IBOS har besøgt bestyrelsesmedlem, Gustav Kallan, i hans nye kollektiv og taget en snak om hvilke udfordringer synsverdenen står over for og posten som bestyrelsesmedlem. Det er en solskinsdag i august. Jeg er netop nået frem til at stor rød murstensbygning. Blåmejsegården, står der. I dag skal jeg besøge 27-årige Gustav Kallan. Gustav Kallan giver mig en rundvisning i sin lejlighed, der snart bliver forvandlet til et kollektiv, når yderligere tre beboere flytter ind. Og så sætter vi os i fællesrummet og tager en snak. Her er en lille samgsprøve på, hvad han fortæller om i podcasten. Gustav Kallan er født med et synshandicap og studerer til dagligt på Roskilde Universitet, hvor han er ved at lave sit speciale. Udover det sidder han i ledelsen i Dansk Blindesamfund Ungdom og det er herigennem, han har fået sin bestyrelsespost hos IBOS: - Der er rigtig mange, der gerne vil høre, hvad de unge synshandicappede har at sige, men som måske ikke har viden om, hvad de unge går og tænker og har behov for, så det vil DBSU gerne hjælpe med at bidrage til, siger Gustav Kallan, og han mener netop det er en styrke, han er ung: - Jeg mener en bestyrelse er stærkest, hvis der er en spredning og diversitet i sammensætningen af bestyrelsen. Og jeg er den eneste, der repræsenterer de unge. Det er helt tydeligt for mig, at de unge ikke er blevet hørt i mange år. Der er en gammel viden om, hvad det er, de unge har behov for og hvordan de agerer. Så derfor er de unges stemme rigtig vigtig. Det er en kæmpe styrke, jeg er ung.