Rødt gavepapir om blå velfærd, rigsret mod Støjberg, opgør med kapitalfonde...
Listen now
Description
Det store kursskifte i dansk politik lader vente på sig. Den nye S-regering har netop indgået en omfattende økonomiaftale med landets kommuner, som reelt svarer til, hvad tidligere borgerlige regeringer har givet til velfærd. Er Frederiksen-regeringen allerede ved at genopføre Thorning-regeringens økonomiske politik? Hør SF-borgmester på Langeland, Tonni Hansen, og kommunalredaktør på Altinget, Kim Rosenkilde om økonomiaftalen, der måske afslører S-regeringens sande ansigt. Dernæst handler det om den nye dommerundersøgelse af tidl. integrationsminister Inger Støjbergs ansvar i den kontroversielle sag om adskillelse af uge asylpar. Hør Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, og Radikales gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen. Vil de have Venstres mulige nye næstformand sat i fængsel? Herefter kommer boligminister Kaare Dybvad (S) til en større debat om den voksende ulighed mellem ejere og lejere på det danske boligmarked. Hvad kan og vil regeringen gøre? Og hvad er ministerens modtræk til de globale kapitalfonde, der er begyndt at opkøbe ejendomme i Danmark? Til sidst debat mellem Liberal Alliances nye leder Alex Vanopslagh og direktøren for AE-rådet Lars Andersen om de nye tilskud til fattige børn. Vil det få den voksende børnefattigdom til at forsvinde, eller er Danmark snarere ramt af en ny form for åndelig fattigdom blandt forældrene?
More Episodes
Skandalerne i Skat er ikke slut. Slet ikke. Trods flere års intens kritik har politikerne på Christiansborg fejlet i forsøgene på udbedre de kroniske skavanker i skattevæsenet: Genopretningen af Skat igen-igen er kørt helt af sporet. De længe ventede ejendomsvurderinger er igen blevet udskudt,...
Published 10/28/19
Det kontroversielle lovforslag har straks ophidset alle slapperne, halalhippierne og de bløde jurister. Og måske er det også selve pointen for regeringen? Et bredt flertal i Folketinget vil fratage såkaldte fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - rent administrativt, altså uden...
Published 10/21/19
Er venstrefløjen blevet voksen? Fra revolution til realpolitik. Det begyndte som nødvendigt onde: I slutningen af 1980erne var alle de små fraktioner og indbyrdes stridende partier på venstrefløjen nødt til at slå pjalterne sammen, for i det mindste og komme i Folketinget. Siden hen er...
Published 10/14/19