Med nye skibe, flyvemaskiner, lastvogne og tanks ændrede olien Første Verdenskrig og alle krige siden. Men det omvendte er måske endnu vigtigere: Krigen ændrede også olien. Serien Børn af Solen er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Kilder: Nils Arne Sørensen, professor, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet. Bøger: ’The Prize’ af Daniel Yergin, Simon & Schuster 1991. ’A Pipeline Runs Through...

Markerne bader ikke kun i solens energi, men også i oliens og gassens. For godt 100 år siden fik landbruget tilført et ordentligt skud ny energi, da kunstgødningen blev opfundet. Det sikrede milliarder af mennesker livet og førte til, at vores mad i dag delvist er lavet af olie. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Ernst Homburg, professor emeritus i videnskabs- og teknologihistorie, Maastricht...

I bilindustriens spæde ungdom stod det komplet åbent, om fremtiden skulle tilhøre elbilerne eller benzinslugerne. At det endte, som det gjorde, handlede måske mindre om teknologisk overlegenhed, som om sult efter eventyr. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her Kilder i dette afsnit: Gijs Mom, lektor, Eindhovens Teknologiske Universitet. Lars K. Christensen, seniorforsker, Romu. Dave Marchioni, bil- og industrikurator, Detroit Historical Museum. Torkil...

Hvad der begyndte som lidt ravmagi og et fancy partytrick, er i dag en af civilisationens bærende søjler. Her er historien om den lange og underholdende vej til vores elektriske hverdag. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Paul Israel, direktør, Thomas A. Edison Papers, Rutgers University. Torkil Adsersen, Museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum. Bøger: ’Edison – a life of invention’ af Paul Israel, John Wiley and Sons,...

Folk himlede med øjnene, da en sortklædt, falsk oberst begyndte at bore efter olie i Pennsylvania. Dengang blev olie mest kendt som mirakelkur mod alt. I dag forbruger vi mere end 100 millioner tønder dagligt. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Brian C. Black, professor i miljøhistorie, PennState University. Michael Knecht, direktør, Drake Well Museum and Park. Sarah Goodman, underviser, Drake Well...

Igennem hele sin historie har mennesket brugt voldsomme mængder energi på at skaffe sig lys. Længe inden elpæren førte vores trang til kunstig belysning os ud på livstruende hvaljagter og ind i en tidlig symbiose med de fossile brændstoffer. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Hanne Thomsen, historiker og tidl. leder af GASmuseet, nu leder af Museum Give. Sissel Bjerrum Fossat, historiker og inspektør, Odense...

Energien er tæt vævet sammen med en ret ny skikkelse i historien: arbejderen. 1800-tallets fabrikker bød på forhold så elendige, at det chokerede samtiden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør, Arbejdermuseet. Tim Slumstrup Aunkilde, biologisk antropolog og arkæolog, Københavns Museum. Jamie Farrington, historiker, Manchester University. Bertel Nygaard, lektor i historie,...

Med dampskibet fejede mennesket naturen til side. Verdenshandlen eksploderede, menneskemasser blev mobile, og kul blev pludselig til geopolitik. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Morten Tinning, museumsinspektør, M/S Museet for Søfart Bøger: ’Children of the Sun’ af Alfred W Crosby, W.W. Norton & Co, 2006. Artikler: ’Introduction to the World of Shipping’ af David M. Williams i ’The World of Shipping’,...

Damp og kul satte fut under fabrikkerne, og på et tidspunkt lykkedes det at placere en dampmaskine på hjul. Toget ændrede tid og rum, men med den høje fart fulgte nye farer. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Michael Bailey, toghistoriker. Bøger: Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Schuster Paperbacks, 2019. Poul Duedahl: ’Gudhjemtid’, Aarhus Universitetsforlag, 2017. Helge Kragh og Kristian Hvidtfeldt...

Alt fra den mindste padde til den største galakse er underlagt termodynamikkens love. De dikterer livet og fører mod altings død. Historien om, hvordan vi opdagede lovene, begynder med en syg besætning på Det Indiske Ocean. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet   Kilder til dette afsnit: Interview: Helge Kragh, professor emeritus, Niels Bohr Institutet, Københavns...

Den industrielle revolution var ikke bare en skæbnehændelse i menneskets historie og et springbræt til den moderne verden – det var et planetarisk vendepunkt, som slog portene op til en varmere verden. Og det hele begyndte med vores begær efter tøj. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet   Kilder til dette afsnit: Interview: Joe Morris, guide og tidligere minearbejder. Maxine...

Hvorfor stak Vesten med England i spidsen pludselig af fra resten af verden i en hidtil uset eksplosion af vækst? En vigtig del af svaret handler om energi. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet Kilder til dette afsnit: Kenneth Pomeranz, professor, University of Chicago Bøger: 'The Great Divergence' af Kenneth Pomeranz, Princeton University Press, 2000.  Artikler: 'Malthus bekymrede sig om...

Med en ny type skib kortsluttede europæerne verdenshandlen, syede kontinenterne sammen og formede verden i sit billede. For millioner af mennesker var det dog ingen ny begyndelse, men enden   Kilder: Interview: Benjamin Asmussen, museumsinspektør, M/S Museet for Søfart. Bøger: ’Ekspeditionen til Asien’ af Benjamin Asmussen. ’Silkevejene’ af Peter Frankopan. ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’ af Helge Kragh m.fl. Artikler: »Earth system impacts of the European arrival and Great...

Borgene blev knust, ridderne sendt til metalskrot og fyrsterne mistede grebet, da krudtet kom til Europa. Men for statsmagten var den nye energi helt kanon. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her. Kilder til dette afsnit: Interview: Poul Grinder-Hansen, seniorforsker, Nationalmuseet. Peter Hald, sikkerhedsleder ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Jan Buchwald,...

Jordens kul er resterne af mægtige træer, der beherskede kloden længe før mennesket. Og som de allerførste fandt kineserne ud af at stikke ild på fortidens landskaber og bruge det jernproduktionen. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Jørgen Delman, professor emeritus, Institut for Tværkultiurelle og Regionale Studier, Københavns Universitet....

Stabilt og ubesværet løber vandet fra højderne mod havet. Da mennesket fandt på at stikke et møllehjul i strømmen og høste vandets kraft, førte det til rigdom, magtkampe og mølletvang. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Lise Andersen, tidl. museumsdirektør. Kim Esmark, lektor, Roskilde Universitet. Bjørn Poulsen, professor, Aarhus...

Sejlet forvandlede landmænd til søfolk og forandrede hele verden. Men sådan en højteknologisk kraftpræstation er djævelsk krævende at væve. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Vibeke Bischoff, skibsrekonstruktør, ph.d. Vikingeskibsmuseet. Peter Pentz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Ulla Mannering, forskningsprofessor,...

Efter en heftig ungdomsflirt med bronzen fik mennesket øje for jern. Og selv om det gennem historien ofte er blevet brugt til at dræbe, kan vi ikke leve uden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Mads Kähler Holst, arkæolog og direktør, Moesgaard Museum. Henriette Syrach Lyngstrøm, lektor, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet....

I Romerriget tappede man energi fra et væld af kilder, men mere end noget andet udnyttede man muskelkraft fra slavegjorte mennesker: De blev set som ’talende redskaber’, der kunne tjene som landbrugsmaskiner eller elektriske apparater. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Tønnes Bekker-Nielsen. Bøger: ’Slaver i Romerriget’ af Jesper...

Vores evne til at skabe energi gennem landbrug førte til så meget ophobning af mad, at vi måtte tænke nyt for at holde styr på det hele. Så en af historiens bedste ideer opstod: Man opfandt skriften. Og så eksploderede bureaukratiet. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Margarete van Ess, leder af den orientalske afdeling ved det tyske institut...

Overgangen til landbrug var verdens langsomste revolution – og hvorfor det skete et kæmpe mysterium. Vi er taget til Tyrkiet for at besøge resterne af en mystisk by, hvor folk gik ind gennem tagene.   Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Ian Hodder, professor i arkæologi, Koc Universitet, Istanbul. Numan Arslan, arkæolog, Konya Museum. Tobias...

Jæger-samleren var en ingeniør, en økonoma – og en blærerøv. Faktisk var fortidsmennesket de fleste nutidsmennesker overlegent, når det kom til at høste energi fra omgivelserne. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Mikkel Sørensen, eksperimentel arkæolog, Københavns Universitet. Felix Riede, professor i arkæologi, Aarhus Universitet. Rune Iversen, lektor i arkæologi, Københavns Universitet. Bøger: David Graeber og...

Få skridt i menneskehedens historie er så skelsættende, som da vi lærte at mestre ilden. Da vi bragte den vilde energikilde under vores kontrol, ændrede det ikke bare vores farlighed og sikrede os verdensherredømmet – det omformede vores kroppe Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Felix Riede, professor i arkæologi, Aarhus Universitet. Ivo...

Overalt på vores stenklode står planter, som rækker deres blade op mod solen, spiser lyset, fængsler det – og gør alt andet liv muligt. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder: Niels-Ulrik Frigaard, mikrobiolog, Københavns Universitet. Dorthe Ravnsbæk, professor i materialekemi, Aarhus Universitet. Louise Isager Ahl, botanisk forsker ved Statens Naturhistoriske...

Hver af vores celler bygger millioner af energimolekyler i sekundet og bruger dem straks igen for at holde os i live. Måden kroppen udvinder energi på rummer måske nøglen til at forstå selve livets opståen for milliarder af år siden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette kapitel: Interview: Tobias Wang, professor, Institut for biologi – zoofysiologi,...