Cinemajour 83 (Oppenheimer, Barbie, Mission: Impossible 7 - Part 1)
Listen now
Description
Blockbuster-sæsonen er på sit højeste, og et ferieramt Hjørne har ingen anmeldere til at bemande næste Cinemajour! Katastrofe… afværget! I sidste sekund er en kyndig, velformuleret og vidende vikar dukket frem af ferietågerne for at gennemføre sin debut på Hjørnet med tre af biografårets absolut største håb i hænderne. Vi har refereret til ham ofte, men ikke i kapacitet af anmelder, selvom han også gerne agerer som sådan. Vi håber I vil byde varmt velkommen til Rasmus Brendstrup - Cyklonen fra Cinemateket. Sammen med Casper C sætter han i denne episode ord på oplevelserne med tre af sommerens (hvis ikke årets) største film: Den ovenud succesfulde ‘Mission: Impossible 7’, den kønspolitiske ‘Barbie’ og Chris Nolans sønderrivende, verdensødelæggende epos - ‘Oppenheimer’. Og tillad os selv at sige det: Det er blevet PISSE godt! Rasmus er en anden slags filmnørd og formidler, end vi er vant til på Hjørnet, og snakken bliver måske en anelse mere seriøs og akademisk end normalt. Til gengæld kommer vi også langt. Ja, vi bruger næsten en halv time på hver enkelt film, men det var der ganske enkelt brug for. Derfor er dette heller ikke anmeldelser, der primært er til for at guide dig til filmene. Det er anmeldelser, der skal høres, når du selv har set dem. For vi kan jo godt afsløre, at vi mener, du bør se alle tre film - og i hvert fald to af dem er essentielle at se i biografen. Men nok om os. Vi håber I vil nyde at lytte til denne denne episode i lige så høj grad som vi nød at indspille den. Og som om 1 time og 41 minutters podcast ikke var nok, så indspillede vi også lige 25 minutters samtale om atombomben på film... ca. 2½ time mindre end vi kunne ha' brugt på det emne. Den snak er tilgængelig på Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon. Du får adgang til Ekstra, når du støtter os på Patreon: patreon.com/ekstra. Og til jer, som allerede støtter os: Tusind tak! Det er vidunderligt at se, at I bogstaveligt talt sætter pris på vores arbejde. Jo højere pris, jo mere Hjørne får I. Det er jeres skyld, at der ikke længe til næste episode. Indtil da, god fornøjelse med denne og ses i biffen! Med venlig hilsen, Rasmus & Casper
More Episodes
Tag med tilbage til det magiske filmår 1999, hvor biografmørket gemte på et væld af vilde oplevelser, men VHS-båndene langsomt blev skiftet ud med DVD'er. Redaktør Casper Christensen har endnu engang Jannik Hansen, Marie Diemer Bille og Dennis Jacob Rosenfeld på besøg i studiet, og denne gang er...
Published 05/28/24
Published 05/28/24
I denne særlige udgave af Filmnørdens Hjørne har redaktøren haft den ære og fornøjelse at sidde ned med Trine Dyrholm, en af Danmarks mest anerkendte skuespillerinder for at optage en podcast med hende. I sin grundform er dette jo et interview, men i virkeligheden er det en uhæmmet samtale mellem...
Published 04/05/24