Kim Leine, bedstsælgende og prisvindende forfatter. Første kapitel: "Jeg er bange for, at det skal lyde kunstigt. Man har ikke lyst til at lyde som en falsk synder, der skal have tilgivelse," fortæller forfatter Kim Leine, da han bliver spurgt, hvorfor han ikke har ringet til sin søn, der har arvet hans misbrug, og sagt til ham, at han både føler skyld over sine mange svigt og drømmer om en dag at blive tilgivet for dem. Han kalder det selv for "fejt," at han ikke kan lide at tale om problemerne. "Det er måske derfor, jeg er forfatter," siger han. Her kan han nemlig skrive sig ud af fejheden. Andet kapitel: "Jeg havde en gensidig kærlighed til min hund, men desværre slog min stedfar den ihjel, da han fandt ud af det" fortæller forfatter Kim Leine, der ved hjælp af psykologer har fundet ud af, at han ikke fik nogen kærlighed af nogen mennesker overhoved. Og allerede som barn lærte Kim at behandle sine følelser med en snusfornuft, som siden her udviklet sig til det, han kalder "mit kolde øje." Det er med nøgternhed, han skriver sine bøger, men det er også sådan, han lever sit liv. Kim Leine kan ikke kan råbe og skrige i begejstring og vrede, eller danse for den sags skyld.