S10E16. Carl Hall: Lærte nordmændene at bestige bjerge
Listen now
Description
Carl Christian Hall, var dansk bjergbestiger og højfjeldsfotograf og var første dansker – og måske også først skandinav - på Mount Blanc. Han foretog 42 førstebestigninger af norske tinder højere end 2000 meter, og han er dermed den alpinist, der har foretaget flest nybestigninger af de norske tinder – hans bedrift kan aldrig overgås. Det kan virke paradoksalt, at det var en dansker der vakte nordmændenes interesse for de norske fjelde. Før betragtede man i Norge fjeldlandskaberne som noget af en selvfølgelig eller noget upraktisk. Men med bjergbestigernes indtog skabtes en ny bevidsthed om terrænets skønhed og om den spænding, der lå i at bestige de sværeste toppe. Her førte danske Hall an, og i dag er op til flere norske fjeldpartier opkaldt efter ham. Der er næppe tvivl om, at Carl Hall er mere berømt i Norge end i sit hjemland. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, bl.a. Everest. Men Søren har også klaret mindre bjerge – og på et af dem, nemlig norske Romsdalshorn - i fodsporene på dagens hovedperson. Tilrettelægger: Kristoffer Errboe Poulsen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
More Episodes
I dag skal vi med Alfred Wegener og Den Tyske Grønlandske Ekspedition til Vestgrønland i 1930. Ekspeditionen skulle observere de arktiske vejrforhold over et helt år på tre små vejrstationer, som de selv byggede, et på vestkysten, et midt på isen og et på østkysten – en videnskab bedrift, ingen...
Published 06/18/24
Amy Johnson blev første kvinde til at flyve solo fra England til Australien. Året efter, i 1930, blev Amy - med en makker - først til at flyve fra London til Moskva på en dag. Derfra fortsatte de hen over Sibirien til Tokyo i den hurtigste tid fra England til Japan. Hun havde fart på, den gode...
Published 06/11/24
Published 06/11/24