Episodes
Anden del af samtalen med Frederik Bille Brahe, manden bag Atelier September og Apollo Bar. I dette afsnit fortæller han, hvad det var, som i 2013 fik ham til at åbne Atelier September, samt om den personlige udvikling han har været igennem, og som har givet ham mod på at omdanne Apollo Bar til en egentlig restaurant med gastronomiske ambitioner.
Published 05/17/24
Frederik Bille Brahe opfattes nok mere som en modefigur end en kokkeprofil, men grundlæggende er han en grundigt uddannet kok efter den klassiske model med fire års ret hård læretid, som skræmte ham væk fra faget.
Han blev i stedet DJ og musikproducer, men efter nogen tid blev han træt af festen, og vendte hjem til køkkenet med skabelsen af den banebrydende morgenmadscafé Atelier September. Den er nu en succesfuld minikæde med tre adresser, ligesom han driver caféen på Statens Museum for...
Published 05/10/24
Under middagen med TV2 korrespondent Eva Ravnbøl, fandt jeg ud af, hvor mange regler for italiensk takt og tone jeg har brudt gennem tiden. Det foregår på den 500 årige restaurant La Campania, som Eva Ravnbøl her besøger for første gang, på trods af at hun har boet 30 år i Rom.
Published 05/03/24
I 1990’erne blev Torben Olsen kendt som cafékongen, da han ejede caféerne Sommersko, Dan Turell og Victor. Siden blev det til meget mere end caféer, nemlig Sovino, som driver ca. 20 spisesteder i det indre København. Han er en af de mest succesrige restauratører på sit område, har i årtier har haft fingeren på pulsen og medvirket til at skabe en række trends. Lige nu er han f.eks. aktuel med åbningen af lavpris-bistroen Le Petit Rouge, hvilket han fortæller om over en frokost på Café Victor,...
Published 04/19/24
I 10’erne satte Mikkel Bjergsø dagsordenen for den internationale craft beer verden, nu sælger han wienerschnitzler i Tivoli. Han grundlagde ølvirksomheden Mikkeller for 21 år siden, og den voksede til en koncern med ejerskab i 45 barer og restauranter verden over og i 2019 nåede omsætningen 293 mio. kr. Opmuntret af succesen besluttede Mikkel Bjergsø sig i 2020 for at træde et skridt tilbage, og overlod chefstolen til en ny leder, som snart fik hænderne fulde. Samme år blev Mikkeller nemlig...
Published 04/12/24
Torben Klitbo grundlagde Cofoco ene mand i 2003. 13 år senere var det en kæde med 800 ansatte, og for mange mellemledere til at han syntes det var sjovt længere. Så Klitbo solgte sin andel til partnerne for et “pænt tocifret millionbeløb,” som er det nærmeste han vil specificere salgsprisen. To år senere da konkurrenceklausulen var udløbet, åbnede han igen en restaurant og det blev til en ny kæde. Hans seneste nyåbning er Restaurant Bouillon, som har rystet branchen med uhørt lave priser...
Published 04/05/24
Mikael Andreasen var blikkenslager, indtil han begyndte at røge laks. Nu står han bag et mikrorøgeri på Samsø, som leverer noget af Danmarks fineste røgede laks. Hans råvarer leveres fra et bæredygtigt opdræt på Færøerne og røges nænsomt i dagevis med savsmuld fra lokale kirsebærtræer, hvilket giver en nærmest marcipanagtig duft.
Published 06/07/21
I et forhenværende leverpostejbageri på seks kvadratmeter i en gammel landsbybrugs ligger Jyllands måske mest spændende surdejsbageri. Det er Beanster Baker, som består af Benjamin Wolthers, en røremaskine og en lille ovn. Selvom bageriet ikke er så berømt som de københavnske stjernebagerier Hart, Juno eller Lille, så bager Beanster Baker lige så fremragende surdejsbrød.
Published 05/06/21
Rasmus Oubæks karriere begyndte, da han sammen med sin bror åbnede en gourmetrestaurant i Sønderjylland. Restauranten lavede skøn mad, men blev en økonomisk fiasko. Det ærgrede ham så meget, at han holdt op med at lave mad og i stedet blev stilladsarbejder. Men køkkenet trak alligevel, så han endte i København, åbnede igen en restaurant og fik den Michelinstjerne, han drømte om – men ikke de gæster, han havde brug for.
Derfor droppede han gourmetstilen og lavede stedet om til en bistro, som...
Published 02/19/21
Paul Cunningham er en af Danmarks mest kendte og højest profilerede gourmetkokke. På Henne Kirkeby Kro har han to stjerner i Michelinguiden, og som kok er han synonym med luksuriøs velsmag af højeste klasse. Men nu prøver Paul Cunningham kræfter med fastfooduniverset, når han i januar 2021 lancerer en burger hos McDonald's.
Published 01/19/21
I denne korte, vinnørdede særudgave af Til bords med Ole Troelsø, giver sommelier Simon Olesen sit bud på de vine, der er bedst til den fede julemad med and og flæskesteg. Glem alt om Amarone, Bordeaux og andet tungt, lyder rådet fra Simon Olesen fra Restaurant Møntergade.
Published 12/21/20
Morten Kirk Johansen står bag den unikke Restaurant Lyst i Olafur Eliassons bygningsmæssige kunstværk, Vejles Fjordenhus.
Inden den højgastronomiske restaurant åbnede, havde Morten i årevis trænet med bl.a. smørrebrød på Restaurant Remouladen. Han er hverken kok eller tjener, men grafisk designer, og han går til restauratørrollen på en usædvanlig facon.
Hør Morten Kirk fortælle sin historie over et fad smørrebrød.
Published 12/20/20
Frontfigurerne fra Palægade, den københavnske restaurant, der for nylig brændte og siden gik konkurs, står nu klar med et nyt spisested.
Ole Troelsø har besøgt den nye Restaurant Møntergade, som Rasmus Amdi, Simon Olesen og Karina Pedersen åbner 8. juni. Troelsø var der inden nyheden blev offentliggjort den 5. maj, og havde selv taget frokost med for at blive den første, der spiste frokost på Restaurant Møntergade.
I dette afsnit fortæller Rasmus Amdi og Simon Olesen, hvad der førte til...
Published 06/04/20
Ole Troelsøs forventninger var naturligvis tårnhøje, da han mødte op i Nomas vinbar for at smage den verdensberømte restaurants bud på en af verdens mest populære slags fastfood; burgeren.
Published 05/22/20
De har prøvet at være de unge talenter, de hotteste stjernekokke, at have Michelinstjerner og blive håbløst umoderne. De har været på fallittens rand flere gange, og selv om de snart er pensionsmodne, knokler de som aldrig før.
I dette afsnit møder Ole Troelsø det gastronomiske makkerpar Lisbeth og Bo Jacobsen, som gennem 30 år har drevet Restaurationen. De fortæller om baggrunden og motivationen for deres arbejde, og hvordan man laver fremragende bacon.
Published 05/13/20
Copenhagen Distillery står bag den første whisky destilleret i København, og ikke nok med det, så laver de også en whisky på den oldgamle danske kornart emmer. Destilleriet blev grundlagt for seks år siden af juristen Henrik Brinks, som også er manden, der ved, hvordan man får en whisky til at smage lidt af røget sild.
Tag med Ole Troelsø ud og besøg det københavnske destilleri, og hør Henrik Brinks fortælle alt - næsten alt - om hvordan whiskyen bliver til, og hvad det er der gør den...
Published 05/11/20
Vinhandlerne mistede fra den ene dag til den anden salget af dyre vine til restauranter, da coronakrisen lukkede så godt som hele branchen ned. Det fik nogle vinhandlere til at sætte priserne ned på en række dyre vine. Her kan du høre, hvordan Ole Troelsø og restaurantchef Jan Restorff fra Søllerød Kro oplever en række vine i prisklassen 500-1500 kr.
Published 04/27/20
Hvis du er kok, kender du Jens Peter Kolbeck. Det samme gælder, hvis du går op i højgastronomi. Men uden for disse kredse er han en af Danmarks mest oversete topkokke. Det skyldes nok, at han er født i 1947 og karrieren derfor toppede i en tid, hvor danskerne ikke interesserede sig særlig meget for højgastronomi.
Og netop højgastronomi kan Jens Peter Kolbeck lære de fleste af os meget om. Derfor udgav han i fjor en selvbiografisk kogebog, De kalder ham Sølvræven, som netop har vundet sølv ved...
Published 04/11/20
Med en lille hårknold på toppen af hovedet ligner Mads Battefeld en japansk sumobryder i miniudgave, men ikke en japansk kok, fordi de er som regel helt glatragede. Det fortæller Mads Battefeld i dette afsnit, som indeholder overraskende oplysninger om, hvordan sushifisk skal behandles.
Published 03/27/20
Bordet står stadig på Noma i anden del af gastronomiredaktør Ole Troelsøs samtale med stjernekokken René Redzepi. Hvad skal der til for, at Danmark stadig kan udvikle sig gastronomisk? Hvordan talentudvikler man i et f*g, hvor der er færre og færre, der søger ind på kokkeuddannelsen? Og sidst, men ikke mindst: Af alle Redzepis projekter og forretninger, hvad er han allermest stolt af?
"På trods af, at jeg i mange år har været en kulinarisk, åndssvag kokkeleder, så er jeg virkelig glad for, at...
Published 01/10/20
Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.
Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen...
Published 12/06/19