Episodes
I de fem år har handelsskibe igen kunne bevæge sig nogenlunde sikkert igennem Adenbugten ud for Somalias kyst. En stor og effektiv indsats mod pirateriet havde endelig båret frugt og flere af de krigsskibe, der havde været indsat i kampen, sejlede hjem. Men i løbet af de seneste måneder har piraterne slået til igen, I følge den amerikanske Afrika-kommando, har der været mindst fem angreb siden marts. Det er blandt andet gået ud over en srilankansk olietanker og et iransk fiskefartøj. I...
Published 06/27/17
For en måned siden begyndte militante islamister deres angreb på den sydfilippinske by Marawi. De har svoret troskab til islamisk stat og siger at de vil skabe et kalifat. I fire uger har kampene mellem islamisterne og det filippinske militær, der støttes af amerikanske specialstyrker, hærget byen. Den filippinske præsident Duterte har erklæret området i undtagelsestilstand. Titusindvis er flygtet og mindst 350 mennesker har mistet livet. I Droner og Kanoner ser vi i dag på Islamisk Stat i...
Published 06/20/17
Mere end 50 krigsskibe og undervandsbåde, og lige så mange jagerfly og helikoptere, deltager i denne uge i NATO-øvelsen BALTOPS, der finder sted i Østersøen. Centralt i krigsspillet står Bornholm, der har et etnisk mindretal af "torrikere". Hvem de er og hvad øvelsens konflikt handler om - det får du svaret på i løbet af den kommende halve time. Droner og Kanoner har været med ombord på den danske fregat Niels Juel. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 06/13/17
Hvis det står til regeringen, skal en eller flere danske fregatter indgå i Natos missilskjold. Det skal beskytte os mod ballistiske missiler, affyret af fjendtlige stater eller terrorister. Det er set med russiske øjne en kontroversiel beslutning, der vil gøre de danske krigsskibe til mål for russiske atomvåben. Men holder vi os udenfor, kan det få konsekvenser for USAs sikkerhedsgaranti for Danmark og for vores status i NATO. Og det danske dilemma om missilforsvaret er blevet yderligere...
Published 06/06/17
Lørdag begyndte en ny offensiv mod Islamisk Stat i den irakiske storby Mosul. Fra tre retninger angriber den irakiske hær, støttet af kurdiske peshmerga-styrker, shia militser og grupper af sunnimuslimer, den bydel, hvor IS fortsat holder stand. Men Islamisk Stat bruger civile som menneskelige skjolde, de har også snigskytter på tagene og sender selvmordsbombere afsted, både i bil og til fods. Derfor må koalitionen gå meget forsigtigt til værks og rykke langsomt frem. Offensiven i Mosul...
Published 05/30/17
På torsdag mødes stats og regeringschefer til topmøde i NATO. Det er første gang præsident Donald Trump er med. I ugen op til topmødet gentog kilder i det hvide hus, at USA vil overveje at FORLADE NATO, hvis ikke europæerne kommer til lommerne. Hvis ikke alle medlemslande bruger to procent af BNP på forsvaret, så kan de ikke regne med at USA kommer dem til undsætning. Dermed stiller Trump igen spørgsmålstegn med NATOs altafgørende musketer-ed. For europæerne er det som at smide en vase på...
Published 05/23/17
I slutningen af august sidste år fjernede det danske søværn resterne af Oberst Gaddafis lagre af Libyens kemiske våbenprogram. Missionen var en succes - og den gik hurtigt. I blot 12 timer var danskerne på havnen i Misrata, før man kunne sejle afsted igen, med den giftige last. Men i dagens Droner og Kanoner løfter vi sløret for, hvordan de danske søfolk med snarrådighed og "Olsen-Bande-agtig" opfindsomhed løste den risikable opgave i det borgerkrigshærgede land. Du skal hører om hvordan man...
Published 05/09/17
Danske soldater skal måske igen lære at sejle ubåde. Tyskland har inviteret danskere ombord på tyske ubåde, hvor de skal indgå i besætningen. Her er det ideen at de danske soldater skal lære - eller genlære - hvordan man bruger ubådsvåbnet - det danske forsvar har nemlig ikke selv nogle ubåde, de blev nedlagt i 2004. Efter den tyske invitation vil Forsvarsudvalget nu lave en høring om ubåde. Derfor dykker Droner og Kanoner i dag ned under havoverfladen og ser på ubådes rolle i krig og...
Published 05/02/17
I weekenden slog Taleban til mod en afghansk militærbase i det blodigste angreb nogensinde. I løbet af det seneste år har bevægelsen igen fået kontrol med flere områder, blandt andet i Helmand provinsen, hvor danske soldater tidligere har kæmpet mod netop Taleban. I Droner og Kanoner taler vi i dag om krigen i Afghanistan, mere end to år efter afghanernes selv fik det fulde ansvar for sikkerheden i landet. Og så forsøger vi at finde ud af om landet, trods alt, er på vej i den rigtige...
Published 04/25/17
Danmark er en søfartsnation. Og det danske søværn har i den grad været med til at præge vores historie, med drabelige fortællinger om helte og søslag, kanoners torden og salte skumsprøjt. Det hele begyndte i 1510, da kong Hans besluttede at opbygge en dansk flåde. I Droner og Kanoner ser vi i dag på søværnet gennem 500 år. Du får historien om en prægtig sejr, om et svigende nederlag og om en pinlig affære, der smadrede fire sommerhuse. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 04/18/17
Siden 2. Verdenskrig har Grønland spillet en vigtig rolle for det amerikanske forsvar. Det gælder særligt Thulebasen, der sikrede amerikanerne godt udsyn og korte bomberuter til Sovjetunionen. Både Grønland og Danmark udnyttede det fortrin i Washington. Man spillede "Grønlandskortet", når USA f.eks. stillede krav om øgede forsvarsbudgetter, og slap på den måde billigere. Spørgsmålet er hvad Danmark får ud af at smide "Grønlandskortet" på bordet i dag? Det ser vi på i Droner og Kanoner. Vært:...
Published 04/11/17
Værnepligten er blevet kaldt gammeldags, dyr og spild af tid. Men i Frankrig diskutere kandidaterne til det kommende præsidentvalg nu at genindføre værnepligten. I Sverige har regeringen allerede besluttet at gøre det. Og i Norge har man indført værnepligt for kvinder på lige fod med mænd. Her i Danmark er det godt 4000 personer - omkring seks procent - af en ungdomsårgang, der aftjener værnepligt. Langt de fleste gør det frivilligt - ja faktisk kan man risikere at skulle vente halve og hele...
Published 03/21/17
Indien køber missiler fra Rusland, og Pakistan køber ubåde af Kina. Qatar bestiller franske jagerfly, mens Egypten hellere vil have amerikanske F-16. Verdens våbenhandel er på sit højeste siden den kolde krig. Og det er især lande i Asien og Mellemøsten, der køber stort ind. I Droner og Kanoner går vi tallene efter i sømmene og ser på årsagerne til den voksende handel med militært isenkram. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 03/14/17
Internettets trolde spreder falske nyheder. Det kan godt være at vi, i første omgang, ikke tror på deres historier. Men alene det, at vi kan blive i tvivl om hvad der er sandt eller falsk er også nok. Det handler nemlig i høj grad om at skabe forvirring og om at sprede mistanke. Som en gruppe tyske journalister formulerer det: "Mistro er en gift, der kan nedbryde ethvert samfund. Og med falske nyheder bliver giften sprøjtet ind i små doser." Sætter troldehæren virkelig demokratiet under...
Published 03/07/17
Soldater har et særligt kammeratskab. De har en indbyrdes loyalitet, en indforståethed og et sammenhold, der er opstået fordi de har været i ekstreme situationer sammen. Derfor har mange soldater svært ved at finde sig til rette, når de skifter kampuniformen ud med en kedeldragt. Droner og Kanoner har i dag besøg af en soldat, der efter 19 år i forsvaret valgte at kaste sig ud i et civilt liv. Vært: Louise Windfeld-Høeberg
Published 02/21/17
Frømænd og jægersoldater har været udsendt på stribevis af opgaver siden terrorangrebet i USA 11. september 2001. De er blevet en mere og mere almindelig ingrediens, når Folketinget sender Danmark i Krig. - Som nu hvor soldater fra specialkorpsene træner og rådgiver irakiske og kurdiske styrker og indgår i kampen mod Islamisk Stat. Men ved politikerne nok om hvordan man anvender denne særlige slags soldater bedst? Eller er det gået hen og blevet en slags universalløsning, som man tyer til,...
Published 02/14/17
Frømænd og jægersoldater er stærke og seje. De kaster sig ud med faldskærm og svømmer i iskoldt vand. De kan tage et hav af armbøjninger og marchere hele natten. De er eliten - og de fleste af os andre ville ikke have en chance for at følge med. Men de TÆNKER også anderledes. De er mestre i at få nye ideer, og i at improvisere og eksperimentere. Droner og Kanoner ser nærmere på specialstyrkernes særlige opfindsomhed og på den særlige ledelsesform, der findes i de to korps. Vært: Louise...
Published 02/07/17
I den ene uge bakker Donald Trump - med egne ord "100 procent op om NATO." I den næste siger han at alliancen er forældet. Den amerikanske præsidents holdning til NATO er tvetydig og hans sikkerhedspolitiske linje er uklar. - Så hvad mener han egentlig ? Og hvilke konsekvenser får det for Europa ? I Droner og Kanoner diskuterer vi NATOs fremtid under Trump. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 01/31/17
På tredje år kæmper ukrainske soldater og russisk støttede oprører mod hinanden. Men fronten flytter sig ikke. Næsten 10.000 mennesker er blevet dræbt, mens en diplomatisk isvinter har sænket sig over forholdet mellem Rusland og Vesten. Konflikten i det østlige Ukraine er frosset fast. Men fra på fredag hedder den amerikanske præsident Donald Trump. - Og det skaber bekymring i Ukraine. Hør om de har noget at frygte i Droner og Kanoner. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 01/17/17
Piloterne kravler ombord. Og kort efter løfter de 15 tons tunge F-16 fly sig fra den sønderjyske startbane 24 timer i døgnet, 365 dage om året, er afvisningsberedskabet klar, hvis et fly afviger fra sin flyveplan eller et uidentificeret fly nærmer sig dansk luftrum. I Droner og Kanoner ser vi nærmere på hvilke opgaver piloterne løser i luften og på de svære beslutninger, der skal tages på jorden. Vært: Louise Windfeld-Høeberg. (Sendt første gang september 2016).
Published 01/10/17
Den danske hær har været i krig i Afghanistan og Irak. Flyvevåbnet har bombet i Libyen og Syrien og Søværnet har jagtet pirater i Aden. Men danske officerer og politifolk arbejder også for at forebygge konflikter, lægge en dæmper på krige - og på at uddanne andre landes soldater til at skabe fred. Droner og Kanoner tager dig i dag med til Kenya, for at se nærmere på den danske stabiliseringsindsats på Afrikas Horn. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 01/03/17
Forholdet mellem Rusland og Kina ser på overfladen ud til at blive varmere og varmere. De indgår store handelsaftaler og laver fælles militærøvelser. Men er Bjørnen og Dragen nære allierede eller er de i virkeligheden konkurrenter, forenet i deres modstand mod USA's dominans på verdensscenen? Få svaret i Droner og Kanoner i dag. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 12/27/16
Granatchok, PTSD, soldaterhjerte og krigsneurose. Soldaters krigstraumer er blevet kaldt meget op gennem historien, men de bliver stadig mere anerkendt og veteraner får erstatning og psykologhjælp. Er det fordi soldater i dag er mere følsomme eller er det samfundet, der er blevet mere forstående? Det spørgsmål handler Droner og Kanoner om i dag. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 12/20/16
Militære styrker er nogen af verdens største miljøsyndere. Det koster nemlig enorme mængder af naturressourcer både at øve sig på og at føre krig. Men i Danmark og i andre NATO-lande vil man skabe et mere grønt forsvar. I denne udgave af Droner og Kanoner ser vi på miljøvenlige løsninger på slagmarken, som når amerikanske soldater bruger solceller i felten i Afghanistan. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Published 12/13/16
Den russiske flådes stolthed og største krigsskib "Admiral Kuznetsov" ligger i Middelhavet. Ombord er jagerfly og helikoptere, der skal bombe i Syrien, hvor Rusland støtter præsident Assad. Men flyene kan dårligt lette, to af dem er styrtet i havet og selve skibet er i så dårlig forfatning, at det har en slæbebåd med. Kuznetsov er en flydende kolos på lerfødder og bliver gjort til grin på de sociale medier. Så hvorfor har præsident Putin sendt det afsted? Vi finder svaret i Droner og...
Published 12/06/16