3900 Nuuk 22:24 - Jens 2015-12-22
Listen now
Description
Jens er Nuuks yndlingstrommeslager. Han spiller blandt andet med New Orleans bandet, Malenes fodvarmere og i husbandet i det ugentlige TV-talkshow Piggappaat. Jens er lige flyttet ind i en ny lejlighed i myggedalen, som er i Nuuks gamle bydel. Her kan man se ud over fjorden og høre pukkelhvalernes blåst. Hvert efterår plukker Jens sortebær i Paradisdalen; et smukt område der ligger hvor Nuuks veje stopper og den storslåede grønlandske natur starter. Her er der rislende kilder, ravne i flokke og en helt utrolig udsigt til fjeldet Sermitsiaq, som er Nuuks vartegn. Vært: Niviaq Korneliussen. Medvirkende: Jens Nielsen. Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen og Mikkel Rønnau. (Sendes også 18.40).
More Episodes
Nuuks befolkning er sammensat. Folk der oprindeligt kommer fra vidt forskellige steder bor lige ved siden af hinanden og selvom folk har helt forskellig indkomst, køber de alligevel ind i den samme Brugseni. Det er ikke altid helt uproblematisk når folk lever tæt, men ikke på samme vilkår. Men i...
Published 12/24/15
Når man bor på en ø med et areal på 2 millioner kvadratkilometer, men med kun 56.000 levende mennesker bosiddende dér, kan man ikke lade være med at tro på, at der er mere mellem himmel og jord. For i Grønland er der rigeligt med plads, også til ånder, selvom de af og til fylder meget. I dag...
Published 12/23/15
Der er ikke mange franskmænd i Grønland, og det franske køkken er ikke det bedst repræsenterede på verdens største ø. Og dog finder man i Nuuk lige netop kombinationen af de to: François, den franske kok. De fleste voksne ved hvem han er - også selvom de ikke lige kan huske hans navn, eller...
Published 12/21/15