Episodes
Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning.
Published 06/24/20
Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af ’Den Grønne Løsning’.Læs også: Vores idé om det gode liv er ret uafhængig af forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling
Published 06/15/20
Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast. Læs mere her: Et borgerting kan hjælpe med at skabe en grøn økonomi efter corona
Published 06/08/20
Hvis man følger bare lidt med i nyhedsstrømmen, har de næsten været umulige at undgå de seneste år. Klimaaktivisterne.Anført af svenske Greta Thunberg har skoleelever verden over i bevægelsen Fridays for Future demonstreret for en bæredygtig fremtid. Og det har skabt overskrifter, når gruppen Extinction Rebillion har lavet civil ulydighed i klimakampens tegn.Men hvilken rolle spiller klimaaktivisterne egentlig for den grønne omstilling?Det spørgsmål giver lektor i antropologi på Københavns...
Published 06/02/20
Regeringen har afvist at ville bruge en høj CO2-afgift i klimaindsatsen. Men fravalget af CO2-afgift vil gøre omstillingen dyrere, mener Klimarådets formand, Peter Møllgaard. I Informations klimapodcast fortæller han, hvordan afgiftsinstrumentet vil gøre alle andre klimatiltag mere effektive.
Published 05/26/20
Danmark importerer årligt godt 1,6 millioner ton soja, der primært bruges som protein til svin og kyllinger. Men sojaproduktion er med til at rydde skove til skade for miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit.
Published 05/18/20
Man kan næsten se det på røgen fra udstødningsrøret. Biler er skadelige for klima og miljø. I hvert fald dem, som kører på diesel og benzin. Men med elbilen er det muligt at gøre vores persontransport mere bæredygtig. Og selv om udviklingen går trægt, kører der stadig flere elbiler rundt på de danske veje.»Elbilen er afgørende for at gøre biltrafikken grøn,« siger Jakob Stoustrup, der er prodekan på Aalborg Universitet og blandt andet forsker i elbilisme.I denne uges afsnit af Informations...
Published 05/11/20
Mange danske husstande opvarmes med fjernvarme, der er langt grønnere end sorte olie- og gasfyr. En oplagt klimaløsning er derfor at udvide fjernvarmenettet og samtidig øge andelen af vedvarende energi i fjernvarmesystemet, forklarer professor Brian Vad Mathiesen i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. Det kan i lyset af coronakrisen også være med til at stimulere økonomien.Læs også:https: Fjernvarme er ikke kun godt for klimaet. Det kan også hjælpe med at sætte gang i økonomien 
Published 05/04/20
Fødevarer er en stor belastning for klimaet, men der er mange muligheder for at få os forbrugere til at vælge mere bæredygtigt, når vi handler ind. Mærkningsordninger og kampagner er ikke nok, der er også brug for politisk regulering, fortæller professor John Thøgersen fra Aarhus Universitet i Informations Klimapodcast ’Den Grønne Løsning’. Læs også: Det kræver både CO2-mærkning og politisk forandring, hvis vi skal spise mere klimavenligt  
Published 04/27/20
Træer er afgørende for vores klima. Med fotosyntesen suger de CO2 fra atmosfæren, som de lagrer i stammer og grene, og herudover kan de eksempelvis anvendes som bæredygtigt byggemateriale. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller seniorforsker Thomas-Nord Larsen fra Københavns Universitet om træers fantastiske grønne potentiale.Læs også: Træer kan både opsuge og lagre CO2. Det er det, der gør dem så fantastiske for klimaet 
Published 04/20/20
Udskydelsen af FN’s klimatopmøde vil forsinke en del af arbejdet med FN’s næste store klimarapport. Man skal dog ikke være bekymret for, at arbejdet bliver ringere af den grund, siger professor og hovedforfatter Sebastian Mernild i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning.Læs også: COP26 er blevet udskudt. Men FN’s klimaforskere knokler videre
Published 04/13/20
’Power to X’ gør det muligt at omdanne elektricitet til grønne brændstoffer og kan blive centralt i forhold til at omstille energiintensive virksomheder. Teknologien kan samtidig hjælpe os med at udnytte det store energipotentiale i Nordsøen, forklarer professor Søren Knudsen Kær i denne uges afsnit af Informations klimapodcast.Læs også: ’Power-to-X’ kan hjælpe os med at høste Danmarks store energipotentiale.
Published 04/06/20
Bøger og film om klimakrisen kan gøre læsere og seere mere bevidste om konsekvenserne heraf og dermed potentielt mere handlingsvillige i forhold til den grønne omstilling. Genren hedder klimafiktion, og den fortæller postdoc Gregers Andersen om i ugens afsnit af Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning.Læs også: Fiktionen kan gøre os klimabevidste – og måske endda aktivistiske
Published 03/30/20
Teknologien alene kan ikke redde os i klimakrisen. Der er brug for, at vi får øjnene op for naturens store potentiale – både i forhold til at håndtere og bremse klimaforandringerne. Det fortæller lektor Marianne Zandersen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’.Læs også:Klimakrisen ødelægger vores natur. Men naturen kan være med til at redde klimaet
Published 03/23/20
Katherine Richardson, der er professor i oceanografi og ekspert ved FN, har et budskab, som nok vil komme bag på mange: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget.Det skriver hun i sin nye bog, Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?, der er udkommet på Informations Forlag.I tirsdagens afsnit af Informations klimapodcast, ’Den grønne løsning’, uddyber hun pointen:»Jeg synes ikke, at klimaforandringer er vores største problem. Vores problem er, at Jordens ressourcer er begrænsede,« siger...
Published 03/16/20
Verdens mange byer bidrager markant til udledningen af drivhusgasser. Men byerne kan også blive centrum for den grønne omstilling. Her er bedre mulighed for samarbejde og mindre fokus på egeninteresser end hos nationale regeringer, fortæller lektor Anders Blok i Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’. København er et godt eksempel. Læs også:Byerne belaster klimaet. Men de har også unikke muligheder for at drive den grønne omstilling
Published 03/09/20
Økonomer er bredt set enige om, at høje CO2-afgifter er et af de bedste redskaber til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men ifølge økonomiprofessor Jette Bredahl Jacobsen skal man huske at tage højde for den geografiske ulighed, som afgifterne medfører. Det siger hun i dagens afsnit af Den grønne løsning, Informations klimapodcast. Læs mere:Økonom: CO2-afgifter er et effektivt klimaværktøj. Men de kan skabe geografisk ulighed 
Published 03/02/20
Klimabistand til ulandene er en vigtig del af den grønne omstilling, fortæller professor Jens Hesselbjerg Christensen i Informations klimapodcast ’Den Grønne Løsning’. Men den politiske velvilje mangler. Læs mere:Hvis den grønne omstilling skal foregå i hele verden, skal de rige lande hoste op med klimabistand
Published 02/24/20
Både driften af og materialer til vores bygninger udgør et stort klimaproblem. Det kræver flere forskellige løsninger – blandt andet at vi bruger mindre cement og mere træ. Derudover kan robotstyrede bygninger være en af fremtidens løsninger, siger professor Mikkel K. Kragh i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. Læs mere:Bygninger er barske for klimaet. Men robotterne kan måske hjælpe os
Published 02/17/20
Danskerne er et af verdens allermest shoppende folkefærd. Vi køber tre gange mere tøj end det globale gennemsnit. Og det er mildest talt problematisk for vores jordklode.Tøjbranchens samlede klimaaftryk er blevet beregnet til at udgøre op mod ti procent af menneskeskabte drivhusgasser.Der går milliarder af liter vand til den globale tøjproduktion, og bomuldsmarker, især i Asien, overhældes med pesticider. Men det er faktisk ikke selve fremstillingen af bukser, kjoler og sko til hele verden,...
Published 02/10/20
Menneskets hang til at rejse kloden rundt i luftbårne maskiner udgør omkring fire procent af den globale klimabelastning. Men på SDU har professor Henrik Wenzel fundet en del af svaret på, hvordan vi fremover kan flyve mere klimavenligt. Det handler blandt andet om kolort, fortæller han i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’.Læs også:Den gode nyhed: Du må godt flyve til Mallorca. Den dårlige: Du skal nok skal vente seks år
Published 02/03/20
Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af atmosfæren. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i første afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’.Klimapodcasten udkommer hver tirsdag. Læs mere:CO2-støvsuger kan hive drivhusgassen tilbage i undergrunden
Published 01/27/20
Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations klimapodcast taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.Følg med hver uge her i din podcastafspiller.
Published 01/23/20