Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Følg med i fortsættelsen af Robert Oppenheimers episke historie, 'atombombens fader', i anden del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi dykker dybere ned i tiden efter den første prøvesprængning, de politiske konsekvenser, forskernes transformerende rolle i samfundet og selvfølgelig, det dybt personlige og professionelle fald for Oppenheimer selv. Med ekspertinsigt fra lektor Troels Christian Petersen,...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Dagens afsnit er et dyk ned i Robert Oppenheimers liv, 'atombombens fader', og er første del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi udforsker tiden op til atombombens skabelse, videnskaben bag, 1930'ernes politiske landskab og fænomenet 'Big Science'. Heldigvis har vi i disse afsnit hele tre eksperter, nemlig lektor Troels Christian Petersen, professor Mikkel Vedby Rasmussen og lektor Casper Andersen. Tag med...

Afsnit 59 Velkommen, endnu engang, til det periodiske system. I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 12, altså de sidste af metallerne. Her finder vi Zink, Cadmium, Kviksølv og Copernicium. De to der stikker ud, medmindre du er professor i kemi på Københavns Universitet, er nok Zink og Kviksølv - Hvilket også er de to vi har mest fokus på i dagens afsnit. Hvad er der med de hullede spande, der er blevet moderne de sidste par år? Hvorfor føler man sig så stærk, når man bøjer en tagrende? Og...

Afsnit 58 Det periodiske system! Vi er denne gang i gruppe 11. Fra smykker til mønter har guld, sølv og kobber en speciel plads i vores liv, men deres egenskaber strækker sig langt ud over deres visuelle appel. For ud over at spille en historisk rolle som valuta, er disse metaller i stand til at fremme kemiske reaktioner og processer, der har været en nøglerolle for at vores verden ser ud som den gør i dag. Med disse udmærkninger står det fjerde grundstof i gruppe 11, det hjemmelavede...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Da de første kurser i datalogi blev udbudt på Aarhus Universitet, var det på Matematisk institut. Her hørte faget til frem til 1998, hvor Institut for Datalogi blev oprettet. Datalogi og matematik er nemlig tæt forbundet. Mange af de grundlæggende koncepter inden for datalogi, såsom tidskompleksitet og algoritmeanalyse, er baseret på matematiske principper og teknikker. Teorien om beregnelighed, som...

Afsnit 57 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 10. Fra indistruelle helte til smukke smykker. Fra laboratorier til juvelerer. Dagens grundstoffer er lige så smukke som de er anvendelige - For her finder vi bl.a. palladium og platin. Udover at pryde et håndled og tømme en pengepung, anvendes disse også i bl.a. katalysatorer. Dagens afsnit dykker derfor ned i hvordan disse ædelmetallers egenskaber gør dem velegnede til at fremme kemiske reaktioner og processer ude i...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Da stort set alle bruger digitale enheder og tjenester bliver det vigtigere og vigtigere at beskytte vores personlige data og f.eks. kreditkortoplysninger mod hackerangreb, phishing og andre cybertrusler. Cybersikkerhed er noget de er rigtig gode til på Aarhus Universitet. Faktisk er forskerne fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet i en international ranking placeret på en 2. plads på...

Afsnit 56 Hvis jeg siger navnene Manfred, Oscar og Sid - Hvad tænker du så på? Hvis du sagde Ice Age, ville du være fuldstændig korrekt. Dagens afsnit dykker nemlig ned i den geologiske tidsperiode Kvartær! Hvor vi bl.a. møder mammutten og sabelkatten. Vores guide igennem istiden er selvfølgelig endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum. Og da vi er lige i hælene på de tidligste mennesker, brændte en masse spørgsmål i lommen. Derfor er dagens afsnit...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. I dagens afsnit vil vi udforske historien bag kunstig intelligens og dens mulige fremtidige udvikling. Kunstig intelligens er et spændende og stadig voksende felt, der bruger algoritmer og machine learning til at give computere og robotter evnen til at lære og tænke som mennesker. Men kan de det? Det spørgsmål stiller jeg bl.a. i dagens afsnit. Derudover dykker vi ned i hvordan kunstig intelligens...

Afsnit 55 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 9. Her har vi bl.a. ét af de grundstoffer der gør, at din telefon har strøm når du hører dette afsnit. Der er også det grundstof der gør at din bil kan starte mere end én gang. Og så selvfølgelig ét af de få elementer der er opkaldt efter en kvindelig forsker. Men udover de praktiske anvendelser af grundstofferne kobolt, rodium, iridium og meitnerium, undersøger dagens afsnit også den sorte side af grøn omstilling, de...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Ved du hvad en algoritme er? Jeg tror ikke mange tænker over hvor vigtige algoritmer egentlig er for vores daglige liv. Du søger sikkert ofte på nettet efter noget information og her er det algoritmen der sørger for, at du får relevante søgeresultater hurtigt frem. Helt basalt kan man sige at en algoritme er en slags matematisk opskrift, der beskriver, hvordan computeren eller programmet skal udføre...

Afsnit 54 Vi har de seneste mange afsnit varmet op til mennesker. Vi har besøgt vores tip-, tip-, tip-, tip-, tip-...-oldeforældre, der senere hen skulle blive til dig og mig - Og vi er der næsten! For inden vi for alvor når derhen, skal vi besøge tidsperioden Neogen. Fuglene er det sidste levn vi har fra dinosaurerne, Indien er langsomt kommet på plads, Megalodon hersker i havene og naturen ligner den vi kender i dag. Men i slutningen af Neogen, sker der noget med menneskets og...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Datalogi og IT er relativt nye fagområder, men har allerede ændret vores verden enormt. Tænk bare på hvor meget vi bruger IT-enheder i dag, selvom de for få år siden ikke eksisterede. Vi bærer nu flere gange mere computerkraft i vores lommer end det, der blev brugt til at sende det første rumfartøj til månen. Men det er ikke bare mængden af regnekraft, der er vigtig, men også hvordan vi designer og...

Afsnit 53 Hvilken teknologisk landvending var jern i virkeligheden? Hvorfor er spidsen på fyldepenne SÅ specielle? Hvordan ville man, teoretisk, holde et ustabilt grundstof stabilt? Og hvad er parallellen imellem babelstårnet og moderne videnskab? Dagens afsnit har mange jern i ilden, men kort sagt udspringer dagens afsnit fra gruppe 8 i det periodiske system, hvor vi møder jern, ruthenium, osmium og hassium... Men heldigvis har vi i denne emnerige udsendelse af "Hva så?! forklarer...

Afsnit 52 I sidste afsnit, om universets kronologiske fortælling, snakkede vi om perioden kridttiden og meteoren der afsluttede den. Men i samme sekund som meteoren udslettede dinosauren, såede den frøene for "Jurassic Park"-franchisen og gjorde plads til de væsener, der senere hen blev til dig og mig. Vi kigger nemlig på vores alle sammens forfædre, når vi i dette afsnit tager hul på pattedyrene! Hvem var disse mælkekirtelhavende, pelsede væsener før de blev til blåhvaler, kænguruer,...

Afsnit 51 Hvad er tungt, bruges i legeringer for at syrke metal og bliver spørjtet ind i folk der skal scannes i en PET-scanner? Hvis du svarede "grundstofferne i gruppe 7 i det periodiske system", så gættede du fuldstændig rigtigt! For mangan, technetium, rhenium og bohrium bruges hver især til nogle helt bestemte ting - Lige pånær bohrium, hvilket giver mening efter dagens afsnit hvorfor. Andet der giver mening efter dagens afsnit er bl.a. hvordan de fleste kemilærere vil kunne lave en...

Afsnit 50 Kridttiden. Endnu en af grundene til at jeg i sin tid rakte hånden ud til Thomas Bang, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, for at skubbe til vores fortælling om universets historie. For vi har lige været forbi perioden “Jura”, og af navn skulle man tænke at alle dinosaurerne fra “Jurassic Park” ville findes der - Men de findes faktisk lige her, i kridttiden… Her er varmt og lækkert og her er endnu flere langhalse, T-Rex, kridttidens svar på køer og dem der med den der...

Afsnit 49 Vi er tilbage i det periodiske system - Nu ved hovedgruppe 6! Øverst i denne søjle ser vi grundstoffet "Krom", hvilket en stor del af dagens afsnit faktisk handler om; For hvad er en forkromning? Hvorfor går vi rundt og siger at noget er "forkromet"? Og hvorfor er det nærmest overalt? Derudover går vi lige så meget i dybden med både Molybdem, Tungsten og Seaborgium. - Og hey, hvis du troede du vidste alt om rust og glødepærer, så kan du godt tro om igen... I dagens afsnit...

Afsnit 48 Nu er vi her - Jura! Du kender det fra "Jurassic Park", tidsperioden hvor dinosauren herskede. Både langhalse som brontosaurus, panserøgler som stegosaurus, rovdinosaurer som allosaurus og mange, mange flere kunne i små 55 millioner år befolke vores planet. I dagens afsnit besøger vi disse "frygtindgydende kæmpeøgler" og undersøger hvordan, hvorfor og hvor de levede. Dagens afsnit er én af grundene til at denne podcast begyndte, hvilket du, kære lytter, nok heller ikke er i tvivl...

Afsnit 47 I dagens afsnit fortsætter vi i det periodiske system - Vi er nu kommet til gruppe 5, også kaldet Vanadiumgruppe. Og medmindre navnene vanadium, niobium, tantal og dubnium ringer en klokke, så er det ingen hemmelighed at gruppe 5 oftest er lidt overset... Men hvorfor? For i denne gruppe har vi, af navnet Vanadiumgruppe, grundstoffet vanadium. Vanadium er, udover at være opkaldt efter Frej, gud af vaneslægten fra nordisk mytologi, brugt i legeringer i fly, bygninger, værktøjer,...

Afsnit 46 I dagens afsnit kommer vi et smut forbi perm og "The Great Dying". Men vigtigst af alt ender vi i trias; krybdyrenes højdepunkt og deri dinosaurens begyndelse. "Dinosaur" kommer fra det græske 'Deinos' (frygtelig, vældig) og 'Sauros' (øgle) - Og selvom dinosauren ikke er særlig nært beslægtet med øgler, så er de vældige og frygtindgydende. Hvilket du uden tvivl vil blive overbevist om, når vi i denne uge besøger superkontinentet Pangea og dets beboere i tidsperioden trias. Vores...

Afsnit 45 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle fire. Gruppe 4, titangruppe, titanium family - Kært barn har mange navne; for i denne søjle finder vi bl.a. grundstoffet titanium - Det blanke, sølvfarvede og luksuriøse vidundermetal vi både finder i jordens skorpe, mel, maling, brillestel og hofteproteser. - ...Og så er det også skyld i at alt tandpasta har været anset som kræftfremkaldende indtil for nogle år siden. Men i dagens afsnit miner vi selvfølgelig også de...

Afsnit 44 Giver en øget iltmængde større insekter? Hvordan var den første skov? Er skildpadder overhovedet en padde? Dagens afsnit giver anledning til en masse spørgsmål - Og med rette! For i dagens afsnit er vi nemlig i tidsperioden "Karbon"; Insekternes hayday. Her følger vi vores fælles forfader igennem et klima der langsomt begynder at pege i de landlevenes favør. Men heldigvis har vi endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hjælpe os...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med teleselskabet 3. I dagens afsnit vil vi kortlægge netværket, set i dansk kontekst; hele vejen fra det tidlige NMT (1G) i 80'erne til 5G netværket anno 2023. Men udover at tælle til 5, gennemgår vi også netværkets indflydelse på den tid vi levede i og den tid vi levede i's indflydelse på netværket. Hvordan påvirkede smartphonen vores netværksvaner? Hvad driver netværkets udvikling? Og 6G; hvordan/hvornår/hvorfor? Men selvfølgelig er dette ikke en...

Afsnit 43 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle tre. Og lige så meget som dagens afsnit handler om grundelementerne i søjlen - scandium, lyttrium, lanthan og actin - lige så meget er dagens afsnit en ode til elektronstruktur. For elektroners placering og bevægelse rundt om atomkernen er faktisk ikke helt uden betydning - Tværtimod! Derudover finder vi også endelig ud af hvem der egentlig bor i kælderen på det periodiske system. Og derfor har vi heldigvis Thomas Just Sørensen,...