Atleter uden filter - Louise Burgaard / Thijs Nijhuis
Listen now
Description
Forestil dig, at du er maratonløber og kvalificeret til OL i Tokyo. Du løber omkring 200 km. om ugen, men du tjener nærmest ikke en krone på din sport. Du læser samtidig medicin, og du lever af din SU. Du skal selv ud og finde sponsorer, så du kan betale dine træningslejre i udlandet. Du elsker at løbe så meget, at du får kringlet hverdagen, så budgettet går i 0. Det her er Thijs Nijhuis liv, og ved du hvad? Han tager det hele med en beundringsværdig oprejst pande, fordi hans kærlighed til sporten er så stor. Derudover taler Thijs og jeg også om forholdet til mad. Thijs fortæller, hvorfor han ikke tænker over sin vægt, og hvordan han i øvrigt har et meget afslappet forhold til, hvad han spiser. Til sidst kniber jeg en tåre, da Thijs beretter om de sidste 7 km. af dét maraton, hvor han kvalificerede sig til OL. Dette afsnit er et kæmpe lyt værd! Link til og titler på videnskabelig litteratur, der underbygger de ting, vi taler om i forhold til mad: IOC consensus statement on relative energy deficiency in sport (RED-S): 2018 update: https://bit.ly/3bZNOdz Melin 2015: Low-energy density and high fiber intake are dietary concerns in female endurance athletes Burke et al. 2019: International Association of Athletics Federations Consensus Statement 2019: Nutrition for Athletics
More Episodes
I denne episode giver topdommer Mads Hansen dig et unikt indblik i den ellers ret lukkede dommerverden. Insiderviden, løn, politik, samarbejde, ledelse og meget mere bliver drøftet. Jeg leger djævelens advokat over for Mads, der svarer på de spørgsmål, som I stillede ham, da jeg lavede...
Published 05/20/22
Da jeg lavede en spørgerunde på Instagram, spurgte jeg jer lyttere om, hvad I syntes kunne være interessant at høre om i podcasten. En lytter skrev, at vedkommende gerne ville høre historien om en atlet, der har skiftet spor og lavet et "u-turn" i sin karriere. Den historie får I nu!  Emilie...
Published 04/15/22