Dyreste valg nogensinde, usikre målinger og afsporet flygtningedebat
Listen now
Description
Partierne har pumpet kampagne-kasserne hårdt op med med offentlige støttekroner og private donationer, og står nu parat til at ville fyre den allerdyreste valgkamp af i danmarkshistorien. Hvilken rolle spiller penge i dansk politik? Hør centerleder ved Center for Valg på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, som har kortlagt partiernes pengestrømme. Kan man reelt købe sig til flere stemmer i Danmark? De borgerlige partier har i hvert fald brug for alt, hvad de kan skrabe sammen. Blå blok står nemlig til at have tabt valget, allerede inden det er udskrevet. Ifølge meningsmålingerne. Men kan man stole på de mange målinger? Ved sidste folketingsvalg overraskede Dansk Folkeparti alt og alle ved at få et langt bedre resultat, end nogen målinger havde forudset. Kan det ske igen? Er DFernes nedtur i virkeligheden bare en statistisk fejl? Hør valgforsker Frederik Hjorth og seniorforsker ved Vive Rasmus Tue Pedersen diskutere fejlkilder og usikkerhed, og bliv forberedt på fup og fiduser i valgkampen. Derefter handler det i anledning af påsken om de lange linjer i den danske flygtningedebat: Hvordan har synet på folk på flugt ændret sig så grundlæggende i de senere år? Hvorfor opfattes flygtninge pludselig som en trussel? Hør de to nu tidligere generalsekretærer i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm og Arne Piel Christensen, diskutere deres to nye bøger. Er den folkelige opbakning til de helt basale humanitære principper gået i opløsning? Vil international flygtningehjælp ende med at stå tilbage som en parentes, der kun for alvor havde støtte i årene efter Anden Verdenskrig?
More Episodes
Skandalerne i Skat er ikke slut. Slet ikke. Trods flere års intens kritik har politikerne på Christiansborg fejlet i forsøgene på udbedre de kroniske skavanker i skattevæsenet: Genopretningen af Skat igen-igen er kørt helt af sporet. De længe ventede ejendomsvurderinger er igen blevet udskudt,...
Published 10/28/19
Det kontroversielle lovforslag har straks ophidset alle slapperne, halalhippierne og de bløde jurister. Og måske er det også selve pointen for regeringen? Et bredt flertal i Folketinget vil fratage såkaldte fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - rent administrativt, altså uden...
Published 10/21/19
Er venstrefløjen blevet voksen? Fra revolution til realpolitik. Det begyndte som nødvendigt onde: I slutningen af 1980erne var alle de små fraktioner og indbyrdes stridende partier på venstrefløjen nødt til at slå pjalterne sammen, for i det mindste og komme i Folketinget. Siden hen er...
Published 10/14/19