Pengemarkedsfond i Danmark med Casper Fries
Listen now
Description
Bankerne har kronede dage, med stor indtjening på rentemarginalen. Vi danskere har nemlig rekord i indlån i bankerne, og det er ikke alle der får nok i rente. Men måske kan en ny fond hjælpe danskerne - jeg har Casper Fries fra Fairrente i studiet til en snak om deres nye fond med korte obligationer. Tidligere gæster - se episode 75 med Per Grønborg eller episode 64 med Peter Mosbæk - har stillet skarpt på det ineffektive obligationsmarked, private danskere møder. Professionelle investorer får skarpe priser, men almindelige investorer får ikke glæde af disse priser. Ej heller af best execution, som ellers hjælper aktieinvestorer. Obligationer handles nemlig ikke over Nasdaq, men er fortsat et telefonmarked for store investorer, hvor priserne efterfølgende indberettes på Nasdaq. Private investorer mødes ofte af bankers prisstillelse og det hjælper sjældent selv at forsøge at gå på børsen. Det erfarede Casper Fries på den hårde måde. Efter mange år som obligationshandler skulle han for nogle år siden hjælpe sin mor, med at investere i nogle obligationer. Og det var helt umuligt at komme rundt. Efter afkast og kursspænd, var det mulige afkast næsten helt væk. Derfor gik Casper Fries i gang med at etablere en dansk pengemarkedsfond. Det kan man dog ikke, da det ikke er muligt at opfylde spredningskravet i Danmark, da der er for få debitorer. Men fonden er bygget på tankerne bag pengemarkedsfonde, men EU forhindrer brugen af navnet pengemarkedsfond. Fairrente er i øjeblikket etableret som en investeringskonto på Fundmarket - se link nedenfor - og her kan man investere frie midler i fonden. En lancering af en rigtig børsnoteret investeringsfond er på vej. Begge vil ifølge materialet have en årlig omkostning på 0,25 %. Fonden investerer indkomne midler i korte obligationer, og renten i fonden er i øjebelikket 3,40 % ifølge Casper Fries. Take aways: Der er stor interesse for obligationer i øjeblikket, og danskere har investeret over 11 milliarder kroner i obligationsfonde de første fire måneder i år. Det er ikke nemt at investere i obligationer på grund af udfordringer med omkostninger, manglende transparens og svært ved at få adgang til markedet. FairRente er en investeringsforening, der tilbyder korte obligationer og er tilgængelig for alle danskere. FairRente har en lav omkostningssats og sikrer gennemsigtighed og likviditet. Pengemarkedsfonde er en sikker investering, men også en af de mest kedelige Det er svært at oprette en ægte pengemarkedsfond i danske kroner på grund af spredningskrav Pengemarkedsfonde er meget populære i USA og andre europæiske lande som et alternativ til bankindlån 00:00 Stor interesse for obligationer05:08 Udfordringer ved at investere i obligationer14:53 FairRente: En løsning for investering i obligationer22:41 Pengemarkedsfonde: Sikkerhed vs. Kedelighed23:10 Krav og regler for pengemarkedsfonde i Danmark25:03 Populariteten af pengemarkedsfonde som alternativ til bankindlån29:08 Fundmarkeds' pengemarkedsfond, FairRente Nyttige links Du kan læse mere om Fairrente her: https://fairrente.dk/ Du kan finde Fairrente på Fundmarket her: https://investor.fundmarket.dk/oprettelse
More Episodes
Sidst jeg havde Lars Tvede igennem, lavede han en cliffhanger omkring hans syn på energiomstillingen - så nu er han tilbage for at give sit view på energien og naturligvis tale lidt om fremtidsudsigterne - også for hans hedgefond Atlas Global Macro. - Sol og vind er slet ikke vedvarende,...
Published 05/28/24
Published 05/28/24
I denne episode tager jeg en snak med Las Olsen fra Danske Bank om økonomien, inflation og renter. Las Olsen var med som gæst i episode 55, hvor vi talte om danskernes polstring. Vi starter med at kigge på dansk økonomi, danskernes opsparing, forbruget, og den økonomiske vækst i Danmark og...
Published 05/14/24