Helle Hein - om "opgavens iboende karakter", komplekse vs. komplicerede opgaver - og mental programmering (#37, del 1)
Listen now
Description
Så er det tid til nye aha-moments. For Helle Hein er tilbage i ENDELIG Mandag. Velkommen til del 1 af denne dobbeltepisode, hvor vi i første del dykker ned i noget så overset som "opgavens iboende karakter". For måske den længsel, som mange oplever i arbejdslivet, i virkeligheden er udtryk for, at vi har et dybt indre kald efter at løse vigtige og komplekse opgaver, men ikke har rammer, som gør det muligt? Heins tese er, med inspiration og termer fra bl.a. den walisiske ledelseskonsulent Dave Snowden og den amerikanske kreativitetsforsker Teresa Amabile, at en 'kompliceret' opgave og en 'kompleks' opgave ikke er det samme. Det er to forskellige opgavetyper, som også kræver to forskellige tænkemåder - og helt forskellige rammer - at nå godt i mål med. Og vi har typisk hver især en stærk præference for den ene af de to typer - ofte uden at være klar over det!  Begge kræver høj faglighed. Men hvor den komplicerede opgave, kalder på analytisk tænkning, på at bruge en metode og nå frem til et endegyldigt svar, så reducerer den samtidig kompleksitet. Det gælder ikke en kompleks opgave, som kalder på det modsatte. Den åbner op og skal løses med at sætte ting sammen og betræde veje, som muligvis aldrig er betrådt før - og hvor man aldrig kan vide, om man nu helt er nået i mål. For der kan vise sig noget nyt, så snart man får endnu et nyt perspektiv med i overvejelsen. Og afhængigt af vores mentale programmering, så vil vi være særligt glade for, faktisk afhængige af, at have enten den ene eller den anden type af opgaver i vores arbejdsliv for at trives. Ikke hele tiden og altid, men som en brik, som ikke må mangle.  Derfor skal du høre den her episode, hvis du er chef, hvis du er ansat eller hvis du er selvstændig. Den er simpelthen vigtig. Til sidst i episoden reflekterer jeg Line over, hvordan jeg ser det her udfolde sig i opgaveløsningen i den afdeling på DTU, hvor jeg selv er ansat.  Og hvorfor det er noget, som det kan være nyttigt også for alle rådgivere at kende til, ikke mindst de, som giver andre gode råd ifht hvordan en arbejdsproces "bør" være. I anden del af samtalen, episode 37, del 2, folder Helle Hein de to mentale programmeringer ud: hhv ligevægtssøgende vs spændingssøgende med inspiration fra blandt andet Abrahom Maslows behovspsykologi og eksistenspsykolog Viktor Frankl. Dette er anden gang Helle Hein er gæst i ENDELIG Mandag. De første to episoder er nogle af podcastens mest lyttede og de spiller forbilledligt sammen med episoderne her. Det er nummer 11 og nummer 14.  BOGEN: Helle Hedehaard Hein: En giftig stresscocktail. Når stress skyldes mangel på mening. Forlaget Hein, 2023 Helle Hein har lavet en videoserie om pointerne i bogen på YoutUbe. Den finder du her: https://www.youtube.com/@hellehein2657 Undervejs i episoden nævner jeg også lektor Susanne Ekman (RUC)s bog "Giftig gæld og udpint velfærd", som udkom i 2022. Susanne er gæst i episode 29, som er på vej. Og del endelig episoden her videre til andre, som du også tænker skal høre den. Måske din chef? ;-) PS: Du kan også følge ENDELIG Mandag og Line Reeh på LinkedIn. Det kunne da være hyggeligt.
More Episodes
Hvordan har du det med elefanter i rummet? Er det noget, som du taler om? Det bør det måske være. Både af hensyn til din egen selvfølelse, af hensyn til den gruppe, som du er en del af - og af hensyn til den opgave, som I er sat i verden for at løse. Det kan udvikle sig til en regulær...
Published 10/14/24
Hvad ville jeg Line fortælle om det moderne arbejdsliv, hvis jeg turde? På baggrund af egne erfaringer og de erkendelser, som interviews gennem 4 sæsoner af ENDELIG Mandag har givet mig? Det inviterer Charlotte Heje Haase mig til at reflektere over i denne jubilæumssamtale, som egentlig skulle...
Published 09/01/24