Nogle gange ender den vej, som man troede man skulle følge i arbejdslivet, blindt. Enten fordi man selv får lyst til at skifte bane  - eller fordi omstændighederne tvinger een til det.  For Lotte Pia Stenfors var det kronisk sygdom med voldsomme smerter og et utal af operationer, som ledte til en fyreseddel fra prestigejobbet som laboratorieleder og første amanuensis (lektor) på dyrlægeuddannelsen i Norge.  Og hvad gør man så? Når man skal slippe en identitet, et job, man har været passioneret omkring, uden at ny identitet at træde ind i. Uden et nyt visitkort at skrive sit navn på.   Hvad er vejen  - og til hvad? Hvordan kan det nye bygge oven på det gamle på overraskende måder? Og hvad skaber egentlig værdi i verden? Tak for en vild, modig og personlig udforskning, Lotte. Du er en vigtig kraft i verden med dit mod til at gå foran i at sige højt og stå ved det, som er.   OM LOTTE PIA STENFORS Lotte Pia Stenfors er bosat i Norge og er somatisk terapeut og specialiseret i tilknytning og Cand.med.vet., phD. I sit nuværende virke er hun både underviser, har klienter, er skrivefacilitator i Klub Bare Skriv og meget andet. Lotte Pia Stenfors driver desuden podcasten “Lyden af nærhed”, som handler om neurobiologien bag vores relationer. Du kan finde Lotte på Facebook: Mer liv i livet https://www.facebook.com/livoglyst og på instagram som mer_liv_i_livet eller lydenafnaerhed. Lotte er også min "skrivemakker". Vi mødes jævnligt over zoom og skriver "sammen hver for sig" på hvert vores projekt. Det holder os til ilden og giver én af dele drager og glæder med undervejs.   KILDER Undervejs i episoden nævner jeg Hermina Ibarras bog “Working Identity”. Ibarra skriver om, hvordan store skift i arbejdslivet også er et skift i identitet. Og at de tager meget længere tid end vi forestiller os, blandt andet på grund af hele identitetsdelen.  George Orwells kapitel “Why are beggars despised” er fra kapitel 31 i Orwells første bog, Down and Out in Paris and London” (1933). Jeg kender til den fra idéhistoriker Mikkel Thorups spændende essay “Arbejdets evangelium”, som du kan finde i Magasinet Atlas lige her: https://atlasmag.dk/samfund/arbejdets-evangelie Jeg nævner i min udgangsrefleksion også helt ny forskning af Line Hjorth-Moritzsen, Ph.d.-stipendiat ved Rigsarkivet og Københavns Universitet, som undersøger kvinders usynlige arbejde i 1800-tallets arbejde.  I sin undersøgelse har Line taget afsæt i landbrugbefolkningen i 1840, og har flyttet alle individuelle registreringer om de gifte kvinder med jord fra folketællingen over til statistikkens kategori bestående af individer med arbejde. Det drejer sig om 68.174 kvinder. Resultatet bliver, at kategorien bestående af arbejdende personer stiger fra at udgøre 16.7% til 27.9% af landbrugbefolkningen. Som Line forklarer i det LinkedIn-opslag, som jeg nævner undervejs: “Gifte kvinder i landbruget er et glimrende eksempel på en gruppe, som er usynlige i 1800-tallets statistik, og hvis arbejde var lige så omfangsrigt og betydningsfuldt som mandens. Eftersom landbruget desuden udgjorde omkring 60% af befolkningen i første halvdel af 1800-tallet betyder fraværet af disse kvinder en stor del for vores viden om datidens beskæftigelse.” https://www.linkedin.com/posts/line-hjorth-moritzsen-b89650266_st%C3%B8rstedelen-af-danske-kvinders-arbejde-i-activity-7035995357528363008-LDUI?utm_source=share&utm_medium=member_desktop   MERE LOTTE Dette er min anden samtale med Lotte Pia Stenfors til Endelig mandag. I den første, Episode 32, taler vi om nervesystemet og tilknytningsmønstre på arbejdet. Den samtale finder du her: ”Hvis din arbejdsplads var en petriskål, hvordan ville miljøet i den være?" - om tilknytning, nervesystemet og relationer på arbejde (#32) https://podcasts.apple.com/dk/podcast/lotte-pia-stenfors-hvis-din-arbejdsplads-var-en-petrisk%C3%A5l/id1533402962?i=1000599701850 Lott