FCK Børnefodbold - med Anders Lange
Listen now
Description
Aldrig har så mange talenter fra egne rækker fået spilletid på førsteholdet som i de senere år, hvor F.C. København samtidig har vundet både det danske mesterskab, spillet Champions League-gruppespil samt vundet de nationale U19- og U17-ligaer. Mange af de unge, der har fået deres gennembrud, har fået en stor del af deres udvikling i niveauerne under F.C. Københavns Talentafdeling. For at belyse det store arbejde, der også foregår i de næste led i "fodbold-fødekæden", taler podcastvært Torkil Fosdal i denne episode med Anders Lange, som er chef for FCK Børnefodbold, der omfatter klubsamarbejde, spilleraktiviteter, scouting og talentholdene fra U7-U13. I podcasten fortæller Anders bl.a. om klubbens overordnede strategi om at være mere for københavnerne ved at tilbyde drenge og piger en lang række forskellige muligheder for at spille fodbold på alle niveauer og i sunde og trygge børnemiljøer - og hvad det mere konkret indebærer. Anders fortæller også, hvordan hverdagen ser ud for de yngre talenthold og herunder de udlandsrejser, der er en stor inspiration for både spillere og ledere. Han fremhæver også det vigtige og tætte samarbejde med vores mange samarbejdsklubber om forskellige former for spilleraktiviteter samt om rekruttering og scouting. Pigefodbold er allerede integreret i mange aktiviteter som FCK Camp, FCK Træning m.m., men endnu ikke en del af talentarbejdet i FCK Børnefodbold. Men Anders Lange og hans organisation følger med stor interesse arbejdet med at etablere et FCK kvindehold, og hvordan den endelige konstruktion vil påvirke talentarbejdet og børnefodbolden ned gennem årgangene.
More Episodes
De seneste uger er der kommet nyt om fremtidsplaner for de fysiske rammer i Parken og på træningsanlægget på Jens Jessens Vej. Podcastvært Torkil Fosdal taler i denne episode med direktør Jacob Lauesen om planerne i Parken for de 100 mio. kroner, som bestyrelsen netop har besluttet at investere...
Published 05/02/24
Published 05/02/24
F.C. Københavns U19-hold rejste i sidste uge til Rabat i Marokko for at deltage i en stor, international turnering, som var arrangeret af Mohammed VI Football Academy. Drengene gik hele vejen til finalen, men tabte 1-2 til AFC Ajax i et tæt opgør. "Vi fik ikke pokalen, men vi fik hvad vi kom...
Published 02/25/24