Bank til bankerne, de rødeste drømme og det europæiske forår
Listen now
Description
Sammenbruddet i den borgerlige blok er alt andet end tilfældigt: Den stadig større skævvridning af Danmark, som er sket gradvist og som et resultat af borgerlige beslutninger, begynder for alvor at kunne mærkes. Udsultningen af mindre provinsbyer og lukningen af uddannelser skabt større skel mellem land og by. Samtidig har en grådig finanssektor fået lov til at spinde helt ud af kontrol med hvidvask-skandaler og momskarruseller. Men har sosserne og de røde et robust modsvar? Hør først socialdemokraten Kaare Dybvad, der har udgivet flere debatbøger om den voksende skævvridning af Danmark. Hør dernæst Enhedslistens nye stjerne, folketingskandidat Mai Villadsen, som er udset til at kunne blive den næste frontkvinde. Hvad er kravene til en ny S-regering? Og hvad kræver Enhedslisten særligt på uddannelsesområdet, hvor der er blevet skåret hårdt ned i de senere år? Dernæst handler det om banditter i habitter: Senest i dag er det blevet afsløret, at danske banker har medvirket til momssvindel. Stopper det aldrig? Hør socialdemokraten Morten Bødskov om behovet for øget kontrol med finanssektoren: Hvordan vil en ny S-regering skærpe tilsynet med bankerne? Til sidst handler det om det forestående Europaparlamentsvalg: Hør Alternativets kandidat Rasmus Nordqvist fortælle om den fælleseuropæiske bevægelse European Spring, som han er med i sammen med en række venstrefløjsfolk. Er Alternativet i virkeligheden et rødt parti?
More Episodes
Skandalerne i Skat er ikke slut. Slet ikke. Trods flere års intens kritik har politikerne på Christiansborg fejlet i forsøgene på udbedre de kroniske skavanker i skattevæsenet: Genopretningen af Skat igen-igen er kørt helt af sporet. De længe ventede ejendomsvurderinger er igen blevet udskudt,...
Published 10/28/19
Det kontroversielle lovforslag har straks ophidset alle slapperne, halalhippierne og de bløde jurister. Og måske er det også selve pointen for regeringen? Et bredt flertal i Folketinget vil fratage såkaldte fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - rent administrativt, altså uden...
Published 10/21/19
Er venstrefløjen blevet voksen? Fra revolution til realpolitik. Det begyndte som nødvendigt onde: I slutningen af 1980erne var alle de små fraktioner og indbyrdes stridende partier på venstrefløjen nødt til at slå pjalterne sammen, for i det mindste og komme i Folketinget. Siden hen er...
Published 10/14/19