Det er oplagt at kalde Marco Evaristti for provokunstner og gruens formidler, når man tænker på hans guldfisk i blendere og billeder malet med sæd, blod og heroin, men det er dybere end som så. For første gang fortæller Evaristti sandheden om, hvordan han ikke alene startede sin kunstnerkarriere på en løgn, men også hvordan den officielle løgn om sin egen baggrund har hjulpet ham med at acceptere sig selv overfor sin nærmeste familie. Måske lyver han, igen, i dagens program, måske tror Marco efterhånden på at ærlighed kan få os til at se sandheden fremfor løgnen.