Iført og orange hjelm og omgivet af ingeniører præsenterede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i efteråret 2020 regeringens historisk ambitiøse grønne forskningsstrategi i en video på ministeriets hjemmeside.  »Vi har forskere, der er gode til det, vi har erhvervsliv, der er klar. Nu skal vi også politisk skabe nogle rammer,« sagde hun.  Som en del af forskningsstrategien bliver der afsat 2,7 millioner kroner til grøn forskning og innovation, bare i 2021. En del af pengene fordeles på de fire missioner CO2-fangst og -lagrin, grønne brændstoffer, klima- og miljøvenligt landbrug og cirkulær økonomi.  Men spørgsmålet er, hvad man får for det store beløb – kommer de mange forskningskroner i sidste ende til at gøre en forskel for klimaet? Ikke nødvendigvis, for der mangler en klar køreplan for, hvordan forskningskronerne konkret skal bidrage til drivhusgasreduktationer, mener Jeppe Wohlert, som er programleder i Tænketanken DEA. I en ny rapport giver han sit bud på, hvordan de grønne forskningsmilliarder bedst bruges i den grønne omstilling.  Hør Jeppe Wohlers fortælle om konklusionerne i ugens afsnit af klimapodcasten, hvor han bl.a. forklarer, hvorfor en CO2-afgift er afgørende for, at den grønne forskningsstrategi skal lykkes.