden den spæde start i 2021, og nu har vi fået Jonas med på vognen. Vi genbesøger derfor vores grundlæggende myte, novellen Biblioteket i Babel af Jorge Luis Borges. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

Ideologien har ingen historie, hævder Althusser, mens ideologierne omvendt altid er historiske. Mærkværdigt ikke? Udover at det lyder sejt betyder det, at vi, selv før vi er født, udråbes som et bestemt subjekt, en fri undersåt. Og ja, ift. interpellation er der er tale om en af de gode gamle altid-allerede! Tekst: se afsnit 47 Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

Ideologi-i-psykologi-snakken fortsætter med marxisten Louis Althusser (ham med interpellation) og hans ideologiske statsapparater. Og så runder vi også lige de klassiske termer fra Marx og Engels, base / overbygning, produktionsmidler / produktionsforhold og andet godt. Lyt til del 2 for mere ideologi og interpellation, hvor vores mangel på viden om politisk teori skinner mindre klart igennem! Læs klassikeren her: Althusser (1970). Ideologi og de ideologiske statsapparater. Kontakt:...

Liberale og socialistiske slagssange, politiske tænkere som Arendt, Berlin og Marx, Kirkegaard og Sartres værker, religiøse tekster og neurovidenskabelige undersøgelser af fri vilje handler alle om det: frihed. Elsker alle frihed? Næsten, ja. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

Eller ideologi som subjektvidenskabeligt grundkoncept med Lacan, Marx og Hegel. 2/3 af os kæmper med den slovenske filosof og samfundstænker Slavoj Zizeks forståelse af ideologi ud fra klassikeren Ideologiens sublime objekt. I kender ham måske fra YouTube med akimbo hotdogs. Det lacanianske grundlag ignoreres, til gengæld prøver vi at udlede hvilken rolle ideologi kan spille for psykologien. Kontakt: [email protected] og facebook.com/studerendeibabel Musik: Alfred Egede Kristensen

I disse juletidertider er der mange, der drømmer om varer, og fred være med det. Spøjst nok er logikken i Karl Marx vareanalyse og Sigmund Freuds drømmetydning næsten den samme. Og det har noget at gøre med festicher?!? Glædelig jul. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

Denne diskussion tager udgangspunkt i, at en evidensbaseret tilgang til terapi og andre interventioner er en udbredt og gavnlig udvikling. Som gode studerende er vi imidlertid kritiske over for dogmer af en enhver karakter. Afsnittet er en kritisk diskussion af næsten ubetingede plusord som evidens, evidensbaseret terapi og randomiserede kontrollerede studier (RCT). Både sygdommen (psykiske problemer) og pillen (terapi) er nemlig ikke blot sygdom og pille. Mavefornemmelsesterapi eller...

Foucault-kender, pæretærteconnoisseur, og vikar Jonas Caspersen joiner Babelsbiblioteket til en snak om humanioras mest citerede teoretiker og vidensarkæolog, Michel Foucault, gennem forordet til klassikeren ORDENE OG TINGENE. Selveste Jorge Luis Borges citeres i forordet, og det siger vi jo aldrig nej til her i Babelsbiblioteket. Det handler særligt om kategorisering og klassificering, begrebet episteme, historisk kontingens og det trascendentale. Lån Ordene og Tingene på biblioteket:...

Vi sover om dagen og er vågne om natten, siger Erich Fromm. Han er en sær figur, freudomarxistisk kapitalismekritiker ud af Frankfurterskolen og romantisk-humanistisk zen-buddhist på en og samme tid. Tænk med om hvorfor vi er så trætte, udkørte og udmattede. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen

Efter tre års sabbatår med rygsæk på fravalgte den dengang unge Thomas Habekost atomfysikken til fordel for psykologien. I dag er han professor i kognitiv neuropsykologi og indfører bl.a. studerende (herunder de to værter for nogle år siden) i kognitionspsykologiens og neuropsykologiens store verden på et af nogle frygtet, af nogle elsket tredje semester. Erik har talt med ham om hans disciplin kognitiv neurovidenskab, dens muligheder og begrænsninger, TVA-modellen, skak, fodbold, AI...

Åhhh nej, nu bliver det lige lovligt teoretisk igen. Men vent! Find ud af, hvorfor der er ingen praksisnærhed uden teori, ingen materialisme uden teori, ingen videnskab og ingen (for os) spændende uddannelse uden teori. Og hvordan kan vi overhovedet diskutere, om teori er vigtigt uden at bruge teori eller endda støvet, kedelig metateori? Det kommer vi nok ikke uden om. Hvorfor synes mange, at teori er så kedeligt? Hvorfor kan vi ikke bare lære om praksis og samle empiri? Fra individ til...

Denne uge bringer dig ind i Babelsbiblioteket, kære lytter, og denne gang er det med lektor på KU og psykoanalytiker Katrine Zeuthen, som Erik har interviewet. Zeuthen beskæftiger sig især med emner som seksualitet, kærlighed og seksuelle overgreb, og franskmanden Jean Laplanche er hendes favoritanalytiker. Spørgsmålene er store og små, det er nok bedre, at du bare lytter med, end at vi forklarer, hvad det handler om. Kontakt: [email protected]. 

Vi interviewer psykiater og filosof Thomas Fuchs! Fuchs er professor i psykiatri og filosofi ved Heidelberg Universitet, hvor han prøver at forstå psykiatriske lidelser ud fra kropsfænomenologi og på den måde holder faklen for en mere humanistisk og filosofisk informeret psykiatri. Vi snakker fænomenologisk filosofi, videnskabelige teorier og følelser, krop og psykopatologi, psykiatriens status i dag og hvordan det fænomenologiske perspektiv har inspireret konkrete terapeutiske praksisser...

Det er juletid, og det betyder, at det snart er bachelortid. Som bro mellem vores tredelte miniserie om kropsfænomenologi og bachelorsæsonen, diskuterer vi i dette afsnit den overordnede teoretiske ramme for en af vores bacheloropgaver, nemlig Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologi, som vi mange gange har omtalt, men sjældent har behandlet direkte. Vi snakker om, hvordan vi forstår Merleau-Pontys tilgang til perception, motorik og adfærd mm., hvordan dette perspektiv kan bidrage til...

Babelsbiblioteket er åbent på ny, kære lyttere, og sneen falder nærmest her en måned efter vores seneste afsnit. I dette afsnit kan du, evt. med en kop varm kakao under dynen, tænke med den tyske psykiater og fænomenolog Thomas Fuchs (samt kollegaen Sabine Koch) og deres ideer om sammenhængen mellem affekt, krop og bevægelse. Vi diskuterer, hvilke ideer om følelser/emotioner/affekter Fuchs gør op med, og hvordan hans teori kan bruges til at forstå og lindre lidelser som angst og depression....