Det er juletid, og det betyder, at det snart er bachelortid. Som bro mellem vores tredelte miniserie om kropsfænomenologi og bachelorsæsonen, diskuterer vi i dette afsnit den overordnede teoretiske ramme for en af vores bacheloropgaver, nemlig Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologi, som vi mange gange har omtalt, men sjældent har behandlet direkte. Vi snakker om, hvordan vi forstår Merleau-Pontys tilgang til perception, motorik og adfærd mm., hvordan dette perspektiv kan bidrage til...

Babelsbiblioteket er åbent på ny, kære lyttere, og sneen falder nærmest her en måned efter vores seneste afsnit. I dette afsnit kan du, evt. med en kop varm kakao under dynen, tænke med den tyske psykiater og fænomenolog Thomas Fuchs (samt kollegaen Sabine Koch) og deres ideer om sammenhængen mellem affekt, krop og bevægelse. Vi diskuterer, hvilke ideer om følelser/emotioner/affekter Fuchs gør op med, og hvordan hans teori kan bruges til at forstå og lindre lidelser som angst og depression....

Hvis man har lyttet til det første afsnit, ved man, at denne podcast tager udgangspunkt i en fortælling om et uendeligt bibliotek. Som to studerende står vi forvirrede midt i dette endeløse bibliotek af bøger, artikler, teorier og undersøgelser. MEN i dette afsnit vil vi prøve at finde vej. Og det vil vi gøre med hjælp fra Nakisa Sobhdam, som er informationsspecialist ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, altså kort sagt en af vores og alle andre SAMF-studerendes bibliotekarer...

Kategorier... kan ikke leve med dem, kan ikke leve uden dem. John Dewey skrev om filosofi, psykologi og pædagogik og retter i en klassisk tekst fra 1896 en hæftig kritik mod en ofte lavet opdeling i psykologien mellem stimulus og respons. Om det er gammel behaviorisme eller moderne kognitionspsykologi er der enormt mange, der opererer med stimulus og respons. Vi hjælper dig med at finde ud af om stimulus og respons er noget for dig gennem Deweys diskussion af refleksbuen. Kontakt:...

Måske en lidt tør titel - men ikke desto mindre forsøger vi i dette afsnit at samle op på de spørgsmål som vores snak med Engelsted i sidste afsnit. Igen handler en stor del af snakken om at finde ud af, hvad det overhovedet er vi laver som psykologistuderende (og forhåbentligt senere psykologer).  Vi taler bl.a. om, hvordan vi samlet set kan forstå, hvad psykologi er, hvordan og hvorvidt man kan anerkende radikalt forskellige psykologiske skoler uden at være relativistisk, og hvorfor...

I dette afsnit interviewer vi tidligere lektor og institutleder her på Institut for Psykologi Niels Engelsted. Niels har i mange år udforsket almenpsykologien og var en pioneer i den danske almenpsykologiske tradition. Et par af hans tekster er da heldigvis også på pensum.  Vi tager udgangspunkt i, hvad almenpsykologi er, men kommer vidt omkring til psykologiens historie og fremtid, Mammens matematiske genistreg, plantepsykologi, studenteroprøret, den nuværende konflikt på...

Det er systemets skyld. Alt er en del af systemet. Du gætter aldrig, hvordan Scott Kelso argumenterer for denne påstand ud fra stringent, formel logik og grundig inddragelse af empirisk materiale. Og wuhu! Studerende i Babelsbiblioteket har kørt i 30 afsnit. Det er da fedt nok at tænke på.  Kontakt: [email protected] Musik: Det Blå Rum

Eksistenssnakken fortsætter, og vi er så heldige at have nok optagelse til at have Jonas med i to afsnit. Vi runder kort Nietzsche og prøver at samle op på det hele, eksistensfilosofien og eksistenspsykologien. Sartre opsummerer som bekendt eksistentialismen som at eksistens går forud for essens, hvilket vi på overfladen forstår, indtil vi dykker lidt ned i begreberne og rammer forvirringens fortvivlelse! Kontakt: [email protected] Musik: Det Blå Rum

Eksistens! Vi drøfter i dette afsnit, at du er netop lige dér. Allieret med vores gode ven Jonas Caspersen tager vi udgangspunkt i en overblikstekst skrevet af en af de store eksistenspsykologer, Rollo May, der fremlægger de vigtige tanker fra de frygtindgydende eksistensfilosoffer, og hvordan eksistens egentligt har plads i psykologi. I første del af vores diskussion bliver vi især kastet ind i Martin Heidegger og Søren Kierkegaards begrebslabyrinter, som vi ved hjælp af May forsøger at...

Nyt arbejde, nyt land eller måske endda i den fjerne fremtid ny planet (se filmen Arrival). I mindre eller større grad kendetegner fremmedhed dem alle tre. På det landkort, du har, ved du ikke, hvor du selv er eller hvor andre er, og dermed aner du ikke, hvad du skal gøre. I dag læser vi den østrigske socialfænomenolog Alfred Schutz, der med kanoner som Husserl, James og Weber i baghånden, prøver at forstå, hvordan det er at være fremmed i en given sammenhæng.  Vi ved ikke, om vores...

Man skal jo have et job engang, og psykoterapi er den klassiske beskæftigelse for en psykolog. Erik og Gustav smager i dette afsnit på psykoterapiforskningen (i det omfang man nu kan på 1 time): hvornår, hvordan og hvorfor virker psykoterapi? På mystisk vis for nogle og naturligvsi af for andre tyder meget af forskningen på, at det betyder mindre, om man fokuserer på traumer eller tanker og mere om relationen mellem terapeut og klient, klientens forventninger til forløbet og lignende.  Vi...

Studerende i Babelsbiblioteket taler videre om den kritiske Klaus Holzkamps tanker om mennesket, dets samfund og dets hverdag. Vi kom i sidste afsnit ind på, hvordan vi hver især fører vores liv aktivt ved daglig livsførelse. Efter at have diskuteret idéer om hverdagens cyklicitet og det såkaldte egentlige liv, prøver vi at sammenfatte Holzkamps projekt med denne tekst.  Hør mer om forholdet mellem autonomi og determinisme, materialisme, politik og videnskab og alt muligt andet, som man kan...

Klaus Holzkamp sad i Berlin i 70'erne og var utilfreds med psykologien. Som grundlæggeren af den kritiske psykologiske skoledannelse tog Holzkamp afstand fra både den eksperimentelle psykologi og psykoanalysen. I stedet ville han og andre kritiske psykologer skabe en psykologi, der dels anskuede mennesket som et samfundsmæssigt væsen og dels var subjektvidenskabelig - kort og groft fortalt psykologi fra førstepersonsperspektivet.  Vi tager udgangspunkt i teksten "Daglig livsførelse som...

bevidsthedstrøm om tænkning fra mit og dit levende standpunkt med Kierkegaard, Nietzsche, James og Merleau-Ponty som helte.  Kontakt: [email protected] Musik: Det Blå Rum

Du har lige købt et HappyLifeHome™, der er et fuldautomatisk hus, som kan gøre dine sure pligter og opfylde dine og din families behov. Tænk robotstøvstuger bare hvis det var hele huset,. Selv børneværelset er helt fantastisk moderne. Det kan nemlig næsten gøre børns fantasier til virkelighed. Men hvad så hvis du som forælder finder en gold og hed afrikansk savanne med drabelige løver og blodige genstande i børnværelset?  I dette afsnit snakker vi om "The Veldt", der er en science fiction...

Den store psykoanalytiske finale! Sidste del af vores afsnit af Kulturens Byrde omhandler især, hvordan kulturen eller civilisationen på nogle punkter udvikler sig som et enkelt menneske.  Vi forholder os til, hvad vi alt i alt har fået ud af at læse bogen vedrørende menneskets samliv med hinanden, hvornår vi hver især oplever frustration med Freud og hvad dette kulturelt psykoanalytiske arbejde minder om. Her drøfter vi bl.a. samtidstænkere som Nietzsche og senere teoribygninger som...

I Babelsbiblioteket fortsætter vi med Freuds kulturanalyser i tredje og næstsidste del af vores serie om Kulturens Byrde. Kapitel 6 og 7 drejer sig mere indgående om dødsdriften og dannelsen af overjeget - kulturens måde at begrænse den enkelte persons trang til egennydelse og destruktion. Det tillader nemlig ifølge Freud, bl.a. at vi mennesker kan leve sammen i samfund. Dog medfører overjeget også en uundgåelig skyldfølelse og dårlig samvittighed for den enkelte. Livet er bare svært. Og vi...

Babelsbiblioteket er tilbage fra sin sommerferie! Og vi går direkte tilbage til Freuds bog Kulturens Byrde - denne gang kapitel 4 og 5. Hvis man ikke har fanget del 1, gør det lytningen nemmere at høre den først, så man kan forstå konteksten for kapitlerne.  Efter at have undersøgt religiøse følelser, menneskets lidelsesfulde tilværelse og hvordan kulturen undertrykker individet, zoomer Freud nu ind på, hvordan kulturen kan have udviklet sig i urtiden.  I denne proces introduceres...

Erik og Gustav diskuterer de første tre kapitler af Freuds bog Kulturens byrde fra 1930. Senere i sit liv var Freud optaget af mere samfundsmæssige og filosofiske problemer, og Kulturens byrde er et eksempel på dette. Bogen starter ud med en anekdote om den 'oceaniske følelse', der beskrives af Freuds ven som en spirituel følelse af at hænge sammen med altet, fællesskabet eller måske universet. Hvordan kan psykoanalysen takle en kompleks oplevelse som denne? Og hvordan er sammenhængen mellem...

Anders Essom-Stenz er ph.d.-studerende ved Center for fænomenologisk psykologi og æstetik på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. I sit projekt undersøger han med fænomenologi, hvordan menneskets forestillingsevne hænger sammen med æstetiske oplevelser med billedkunst.  I interviewet bevæger vi os fra at tale om Husserls filosofiske fænomenologi med centrale begreber som intentionalitet eller noema og noesis til at drøfte fænomenologisk psykologi, hvor man bruger de...

Erik og Gustav diskuterer kapitlet 'Filosoffernes fordomme' fra Friedrich Nietzsches bog Hinsides Godt og Ondt fra 1886. Som Nietzsche selv skriver i forordet til bogen, var perioden omkring den sidste halvdel af det 19. århundrede en periode med en stor åndelig spænding - tænkere som ham selv Kierkegaard, Marx og Freud udarbejder deres idéer og psykologien som videnskab bliver for første gang en del af et universitet.  Hvad gør Nietzsche så i dette første kapitel af Hinsides Godt og Ondt?...

Det her afsnit går ud til nørderne. Det omhandler Simo Køppes (professor i videnskabteori ved psykologi på KU) artikel 'En moderat eklekticisme', hvor Køppe prøver at udfolde, hvorfor eklekticisme også kan være gavnligt, hvis det bruges reflekteret. Eklekticisme henviser til en tilgang til videnskab, hvor man blander flere ofte ret forskellige teorier. Eklekticisme bruges ofte som et negativt ladet ord, om når uforenelige teorier hovedløst bruges sammen.  I løbet af episoden kommer vi også...

"Tlön, Uqbar, Orbis Tertius" er en magisk og filosofisk novelle fra 1940 skrevet af argentineren Jorge Luis Borges, som også har skrevet Biblioteket i Babel. I denne korte fortælling udforsker Borges en labyrint af mærkværdige idéer og udforsker på en samtidig fortryllende og leksikonagtig måde grænserne af det, vi kan forestille os som mennesker samt temaer som fiktion, uendelighed og tid-og-rum. I afsnittet kæmper vi med spørgsmål som: hvordan kan man forestille sig en verden uden rum?...

Psykologen Lev Vygotsky er blevet kaldt for psykologiens Mozart, og i dette afsnit kaster vi os ud i e af hans vigtige biddrag til udviklingspsykologien - netop Vygotskys idéer børns leg. Som en af de store figurer i den kulturhistoriske skole med oprindelse i tyvernes Sovjetunionen har Vygotsky et særlig fokus på samfundet og kulturens enorme relevans for psykens udvikling.  Vi fokuserer på en teksten "Legen og dens rolle i den psykiske udvikling", hvor Vygotsky prøver at besvare to...

I tolvte afsnit vender vi endnu engang blikket imod forholdet mellem kultur og psyke - denne gang i interviewform med en forsker.  Séamus A. Power er adjunkt i socialpsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og arbejder i krydsfeltet mellem psykologi, sociologi og antropologi. Vi havde en fascinerende snak med ham om kulturel psykologi, økonomisk krise og ulighed samt kulturpsykologiske problematikker i moderne multikulturelle samfund. Mange tak til Power for at ville...