Episodes
Frederik Cilius indrømmer blankt, at han intet ved om kormusik. Så det er Mathias Hammer, der tager føringen og præsenterer Frederik for kormusik igennem fire århundreder. For der sker nemlig noget helt særligt, når det er den menneskelige stemme, der frembringer musikken. Det er de begge to enige om. www.dr.dk/p2
Published 12/23/22
Kan I ikke lave et program om hvad man kunne kalde "syg musik", spurgte en lytter, altså om hvordan sygdom påvirker dem og deres musik? Mathias Hammer og Frederik Cilius er med på idé'en. Dog: Der er skrevet i hvert et bindstærkt værk om store komponisters sygdomme, så Frederik og Mathias begrænser sig til de mentalt syge - og excentrikerne - og hvordan deres musik lyder! www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 31. maj).
Published 12/23/22
Det er ikke kun Mathias Hammer og Frederik Cilius der ved, at der findes en skatkiste af skønne melodier i den klassiske musik. Det ved pop- og rockmusikerne også, og de låner begejstret fra deres klassiske kolleger. I dag spiller Mathias og Frederik både Freddie Mercury & Queen, Jane Birkin og Mika, for de har alle sammen brugt klassisk musik i deres egne numre. Nogle med mere held end andre! www.dr.dk/p2
Published 12/23/22
Mathias Hammer og Frederik Cilius bliver lykkelige, da de får en mail fra en lytter, som opfordrer dem til at spille musik af Richard Strauss. Den tyske komponist levede et udramatisk og borgerligt familieliv i en enormt dramatisk tid med to verdenskrige. Og så skrev han en række mesterværker, som stadig spilles over hele verden, både i operahusene og i koncertsalene. www.dr.dk/p2
Published 02/21/22
Opera er fuld af pragtfulde duetter, terzetter og kvartetter, hvor flere sangere synger sammen. I dag spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius operaensembler, og de er helt enige om, at noget af den bedste operamusik findes netop her - selv om det er tæt på umuligt at følge med i hvad der foregår, når flere sangere synger i munden på hinanden. www.dr.dk/p2
Published 02/14/22
Spil noget ikke-europæisk musik. Hvad findes der er af utraditionelle instrumentsammensætninger? Mathias Hammer og Frederik Cilius får masser af lyttermails med spørgsmål og forslag til musik, og i dag kigger de i bunken af mails og svarer på spørgsmål fra lytterne - og spiller naturligvis masser af musik. www.dr.dk/p2
Published 12/13/21
Vintermørket har overmandet os, og solen ser vi ikke meget til. Så i dag har Mathias Hammer og Frederik Cilius fundet solmusik frem, for komponisterne har tit ladet sig inspirere af det frembrydende lys, solopgangen. Og det er vildt, hvor forskelligt det kan lyde. www.dr.dk/p2
Published 12/06/21
Kan I ikke lave en udsendelse om Vivaldi, skrev en lytter til Hammer og Cilius. Og i et anfald af selvovervurdering, som Mathis formulerer det, kaster han og Frederik sig over de 240 violinkoncerter, de mere end 20 fagotkoncerter, og hans knap et hundrede operaer. Eller i hvert fald nogle af dem. www.dr.dk/p2
Published 11/29/21
Abstraktionsniveauet stiger i denne udgave af Hammer og Cilius - for Mathias og Frederik kaster sig over sammenhængen mellem bygninger og musik. Men den er der faktisk, sammenhængen, og nogle gange endda meget konkret! www.dr.dk/p2
Published 11/22/21
Jobbet som musiker og komponist har det med at gå i arv i de samme familier. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til musik af både fædre og sønner - og en enkelt datter - og de må konstatere, at talentet ikke nødvendigvis går i arv og at det kan være meget svært at være søn af en berømt komponist eller musiker. www.dr.dk/p2
Published 11/15/21
Der bliver sunget en del i opera, selvfølgelig. Men indimellem holder sangerne pause, og så får orkestret ordet. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til operamellemspil, som ofte er hele små mesterværker i sig selv og spilles ved koncerter. Eller i film, som fx mellemspillet fra Cavalleria Rusticana, der bruges på dramatisk vis i Godfather. www.dr.dk/p2
Published 11/08/21
Det er spil dansk-uge, så selvfølgelig spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius dansk musik i dag. Og vi skal vidt omkring, fra Christian den 4.'s hofkomponist Mogens P. til helt nyskrevet musik. Og frodigheden og variationen er kæmpestor i den danske musik gennem 400 år. www.dr.dk/p2
Published 11/01/21
Der var engang, hvor et teaterorkester ikke kun spillede opera, men også til skuespil. Derfor findes der mængder af skuespilmusik, det meste glemt af de fleste, men også her er der mesterværker, som har overlevet det skuespil, de blev skrevet til. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til musik skrevet til skuespil, og de slås igen af forundring over, hvor vild en komponist den kun 17-årige Mendelssohn var. www.dr.dk/p2
Published 10/25/21
Det er ikke et indlæg i debatten om kønsidentitet, når kvinder klæder sig ud som mænd i opera, siger Frederik Cilius i dag, hvor det handler om operaens bukseroller. Kvinderne skal illudere unge mænd, og de er ofte meget forelskede og endnu oftere i deres hormoners vold. Det handler om liderlighed, konstaterer Mathias Hammer, og så lader de ellers kvinderne synge. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 18. oktober 2021).
Published 10/18/21
Der er ingen ende på de berømte og iørefaldende melodier i Verdis operaer. I dag opfylder Mathias Hammer og Frederik Cilius et ønske fra en lytter, der ønsker at høre om Verdi. Og det er ikke noget problem at opfylde, for Mathias og Frederik elsker Verdi og kan slet ikke stoppe, da de først er kommet i gang. www.dr.dk/p2
Published 10/04/21
Mathias Hammer og Frederik Cilius kommer på noget af en opgave, når de i dag skal forsøge at sætte ord på en håndfuld malerier, som har inspireret komponister til at skrive musik. Hvordan ser der ud på de dødes ø og hvad ligner det gamle slot egentlig? Det kan være svært at fortælle om i ord, men så må de jo overlade det til musikken at fortælle. www.dr.dk/p2
Published 09/27/21
Det kan godt blive for meget af det gode. De franske komponister efter Ravel og Debussy fik nok af lækre orkesterklange og malende musikbilleder. Så de gik i en helt anden retning. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til musik af franske komponister, der dyrkede den legesyge og skæve musik, som fx Darius Milhaud og Francis Poulenc, komponister, der ikke er bange for at underholde. www.dr.dk/p2
Published 09/13/21
Der er de kendte balletter, og så er der alle de andre, som man ikke ser på scenen, men hvor musikken stadig lever. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til balletmusik og drømmer om en gang at komme til at se balletten om det sovjetiske fodboldhold, der fordærves af Vestens dekadence eller den, der foregår på en tankstation! www.dr.dk/p2
Published 09/06/21
Det var Beethoven der introducerede satsbetegnelsen scherzo i sine symfonier. Scherzo betyder legende, og det er netop den stemning, komponisterne forsøger at ramme, når de skriver en scherzo. I dag lytter Mathias Hammer og Frederik Cilius til scherzoer og konstaterer, at de sandelig kan lyde meget forskelligt på trods af den enslydende overskrift. www.dr.dk/p2
Published 08/23/21
Hammer og Cilius er tilbage efter sommerferien, og nu kigger de tilbage på noget af den musik, som også har været en del af deres ferie. Det vil sige, det er nu mest Mathias, der har badet i musikpølen, blandt andet som vært på flere danske festivaler. Til gengæld har Frederik været til Europas bedste musikfestival, i Salzburg. Værter: Mathias Hammer og Frederik Cilius. www.dr.dk/p2
Published 08/16/21
Vi har glædet os SÅ meget, siger Mathias Hammer og Frederik Cilius, som tager fat på to af deres yndlingskomponister, Sjostakovitj og Prokofjev. Begge komponister var russere og levede samtidig, og alligevel er deres musik meget forskellig. De beskriver henholdsvis det indre og det ydre liv, mener Frederik, mens Mathias bemærker, at hvor Prokofjev rejste ud til et internationalt liv, blev Sjostakovitj hjemme i Sovjet hele livet. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 1. oktober 2020).
Published 07/31/21
Kvindelige komponister har måtte lægge ører til meget gennem tiderne, alene fordi de var kvinder. Men i disse år bliver kvindelige komponisters musik fundet frem fra skuffer og skabe, og der er så meget god musik, konstaterer Mathias Hammer og Frederik Cilius. I dag lytter Hammer og Cilius til musik af kvinder gennem to århundreder, og der er et par gedigne overraskelser iblandt. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 26. november).
Published 07/24/21
Musikken efter 1945 er umulig at sammenfatte i én overskrift, for aldrig har komponister stået friere end nu. I dag spiller Mathias Hammer og Frederik Cilius musik, som har det til fælles, at den hører til i kategorien "ny musik". Men den kunne ikke være mere forskellig, for der er både en klagesang for Hiroshimas ofre for atombomben og et skævt smil båret frem af en koncert for båthorn. www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 25. januar).
Published 07/17/21
Frederik Cilius og Mathias Hammer er lidt forstemte over at de skal på sommerferie, for så er der jo lang tid til de skal i radiostudiet igen. Så de kaster sig over musik der trist, sørgelig, vemodig, smertefuld og eller bedrøvet. De finder med andre ord kleenex'erne frem og hengiver sig helt og fuldt til "tudemusik". www.dr.dk/p2 (Sendt første gang 21. juni).
Published 06/21/21
Det er ikke de bedste dirigenter, der er på programmet i denne her udgave af Hammer og Cilius, men de "allerbedste, sødeste, mest sympatiske mennesker, der kan så meget andet end at dirigere", som Mathias Hammer udtrykker det. Eller "dirigenter, der har lavet noget andet i deres liv - som de måske skulle være blevet ved med", som Frederik Cilius så diplomatisk formulerer det. Men trods de høflige vendinger er der klø til en håndfuld dirigenter, som Hammer og Cilius faktisk ikke mener er så...
Published 06/14/21